Hey, det er dit hår, vi taler om

BeautyspaceProdukter1BeautyspaceProdukter2

Glem opsætninger, hårdhændede touperinger og stive hjelme af lak. Lige nu (og måske har det altid været sådan) skal håret være naturligt lækkert på måden, der giver kærester og børn lyst til at stryge fingrene igennem det.

Her er de efterårsnyheder, jeg forventer mig noget af. Plus et par klassikere, der er er svære at undvære:

For en (som mig) med hår, der lynhurtigt klasker til hovedbunden, skal der ses nærmere på Avedas nye fønspray ’Texture Tonic’, og det samme gælder den masserende hovedbundspleje døbt ‘Hairroot Serum’ (uden silikone) fra Less is More. Det meste fra Living Proof fungerer (bare spørg Jennifer Aniston), og det indbefatter også balsamsprayen ’Restore Perfecting Spray’. Men hvis jeg helt vil undgå elektrisk hår, så fungerer leave-in fugtmisten fra Waterclouds bedst – og bare i længderne. Endelig taler vi for lidt som danske Juhldal, som gør det både godt og blødt til håret, inkl. deres øko-bud på en kurbalsam, der også er genial til børn med filtret hår. På prøve kommer også  glansssprayen fra Percy & Reed – igen bare i længderne og i små doser.

SNUP TIPPET: Tre ting, der virker, og som samtidig er den cocktail, der gør alt hår sundere og pænere:

  • Undgå at overlæsse håret med stylingprodukter
  • Vask gerne dagligt, men hold igen med varm fønluft
  • Giv dig selv daglig hårbundsmassage – bare 1 minut
20 comments on “Hey, det er dit hår, vi taler om
  1. Hej Anette. Jeg har fint skandinavisk hår til lige under skulderen. Efterlyser et produkt som kan give det tekstur og lidt fylde i det tørre hår. Vil nemlig gerne undgå for mange styling produkter men det er altså svært hvis jeg ikke skal ende op med fladt fint og flyvsk hår:) kh. Tanja

  2. @ Charlotte Riis – Ja, det kunne være spændende.

    @ Helle – Jeg tror ikke, at varm fønluft er skidt, men jeg tror på, at for meget varmeblæs er. Så enten gælder det om at skrue ned for temperaturen (hvis muligt) eller blæse mere sjældent.

    @ Amaja – Gadgets kan gøre godt.

    @ Charlotte K – Jeg kan ikke huske nu…men har du forsøgt et forløb hos Hårklinikken?

    @ Pernille S – Prøv at skriv til aveda.dk (der er en kontakt-mail), og JA mht. ørene…det gør Sahar bl.a. altid meget ud af i behandlinger.

    @ Kirsten T – Jeg har skrevet meget om hårtab. Hvis du søger oppe i bloggens søgefelt med ordet ‘hårtab’, så får du masser af tips.

    @ Anne – Du har helt ret.

    Stor hilsen Anette

  3. @ Jeannette K – Det er ikke det ELLE, der lige er kommet (med Nora på forsiden), men det lige før. Og ja, det er nok november, men udkom i oktober.

    @ Karoline L – ;o)

    @ Christina – Ja. Men der er andre ting, at tage hensyn til. Hvis du prøver at søge med ordet ‘hår’ på Beautyspace, har jeg skrevet en del om emnet.

    @ Cecilia – Jeg er helt enig, og har skrevet meget om emnet. Bl.a. også om hvordan tørshampoo kan være en gyserbehandling for hårbunden.

    Stor hilsen Anette

  4. @ Marianne Gylding – Haha, vandonduleret lilla…det var gysersætning. Prøv mærket ‘Hårologi’, som er så fint i forhold til at tilsætte mere af det, præcis ens hår har brug for (de tager en hårprøve).

    @ Sanne – Dét, der fungerer for en, fungerer jo, så fred med det. Men det er en myte, at håret ikke må vaskes ofte. Dét, der slider, er varmebehandlinger. Og dét, der kan tynge, er at bruge for mange stylingprodukter.

    Stor hilsen Anette

  5. Hair root serum fra Less is more ser interessant ud! Hvordan bruges den? Hvordan virker den? Og hvor kan den købes?

  6. Jeg sværger til den fra Living Proof., den løfter så flot, og så skal jeg vist har håret i ’Texture Tonic’.

  7. Tænker at det er svært at lave en fast regel om hårvask, er passer til alle :-)
    Mit eget hår er omsider blevet sundt, blødt og glansfuldt efter jeg er gået over til kun at vaske 1-2 gange om ugen, mens min datter fedter mere i hovedbunden, så er nødt til at vaske oftere.

  8. Jeg er kommet i den alder(57), hvor det åbenbart er naturligt at man mister en del hår. Kan man med fordel kan spise et kosttilskud? Eller er der andet at gøre? Må nok sige det går lidt ud over ens forfængelighed, når det bliver både gråt og tyndt. :-)

  9. @mariannegylding skriver om shampoo til gråt hår. Efterlyser også produkter som IKKE får de grå striber til at gulnes!
    Og så et lille hjertesuk. Har nu for jeg ved ikke hvilken gang været i Illum for at besøge Avedas stand. Der er desværre ikke noget uddannet personale som kan give en ordentlig vejledning! Hvor handler I deres produkter?
    Og så et lille tip jeg selv har glæde af. Når du laver hovedbundsmassage, så husk at massere ørene! Her er hele kroppens zoner repræsenteret, inklusiv hovedet 😉

  10. Gad godt at have tykt og glansfuldt hår, men så heldig var jeg ikke! Har tyndt og fladt hår uden glans. Jeg vasker det hver anden dag, men det er ligesom om at mit hår er pænere, den dag det er blevet vasket. Det er nemmere at sætte og fylder også mere.
    Men et hår som Jennifer Aniston ville være fedt! Det er sååå pænt!

  11. jeg har købt matas hårmassage maskine om den virker ved jeg ikke men jeg elsker at bruge maskiner

  12. Jeg har aldrig fået opklaret det mysterium, hvis man skal vaske hår hver anden dag, og man skal holde igen med varm fønluft, og man møder på arbejde kl 8, hvornår vasker man så hår? Synes aldrig jeg ser nogen på job med vådt hår?

  13. Jeg bliver altså lidt træt af den myte om at man ikke skal vaske håret særlig tit. Pudderdåserne beskrev det meget godt for noget tid siden, og endelig fik jeg det ikke dårligt med at skulle vaske mit hver anden dag. Jeg prøvede i lang tid at vænne mit hår til at blive vasket meget lidt, men lige meget hvor lang tid der gik, blev det ved med at være fedtet. Nu vasker jeg mit hår hver anden dag og det har aldrig været bedre trods det fælder rigtig meget. Der er altså forskel på folks hår osv. mit er for eksempel fint og derfor giver det jo god mening at det virker hurtigere fedtet end hvis jeg havde meget tykt hår. Er også meget enig i at for mange produkter er dårligt for håret. Tror fx ikke at tørshampoo er en bedre erstatning for hårvask, da det irriterer hovedbunden rigtig meget.

  14. “gør alt hår sundere og pænere” – det er altså IKKE at vaske det dagligt. For mange år siden vænnede jeg mit hår til kun at vaske det én gang om ugen (det tog lang tid), og jeg har aldrig haft flottere og sundere hår. Jeg kan huske hvordan shampoo-fabrikanterne i sin tid indoktrinerede os alle til at vi skulle vaske hår hver dag – og det er da klart, for det sagde jo kætjing i deres kasseapperater. Men ellers lækre ting der godt kan friste. Rigtig go’ dag, smukke. :)

  15. Synes nogle gange de grå lokker er en udfordring både i tekstur og pleje.
    Jeg bruger div lilla shampoo for at undgå de gule toner, til gengæld bliver mit hår så sådan lidt bedstemor vandonduleret lilla :-) ved ikke hvad er bedst.
    Derimod er gråt hår jo noget stivere så derned undgår jeg alt for meget style produkter.
    Til gengæld vasker jeg kun hår med shampoo ca hver 3. Dag, faktisk er det pænest på 3. Dagen, hvor det har den rette tekstur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *