En herlig Q-model fra en tidligere optagelse skrev i dag i en mail til mig: ”Hvis du taler med makeup-artisten, som stylede os, så må du endelig sige, at jeg praktiserer ALLE hans råd. Jeg har fået præcis de bryn, han anbefalede, og min bruncreme er udskiftet med en mineral foundation. Og selvom det måske bare er to små ting, så har han hjulpet mig virkelig meget.”
Hun taler om makeup-artisten Kenneth Adelhardt – og ja, han HAR hjulpet mange…faktisk ofte blot med hans 3 ufravigelige leveregler:
- Pas godt på dine bryn – ellers ender de som en tatovering
- Brug rigelig solbeskyttelse
- Vælg mineral foundation
Og hvad gælder det første råd, så er der behov for bryneksperter, hvis du skulle være i tvivl. Det kan sammenlignes med behovet for en frisør, hvor de færreste begiver sig ud af den vej på egen hånd. Den rigtige bue og størrelse på dit bryn vil føre masser af bonus-kommentarer og komplimenter med sig. Lige fra ansigtsløft til vægttab.
SNUP TIPPENE:
• Det er en dødssynd at plukke bryn ovenover brynet.
• Hvis du overplukker dine bryn, giver det et permanent overrasket look. Og værre: de vokser ikke ud igen.
• Sådan gør du: Skab symmetri i ansigtet ved at næsefløj og brynets start udgør en lige linie (pluk brynshår til højre for dette punkt). Det næste punkt er fra næsefløjen og ”lige på” pupillen, som udgør brynets højeste punkt – punktet, der optisk løfter ansigtet. Det sidste punkt er fra næsefløjen til det yderste punkt af øjet. Overskrides dette fixpunkt, drypper brynet, så du kommer til at se sørgmodig ud.
• Med alderen mister brynshår deres farve. Brynsfarve eller en farvet bryn-gel er løsningen.
• En stjerneværdig prik over i’et er at bruge en highlighter lige under brynet.
Hvad synes du? Hvem har super flotte bryn? Og har du et tip, der kan videregives?
Sådan her skal dine bryn ikke se ud:
Klik her for at se de hotteste bryn dette efterår:


