Sådan gør japanerne AL HUD pænere

GomorgenJapan02GomorgenJapan08GomorgenJapan13GomorgenJapan17GomorgenJapan26GomorgenJapan27

Der er dømt comeback. For japanerne vil ikke længere stå i skyggen af Sydkorea, når det gælder hudpleje. De vil have plads med det Kinderæg, de altid har været overlegne i, når det gælder hudpleje: det enkle (kanso), det diskrete (shibui), det beroligende (seijaku). Hold øje med mærker som SK ll, Tatcha og Adsorb – ingen af dem fås endnu i Danmark. Det gør til gengæld en pæn håndfuld andre japanske mærker. Her er fire eksempler fra Go’ Morgen i går på produkter, der gør det rasende godt: 

Fugtundertrøjen. Fresh Jelly Lotion indeholder fugtbindende ingredienser sammen med beroligende svampe og smidiggørende E-vitamin. En cocktail, der vil gøre alle godt – på tværs af køn, alder og selv hudtype. Brug den under din dagcreme. Som supplement eller erstatning for serum.

Det lyder måske ikke så lækkert, men om sommeren flyder vores eget hudfedt nemmere – så frem for fedt, har de fleste brug for mere fugt. Udover at det er behageligt, så giver en fugtmæt hud også en mikroskopisk, og jo altså helt midlertidig, udglatning.

Rensende Silkeskum. Silk Peeling Powder fra Sensai er mere en rens end en decideret peeling. Jeg vil kalde den en ultra-let polering, som med en cremet silkeskum (og husk at silke ikke er nogen fiks idé) renser huden uden at strippe den. Bare efterlader den ren og stadig fugtmæt. En balance, der ikke altid er nem, for enten får man hurtigt den stramme fornemmelse eller også sidder der en fedtet film tilbage på huden. Så tak Sensai – det her er godt selskab for huden.

Helt tosset bløde fødder. Har du prøvet Baby Foot? Hvis ja, så ved du, at peeling-marinaden af mælke- og glykolsyre sammen med karbamid virker. Du får alt, hvad de lover. Men der er en pris at betale, og det er de 8-10 dage, hvor huden på fødderne drysser af i flager. Overalt. Og i en grad, så de fleste nok vil have det bedst med strømper på. ADVARSEL: Det er ikke rigtigt at skrive bløde fødder på en time. Det er bløde fødder på 10 dage. Til gengæld er der tale om virkelig pæn hud.

Balsam-shampoo. Essence Absolue Cleansing Milk fra Shu Uemura giver god mening om sommeren, hvor håret hurtigt bliver mere tørt af sol, klor og salt. Det er en blødere slags vask, som ikke giver den der knitrende rene fornemmelse. Og som slet ikke skummer. Jeg kan godt li’, at der ikke er silikone i, og jeg er  begejstret for indholdet af letvægtsolien her, for det med olier og hår er ikke altid nemt. Bedst egnet til et kraftigt hår.

SNUP TENDENSEN: J-beauty er det ikke det nye K-beauty, for vi er slet slet ikke færdige med K-beauty. Det tror jeg heller ikke, at vi bliver. Der skal bare være plads til Japan også. For hudens skyld.

12 comments on “Sådan gør japanerne AL HUD pænere
  1. Åh jeg elsker cleansing milk fra Shu Uemura, fordi den gør mit hår så blødt, men desværre bliver mine krøller lidt flade/kedelige at se på. Kan du anbefale andet fra Shu Uemura? Jeg prøver at vælge mellem Wonder Worker eller Hair Essence Absolue, men det er så svært med hårprodukter. Hvad der virker for en virker ikke for den anden, så i sidste ende må man lige prøve dem af.

    Tak for et interessant indlæg som altid.

  2. @ Mette Sloth, hvor lang tid timer du behandlingen bagud? Hvor lang tid tager det fra du tager masken til fødderne ikke drysser mere?

    @ Leafysmoothie, også mig. Det er en virkelig fin gennemtænkt serie. Og til gode priser.

    @ Astrid, det kommer meget an på din hud. Har du udfordringer med pigmentpletter, så har man jo brug for al den beskyttelse man kan få (selv fra de døde hudceller ;o). Har du IKKE problemer med pigment, vil jeg ikke være nervøs, men jeg vil tale med dem om en fire&ice er den rigtige løsning til sart hud.

    @ Clara G, prøv at se om du evt. kan få lov at prøve den her hos en shu uemura forhandler. Der er en hel serie, hvor det kunne være interessant at afprøve (før køb). Har du nogensinde prøvet at bruge balsam/hårkur først…så shampoo, og så en leave in hårkur (fx den med kokos fra Purely P.) ?

    @ Sanne, hvad er du vild med fra SK ll ?

    Stor hilsen Anette

  3. @ Mette Sørensen, du har helt ret. Det fremgår ikke. Den er også fra Waso. Dén, der hedder Colour Smart, som jeg er glad for (det fremgår så vist af klippet til gengæld, haha).

    Stor hilsen Anette

  4. Måske det bare er mig, men kan desværre ikke se hvilken creme det er, du smører på Heidi Frederikkes hånd. Den lyserøde 😉 Er den også fra Shiseido Waso?

  5. 1000 tak for gode ord og kommentarer.

    @ Line K, det vil den bestemt bortset fra, at den måske ikke er verdens mest handy at rejse med. Og dog. Det er en almindelig beholder og med en fin lukkemekaniske, og kan jo være i håndbaggage også, fordi den ikke er flydende. Så ved nærmere eftertanke, måske endda ekstra smart til rejseri.

    @ Marianne Gylding, 1000 tak for din tilbagemelding og ikke mindst, fordi du deler din erfaring. Jeg synes også, det er så sympatisk, at priserne er gode.

    Jeg vender tilbage på bloggen torsdag morgen.

    Stor hilsen Anette

  6. SKII – yeah, det er fantastisk – har brugt i årevis hjemkøbt fra England!
    sanne

  7. Tak for en brugbar og seriøs blog :)
    Jeg har et spørgsmål til shampoo-balsamen – jeg har meget (!) tørt og kruset hår, vil du anbefale at bruge balsam efterfølgende stadigvæk?på trods af den tæller for både shampoo og balsam.

    Hvis du har andre anbefalinger til tørt og kruset hår, modtages det med kyshånd.
    Lige nu undgår jeg sulfater og silikone. Vasker med shampoo, hårkur og efterfølgende balsam. Afslutter med kokosolie i håndklædetørt hår. Bruger ikke varme på håret og vasker kun en gang eller to om ugen. Og spiser fiskeolie hver morgen – så det kan være jeg bare skal acceptere mit tørre hestehår snart 😉
    Mvh. Clara

  8. Hej Annette, du nævnte i indslaget at peeling ik er godt om sommeren. Jeg har bestilt en tid til Fire and Ice behandling fra IS, men er nu kommet i tvivl om det er bedre at vente til efter sommer, da jeg har meget sart hud og der muligvis indgår frugtsyre i behandlingen. Hvorfor er det at du fraråder du peeling om sommeren?

  9. Skønt indlæg! Elsker den waso!

    @Line K, lavpriskæden normal har syntetiske vaskeklude i 4 pak som tørrer lynhurtig, måske er det et alternativ? Nogle gange tager jeg også de tynde muslin klude med på rejser som man får med diverse rensebalms, de er også virkelig tynde og tørrer let. Bare en tanke!

  10. Efter forskellige cc og bb creams, incl vita zing, er jeg blevet så forelsket i waso’s creme til tør hud. Den ændre sig efter hudtone og giver en smuk glød uden det sætter sig i rynker og furer. Desuden fnuldre den overhoved ikke. I love it ❤️
    Måske jeg lige skal stjæle deres gele, som jeg egentlig har foræret min søn. Han er rigtig glad for mærket, fugter uden at fedte. Han har en del ar efter acne, og de bliver ligesom lidt “blødt op”

  11. Hej Anette
    Tak for endnu et interessant indlæg. Jeg har et lille spørgsmål til “silke”-rensen;
    Jeg rejser meget, og er ved at være lidt træt af at slæbe halvvåde vaskeklude rundt i håndbagagen. Ville denne silkerens være et godt alternativ eller eksfoliererer den mere end vaskekluden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *