De 4 ting, du altid finder på mit badeværelse

20707030_10155629660704321_277536816_o20707126_10155629660044321_1462661866_o20727575_10155629660199321_1893905108_o

 

  • Søvndyssende, afslappende lavendel. Enten som kropsolie eller mist.
  • Rødmereducerende, smidiggørende niacinamid, som jo bare er det dyre ord for B3-vitamin.
  • Elnett som holder perfekt uden at stive håret af i en hjelm af lak. Og vigtigt: Er altid let at rede ud.
  • Med en makeup-trio bestående af en cremet og lys concealer, en eyeliner, der holder og er let at arbejde med og endelig en ferskenfarvet gloss (mere cremet end glosset), så klarer jeg mig altid.

SNUP TIPPET: Den kvikke Beautyspace-læser vil se, at der er mere end fire ting på hylderne. Selvfølgelig er der det. Som solbeskyttelse, EGF, AHA, blur til benene og ikke mindst min udvidede brug af aftersun.

PS: Hvis du er frisk, klar og har lyst, så sætter vi et nyt anmelderhold i næste uge. Det gælder en spændende hudplejeserie, der netop er landet i Danmark.

20727646_10155629662314321_1313338352_o

21 comments on “De 4 ting, du altid finder på mit badeværelse
  1. @ Nelle – TAK for de søde ord. Du får det man populært kalder Mallorca-knopper. Og det er fordi der er for meget fedtstof i mange solcremer. Så gå efter de oliefri varianter, så burde du være sikret.

    @ Tilde – Du har helt og aldeles ret. Men det afhænger af, hvor overtrukken ens solkonto er. En som mig eksempelvis, der har nydt ALT for meget sol i teenageårene har brug for SPF året rundt, fordi skader ligger latent i overfladen. Men SPF 15 rækker fint.

    Stor hilsen Anette

  2. Kære Anette,
    Tak for din altid informative blog. Da du er den klogeste Beauty-kvinde jeg kender er her et spørgsmål: Hvilken solcreme anbefaler du hvis man gerne vil undgå Acne udbrud på ferien? Jeg ender altid med teenage-Acne efter en uges tid i det varme. Har prøvet alt og næsten alle former for spf, men intet virker

    Hilsen
    Nelle

  3. Kære Annette.
    Først; tak for din fine blog og gode råd, som gør mig klogere på min hud ⭐️
    Jeg har et spørgsmål, som der hersker delte meninger om i min omgangskreds, nemlig hvorvidt det er nødvendigt med en SPF faktor i sin (daglige) dagcreme, når man bor i et land som Danmark. Eksempelvis en faktor 15 som DSC har i deres dagcreme.
    Jeg er med på, at det giver mening på sol/skiferie o lign. Men til dagligt, er jeg lidt i tvivl. Jeg mener, en dag på kontoret/indendørs, hvor det huden udsættes for udendørs for det meste er gråvejr, eller i det hele taget på dage hvor der ikke er så meget ’sol på’. Er det så nødvendigt at gå og beskytte sig mod solens stråler, der måske/måske ikke er der? Min tvivl går på, om det ikke kan være lidt overkill i og med at huden fra naturens side vel godt kan tåle lidt lys uden at vi skal putte filter på.
    Jeg håber du kan oplyse mig, so to speak.
    Venlige hilsener fra Tilde

  4. 1000 tak for SÅ fine og spændende kommentarer. Jeg bliver så glad. Lige et par konkrete tilbagemeldinger:

    @ Malle K – For mig er det duften af den frisørsalon, hvor jeg kom som barn. Så nej, intet tis.

    @ Joan C – Som serum under dagcreme. Nogle gange bruger jeg to forskellige sera. Denne her kan sagtens lagres.

    @ Berit N – Det er den fra Sisley. Meget fin er den.

    @ Amalie – Du kan sagtens toppe BHA (i toner-form) med niacinamid. Hvis jeg bruger niacinamid sammen med A-vitamin, så fungerer det bedst ved altid at bruge det mest flydende produkt først. Jeg er enig med The Ordinary i forhold til B3 og C-vit.

    @ Sanne – Ja, den virker, men det er en uendelig langsom proces, der afhænger af 1) alt det du IKKE gør (dvs. ingen sol) og så 2) hvor dybt pigmenteringen ligger.

    @ HeleneR – Så ville jeg bare springe på misten fra Rønsbøl, der også indeholder niacinamid.

    @ Lise B – EGF er bedst alene. Har skrevet en del om det, hvis du går tilbage eller søger i søgefeltet.

    @ Ditte – Tak for dine ord. Hvis du er på behandling fra lægen, så hold dine andre hudplejerutiner på et meget enkelt plan. Jeg ville bare sikre BHA (fx den fra Danish Skincare ‘Skin Smoothing Treatment’ som er en toner) og så ekstra fugt, fx Nilens Jords fugtserum. Alternativt beholde det serum, du er glad for (fra SMUK), som fungerer fint ovenpå BHA. Hvordan du bedst bruger det, du har fået af lægen, er du nødt til at tale med ham/hende om. Håber det alligevel er til hjælp.

    @ Louise S – Ja, de har skrevet SÅ meget inde på deres site. Det er brugbart.

    Stor hilsen Anette

    @

  5. Elnett har jeg været heldig at finde fugtfri i min lokale Matas. Ligeså dejlig og god men parfumefri. Lige et tip. Kh. Tanja

  6. Findes der en brugerguide for dummies ift. The Ordinary’s produkter? :)

  7. Elnett – inbegrebet af barndomsminder fra badeværelset hos min mormor som altid gjorde sig pæn med højt hår og knald rød læbestift, selvom hun var hjemmegående i Karlstrup hele sit liv. Elsker Elnett.

  8. Hej Anette,

    Jeg har netop læst din bog. Og pudsigt nok, er det netop Christian Grønhøj, som jeg gik hos i forbindelse med isotretinoin i 2015/2016. Han er en meget dygtig og sympatisk læge.

    Desperation og erfaringerne fra tidligere har gjort, at jeg i onsdags tyede til min praktiserende læge vedrørende akne, som er vendt tilbage. Jeg har fået clindoxyl, som jeg i første omgang forsøger – ellers er det en tid hos Christian igen.

    Jeg “slugte” din bog og blev motiveret. Afsnittet om hudplejepyramiden og de forskellige ingredienser var yderst brugbart. Det er skrevet på en måde, så det er til at forstå – og brugbart i forhold den store jungle af forskellige produkter.

    Jeg har igennem årene prøvet mange forskellige rens, cremer osv til uren hud. Ofte oplever jeg, at produkterne tørrer min hud ud, men ikke afhjælper aknen. Så jeg både står med tør hud og akne.

    Jeg har meget snart tømt de produkter, der er på hylden lige for tiden, og skal have mig en ny rens og creme. Jeg har den sidste tid brugt tromborgs cleansing foam og deluxe face creme. Det har jeg været glad for. Efter aknen igen brød ud, byttede jeg deluxe cremen ud med deres pure control creme. Den er jeg ikke imponeret over.

    Jeg tænker, at det er oplagt at skifte ud med produkter til akne hud, men er i tvivl om hvilke jeg skal vælge? Især da den repceptpligtige creme fra lægen udtørrer huden ret meget. Har du mon et godt råd her? Jeg har blandt andet set på murads anti-age akne og dermalogica, men er i tvivl om de tørrer for meget ud.

    Og lige et spørgsmål – jeg har en t-zone peeling med 2 pct salicylsyre stående, mon jeg må bruge den, sammen med clindoxyl? Altså clindoxyl om aftenen og salicylsyre om dagen under dagcremen?

    Og en sidste ting. Smuk vitamin boost serum med a-vitamin er jeg meget glad for – men hvordan inkorporerer jeg både den serum og salicylsyre i min hudpleje? Om aftenen smører jeg jo med den receptpligtige clindoxyl fra lægen, og om morgenen er der kun plads til en serum under dagcremen. Kan man skifte mellem dem eller er det bedst at bruge den samme hver dag? Og hvis der skal prioriteres en af dem, hvilken er så bedst?

    På forhånd tusind tak for hjælpen.

    De bedste hilsner
    Ditte

  9. Jeg har nu af flere omgange forsøgt mig med den niacinamid fra Ordinary, men min hud kan ikke tåle den, den stopper til og gir knopper, så hvad gør man så!? Det skal siges jeg har meget sart rødsprængt hud, men med store synlige pore på kinderne :-( samme resultat når jeg forsøger mig med hvilken som helst primer og har snart prøvet mange…

  10. Pigment Perfect, virker den virkelig? Jeg leder efter noger som kan lysne mine mørke pletter, da jeg ikke er til de mere drastiske metoder. Rigtig go’ weekend, smukke. :)

  11. Kære Anette

    Jeg har for nylig opdaget både din blog og din bog. Wauw.. du er simpelthen som sendt fra himlen :)

    Jeg er 25 år og har døjet med uren hud, siden jeg var 13 (jeg tror ikke, at man ville kalde det akne, men er altid i tvivl om, hvor grænsen går). Dette har betydet, at jeg efterhånden ved en del om hudpleje og hvad der virker for mig. Min hud er normal/tør, men sart, dog ikke så sart, at jeg ikke kan bruge 2% BHA-produkter. Jeg har tydelige porer på begge kinder og kunne helt klart godt bruge, at min hud generelt var mere ensartet.

    Nu er jeg så begyndt at overveje om niacinamid kunne være noget for mig. Jeg bruger normalt kun rens og creme om morgenen, men rens, salicylsyre, serum og creme om aftenen. Derudover bruger jeg flittigt en fugtgivende spray morgen, aften og i løbet af dagen.

    Hvorind ville niacinamid passe i min rutine?
    Og kan det bruges i sammenhæng med a-vitamin og salicylsyre?

    Ordinary skriver, at de ikke mener, at man ikke skal bruge deres niacinamid-produkt sammen med C-vitamin. Hvad tænker du om det? Jeg har selv Ole Henriksen truth serum, som lige præcis er en vitamin C serum.

    På forhånd tusind tak for dig og din blog :)

  12. Elnett er også min favorit, og duften minder mig om min mormor <3
    Jeg har ledt og ledt efter det sted, hvor du anbefaler en fantastisk flydende eyeliner (husker den var dyr). Hvilken er det?
    For silvan Anette hvor jeg øver mig på, ikke at have kohl på under øjet, men føler mig nøgen uden 😀
    Weekendknus
    Berit

  13. Elnett!! Elsker det bare og har brugt det hele mit liv og min mor har også. Er det da ikke sjovt at det stadig er det foretrukne ??
    Dejlig weekend til dig:-)

  14. Elsker også hylde-kig Især når det er så fine hylder, med SÅ lækkert indhold!
    Der er nogle jeg kender, og nogle der lige skal tjekkes ud
    Og – så lyder det SÅ spændende med tester-muligheder næste uge! Hvad mon det er for en serie….?

  15. Har modtaget min box, Uh hvor jeg glæder mig til at prøve produkterne.

  16. Elsker de her kik på hylderne billeder! Og hvor er de hylder smukke, både hyldeknægt og selve hylden, hvor er den fra, især hylden. Jeg er lidt en sukker for træ i alle former og det ser så interessant ud.
    Genkender et par produkter fra min egen hylde og så et par nye jeg må udforske! Og spææændende med næste uge!
    God weekend smukke!

  17. Hej Anette Jeg vil rigtig gerne høre hvordan du bruger den niacinamid. Bruger du den som en slags serum under din dagcreme/ natcreme ? På forhånd tak

  18. Er egentlig også begejstret for Elnetts kunnen, men LUGTEN!! Er det bare min lugtesans der er noget galt med, eller er der en snert af tis- lugt?!

Comments are closed.