Øjenåbnere

lara_stone_giorgio_armani_cosmetics_0410b

00032fc6-270

Øjnene afslører, om du har den selvbevidsthed, der giver styrke. Det mener Giorgio Armani, som selv har de mest stålsatte og målbevidste øjne, jeg nogensinde har set. Dog er hans (øjne) uden skyggen af makeup. Noget, vi andre fluks kan ty til og måske af den vej skrue endnu mere op for charmestyrken. Jeg er især vild med at se vågen ud, og her kan makeup – sammen med lidt søvn – trylle. Og det er nemt at lure tricket af på Armani-modellen her, hvor en af de bedste øjenåbnere – nemlig metallic-skygge – er lagt i inderste øjenskrog.

SNUP TENDENSEN: Mr. Armanis sommerskygger er samlet i en palette døbt Bronze Mania Wet med solskinspudder og skygger i turkis, grøn, kobberbrun og den petroleumsfarvede skygge, som er sommerens varmeste bud på lækre øjne. Makeup-artist Kenneth Adelhardt har fem ekstra – og hurtige – fif til åbne og vågne øjne:

– helt lys skinnende skygge i inderste øjenkrog
– mascara…masser af mascara
– velformede bryn – som endelig ikke må være overplukkede
– hvid khol på den underste våde vippekant

Kender du andre øjenåbnere ?rayban

Også en slags øjenåbner: Ray-Ban Aviators Colorized by the artists – we are scientists / Keith Murray

11 comments on “Øjenåbnere
  1. Når jeg ser træt ud er en god concealer uundværlig! Nilens jord’s er fantastisk – og til god pris. Vandt den ikke også Danish Beauty award sidste år? Eller var i hvert fald nomineret…tror jeg.

  2. Fede briller! Måske lidt nedslående at skulle gå og kigge på de dødningehoveder hele dagen:O)

  3. Uha jeg skal ud at investere i turkis øjenskygge og neglelakker – fantastisk at det er fremme nu 😉

    – Og altid gode tips fra Kenneth :)

  4. @ Marie – du må bo det forkerte sted sammen med din gevinst, for her skinner solen fra en blå himmel.
    @ Lotte B – du kan tro, der kommer mascara-indlæg + til ære for (især) dig: en ægte solekspert-gæsteblogger i morgen eller fredag.
    @Marianne/Mikkel/Elisa – tak for turkise streger, Beauty Flash (love it) og øko-trøst fra Hauschka. kh Anette

  5. Uhh…måske det er lidt fy at sige det, men Visiclear har hjulpet mig et par gange ved fotografering og jobsamtaler med trætte øjne.

    Og så tænker jeg egentlig når der står “mascara” at du burde lave et helt indlæg kun om mascara: de gode, de dårlige, de fede tips, de vandfaste, farver, etc.

  6. Øjentrøst fra Dr. Hauschka er virkeligdejlig til at dulme røde øjne – hvad du har sovet for lidt eller er angrebet af pollen! Et urte-øjenkompres, der skal på øjnene i et par minutter og vupti, øjnene er friske og klare!

  7. Hvis det skal gå stærkt, eller man bare ikke vil se malet ud: Løs pudder med glimmer/shine effekt i store strøg over og under øjet. Hvis det skal være helt perfekt: Clarins Eye Revive Beauty Flash.

  8. Wauw…SMUKT….er ret vild med turkis eyeliner, giver et PUST af power, farve og GLAM. Endnu en øjenåbner…SOLSKIN fra Elisa

Comments are closed.