februar, 2010

...now browsing by month

 

MEDICAL WEEK #4 Grøn skønhedsmedicin + et beauty buzz

lørdag, februar 27th, 2010
Der er også grønt nyt til hvide bisser fra Dr. Hauschkas nye MED-serie

Der er også grønt nyt til hvide bisser fra Dr. Hauschkas nye MED-serie

Den medicinske vibe inden for skønhed hiver også grønne mærker med sig. Vi skal vænne os til ord som grøn kemi og green cosmeceuticals OG vænne os til, at apoteket flytter ind på de traditionelle skønhedshylder og omvendt. Eksempelvis har øko-kære Dr. Hauschka netop sluppet sin Med-serie løs.

SNUP TENDENSEN 1: Hvis du som jeg er plaget af tør og skallende hud, så prøv Intensive Ice Plant Cream. Den kan vitterlig bløde op, når det strammer til – og uden at fedte (hvilket ellers kan være en svær opgave). Ingredienscocktailen lyder på bl.a. avocadoolie, mangosmør, middagsblomst, jojobaolie, lecitin og udtræk af rosmarin og gulerod.

SNUP TENDENSEN 2: I England taler alle om de apoteker-lignende produkter fra Good Skin Labs. Herhjemme kan du købe Tri-aktiline hos Matas (en form for rynke-polyfilla), hvorimod Eyliplex-2 (dag- og natcreme forbeholdt øjnene) og Smooth-365 (udglattende serum med løfte om jævn hud) endnu ikke er på de danske hylder. 

Skal du til England (eller kender en der skal), så gå i Boots og prøv Smooth-365. Effekten kan du umiddelbart se ved at lave en test på hænderne. Glem de højtsvævende løfter om 71 pct. glattere og jævnere hud...og bare nyd askepoteffekten ;o)

Skal du til England (eller kender en der skal), så gå i Boots og prøv Smooth-365. Effekten kan du umiddelbart se ved at lave en test på hænderne. Glem de højtsvævende løfter om 71 pct. glattere og jævnere hud...og bare nyd askepoteffekten ;o)

MEDICAL WEEK #3 Hvem ved? Måske gør apoteket

fredag, februar 26th, 2010
Har du skønhedsfavoritter fra apoteket? Her ser du nogle af mine...

Har du skønhedsfavoritter fra apoteket? Her ser du nogle af mine...

Hvordan oplever du apoteket? Som hjemland for vitaminpiller eller stedet, hvor du kan hente hjælp og få inspiration, når det gælder skønhed? For mig er det en blanding. På den ene side er personalet ofte serviceorienteret og har sat sig ind i det, de sælger – og på den anden side er der stadig et stykke vej, hvis standarden (hvad gælder skønhed) skal måle sig med franske, amerikanske og britiske apoteker. Det ændrer ikke på, at der ER meget godt at hente herhjemme. Eksempelvis hvis du er heldig at være på vej til et sted, hvor solen skinner mere. Her anbefaler hudlæge og professor Peter Bjerring (og ja, det er ham, der er vanvittig optaget af flot hud og ikke nødvendigvis kendt for at tilbyde billige løsninger) La Roche-Posay som det bedste solbeskyttelsesvalg (uden parfume og hvor parabener kan fravælges, hvis du ønsker).

SNUP TIPPET: Mine to apoteker-favoritter er i øjeblikket La Roche-Posays badeolie, som vel nærmest er en slags gel-olie. Den vasker huden ren uden at strippe den for fedtstof og dufter bare…virkelig RENT. Den anden er Vichys Liftactiv Retinol HA dagcreme med SPF 18, fordi: 1) dosingssystemet er top tjekket, 2) konsistensen er flødeblød, når den lander på huden, og 3) duften matcher min idé om klinisk, sund hud (modsat for parfumerede ansigtscremer).

NB: Kommer du forbi et fransk apotek, så er det et absolut must at vende hjem med verdens (i hvert fald en af verdens) bedste fugtighedscremer (den makeup-artist Søren Hedegaard også talte om her), og som koster omkring 100 kr…og hedder Embryolisse.

MEDICAL WEEK #2: Fang fisken

torsdag, februar 25th, 2010
Hos MARIAS HUDPLEJE i Lyngby finder du dr. Perricones hudplejeprodukter (hun sender til hele landet). Her er to af hudlægens nyeste bud på skøn hud...

Hos MARIAS HUDPLEJE i Lyngby finder du dr. Perricones hudplejeprodukter (hun sender til hele landet). Her er to af hudlægens nyeste bud på skøn hud...

Hvis mere energi og complextion perfection lyder godt, er den amerikanske hudlæge dr. Nicholas Perricone værd at holde øje med. På bedste amerikanervis er han  lidt for hurtig til at love evigung hud, men hvis det sorteres fra, har han mange konkrete pointer. Som at rejsen til bedre hud begynder i et køleskab fyldt med laks. Rigtig meget laks. Nærmest sådan morgen, middag og aften. Flot hud hænger nemlig uløseligt sammen med, hvad der puttes i munden, mener Perricone

SNUP TIPPET FRA DR. PERRICONE:

Hudens værste fjender, når det gælder mad og drikke?
Alle former for sukker – især majssirup, forarbejdet mad og mad, der indeholder mel, det vil sige: Pasta, brød og kager. Også snacks som ris- og majskager samt chips – og ikke mindst fedtholdig mad – er på minuslisten.

Den tilsvarende positivliste?
Proteiner af den slags som findes i fisk, skaldyr, fjerkræ og tofu - og farverige frugter, havregryn og bønner. Derudover hører den sunde fedt fra koldtvandsfisk som laks og
sardiner, nødder, frø og olivenolie til på plussiden sammen med vand – seks til otte glas dagligt – og endelig også antixoidant-rige drikke som grøn te.

Hvis der ikke var nogen begrænsninger – hvad ville du så hælde på flaske?
Jeg er fascineret af hele stamcelle-udviklingen, hvor genoplivning af kroppen ved hjælp af afledte stamceller nu er en levedygtig realitet. I begyndelsen var det et meget kontroversielt emne, men nu kan man tage stamceller fra alle mennesker - uanset alder.

Dit bedste tip til at holde huden ung og smækker?
Anskaf dig en hund eller en kat. Stress sætter sig i ansigtet, og den helende påvirkning, som dyr har, kan ikke findes andre steder. I bonus bringer de en masse kærlighed og latter med sig.

Bonus tips:
•De bedste kosttilskud for huden er B- og E-vitamin,  kalcium, magnesium, C-vitamin ester, CO-enzym Q10, GLA og Omega 3.
•Jeg er ekstraordinær fan af antioxidanten liponsyre (kan ikke købes i Danmark, men i Sverige og Tyskland) – både i huplejeprodukter og som kosttilskud. Liponsyre giver glansfuld hud og sørger for afsked med rødme, store porer og udjævne skjolder på huden.

NB: På hans website er der en 3-dages lakse-kur, der lover flot hud NU, som jeg vil teste.

Spiser du noget, der for alvor gør en positiv forskel på din hud? 

MEDICAL WEEK # 1: Tænk hvis ens kæreste var hudlæge

onsdag, februar 24th, 2010
Jeg er vild med REN's salve som kur eller overnattende smøre, hvis hudbarrieren driller...

Jeg er vild med REN's salve som kur eller overnattende smøre, hvis hudbarrieren driller...

Er det kun mig, der har tænkt over, hvad hudlæger egentlig anbefaler deres kærester og koner? I USA er de færreste i tvivl, når dermatologer og plastickirurger samles til kongres, for her siges kæresterne at være lette at udpege. Uanset om de er 25, 35 eller 55, har de ry for at ligne hinanden. Jeg læste for nylig en artikel i Marie Claire, hvor fire kvinder – alle gift med en hudlæge – blotlagde, hvad de havde fået lavet. Og det var nogenlunde den samme kombi-model med næsejustering, Botox og fillers. En mulighed der selvfølgelig er åben – men mere lavpraktisk, så se her, hvad to danske hudlæger anbefaler i jagten på flot hud.

SNUP TIPPET:

Hud- og speciallæge Jørgen Esmann:
•En god fugtighedscreme med solfaktor hver morgen – helst parfumefri
•Brug en lidt federe natcreme – også parfumefri
•Brug milde renseprodukter hver aften
•OG smid forstørrelsesspejlene ud af badeværelset

Professor og hudlæge Christian Grønhøj:
•Vær bevidst om din hudtype og vælg produkt derefter
•Und dig selv tilstrækkelig søvn og alsidig kost
•Undgå at lade din hud blive nedslidt af solen og gå LANGT udenom tobaksrygning.

NB 1: Jeg fik Christian Grønhøj til at uddybe, når det gælder tør hud, for hvem oplever ikke det netop nu? Han siger sådan her…og altså liiiiiidt hudlægeteknisk: ”Vælg en creme med et højt fedtindhold. Eksempelvis er sheasmør fint, ligesom carbamid virker vandbindende på huden, men også ofte irriterende. Carbamid-princippet er mere kosmetisk end behandlende, da carbamid trækker væske med ind i huden og giver en flygtig væsketilførsel. Det bedste er derfor at støtte hudens naturlige fedt-barriere og derved mindske fordampningen af vand fra huden.”

NB 2: I øvrigt kan hverken kniven, Botox eller fillers påvirke din hudkvalitet. De kan glatte, fylde ud og stramme op, men ikke levere smækker og lækker hud.

Du kan se mere på www.renskincare.dk,  www.hudlaeger.dk og www.lkk.dk

 

The NO MAKEUP makeup

tirsdag, februar 23rd, 2010
Fra venstre: chefredaktør Cathrine Park (SKØN), PR-chef Henriette Bonin (HUGO BOSS) og AKP.

Fra højre: chefredaktør Cathrine Park (SKØN), PR-chef Henriette Bonin (HUGO BOSS) og AKP.

Da jeg var heldig at sætte fødderne på Londonsk grund i forrige uge, var det sammen med disse to kvinder. På billedet er vi fanget på toppen af byen i agurkehøjhuset The Gherkin. Og jo, vi ser glade ud – vel næsten salige – fordi vi lige har hilst på ham her. MEN faktisk bringer jeg billedet, fordi vi alle tre ser ret bare ud i ansigterne og dermed – mere eller mindre bevidste (nok mest det sidste for mit vedkommende) – rammer den über-trend, som designeren Matthew Williamson netop har vist i disse dage under London Fashion Week: Den nærmest ikke-eksisterende makeup.

SNUP TENDENSEN: Hvis du vil kopiere det minimalistiske og meget naturlige look er det bedst at se på billederne nedenunder her. Williamson har hentet inspiration fra 90’erne – og frem for alt er der fokus på huden, som skal strutte af sund (og ikke for makeuppet) velvære. Derudover er der lagt en finurlig skygge på øjnene i brune og grå nuancer…sådan lidt mågevinge-agtig. Læberne er nøgne – med og uden gloss.

NB: Læg også mærke til brynene. Bush IS back igen-igen.

London Fashion Week, AW 2010, Matthew Williamson sammen med L'Oréal

London Fashion Week, AW 2010, Matthew Williamson sammen med L'Oréal

Hvad synes du om looket …Er det for lidt eller for meget?

Foto: WWD. Matthew Williamson sammen med L'Oréal under London Fashion Week

Foto: WWD. Matthew Williamson sammen med L'Oréal under London Fashion Week

Grøn hud til London Fashion Week

mandag, februar 22nd, 2010
Økologiske Weleda støtter The Model Sanctuary under London Fashion Week

Økologiske Weleda støtter The Model Sanctuary under London Fashion Week

Hvis du er på udkig efter smørbar, økologisk kost til din hud, er Weledas Skin Food et godt bud. Ikke nødvendigvis hver dag – men bare når huden ligner noget, der kunne finde på at knase. Her vil den tykke, salveagtige smøre med sød mandel- og solsikkeolie virke mættende i en rum tid (dvs. 4-5 timer). Lige nu er cremen også aktuel i forbindelse med London Fashion Week, hvor Weleda sponsorerer The Model Sanctuary – et tilflugtssted for grønne modeller. Ikke grønne-grønne på dén måde, men de helt unge, ofte sårbare af slagsen, som måske ikke mestrer sproget eller er i London for første gang uden hverken agent eller familie.

SNUP TENDENSEN: Der skal en del tuber til for at kunne kaste egen krop i en lignende kreation, men HVIS du begiver dig ud i projektet – måske bare med en lille top – får du fluks en uundværlig servicemeddelelse: prisen for én tube Skin Food (71 gr.) er 100 kr. Se mere lige her, hvor du også kan smiske dig i Weledas øko-håndcreme med granatæbleolie, som i øvrigt er nomineret i Danish Beauty Award.

Grøn skal det være...Gary Harvey Skin Food Dress

Grøn skal det være...Gary Harvey Skin Food Dress

Pænt punk

fredag, februar 19th, 2010
Foto: Miguel Reveriego

Foto: Miguel Reveriego

Et kig ud af vinduet viser, at den gode Søren Hedegaards vinter-garns-tips stadig er aktuelle.  Men hvorfor ikke også se på lidt forår? Som eksempelvis Avedas forårs-lokker, hvor Toyah-looket hylder punkrockeren Toyah Willcox. Der er vel tale om en forskønnet omskrivning af punk, som måske nok er rå og hardcore i bunden, men hvor det raffinerede vist vinder slutspurten.

SNUP TENDENSEN: Avedas folk har brugt to stylingprodukter: Volumizing Tonic Air Control Hair Spray og Pure Abundance Hair Potion (en slags hårstyling-pudder med kultstatus, der puster fylde og liv i håret).

NB 02: Hvem skulle have fingre i dit hår, hvis du kunne vælge?

Hattehår, hentehår og hedeture

fredag, februar 19th, 2010
Spray-balsam hitter i håret, når det bliver ved (og ved og ved) med at være koldt

Spray-balsam hitter i håret, når det bliver ved (og ved og ved) med at være koldt

I dagens artikel i Børsen Weekend deler frisør, hårstylist og makeup-artist, Søren Hedegaard, ud af sine tips. Her får du nogle af de ypperste:

SNUP TIPPET:

1. Håret er en forlængelse af kroppen. Det er døde, forhornede hudceller, som udelukkende påvirkes af omgivelserne – når det først er vokset ud, kan du ikke hente så meget hjælp indefra. Derfor er omgivelserne og hårprodukter dét, der sætter sit præg på håret.

2. Til trykket hattehår anbefaler mesteren at have hårbøjler, elastikker og hårpynt ved hånden, så håret hurtigt kan sættes op. Alternativt er det en god idé at sno håret lækkert op, inden du sætter en hue på – og så er det bedst ikke at have for mange produkter i håret, da det hurtigere vil klaske. Lidt tørshampoo kan også løfte håret, ligesom en lille hårlak i tasken er god – især for de korthårede.

3. Spraybalsam er et uundværligt produkt, og i frostvejr er det en god idé at bruge balsam helt ned til hovedbunden, som ellers godt kan blive tør.

4. Undgå volumenshampooer og hold igen med antallet af hårvask. Shampooer opløser fedt i hår og hovedbund, og det resulterer i ekstra tørhed.

Tak til FriSøren ;o)

Lidt Madonna er de fleste vel?

fredag, februar 19th, 2010
foto: Miguel Reveriego

foto: Miguel Reveriego

THE VISAGE kalder Aveda forårsstilen, som deler navn med det romantiske band af samme navn. Et råt klip med masser af bevægelse og masser af afbrudte ender men med elegancen i behold, som det kunstneriske overhoved hos Aveda Academy i London siger (Erminio Fiocca). Længden er som en tre uger gammel klipning og altså ikke nyklippet – og farven er hentet fra et tidligt 90’er sprællemandsland, hvor Material-Girl-looket herskede. Her med et opdateret touch.

SNUP TENDENSEN: Hvis du går efter blød finish + bevægelse + mat-på-den-lækre-og-naturlige-måde, så er Avedas Light Elements Shaping Wax til umanerlig god hjælp (og dufter tilmed himmelsk).

Hvad synes du?

Sej kvinde

onsdag, februar 17th, 2010
Ny dansk øko-serie fra Charlotte Munksgaard, som også er kvinden bag hotbeautystuff.dk

Ny dansk øko-serie fra Charlotte Munksgaard, som også er kvinden bag hotbeautystuff.dk

Jeg drages af seje kvinder, der følger hjertet. Ikke bare i kærlighed, men også når det gælder jobbet. Sådan en er Charlotte. I mange år kørte hun med karriereklatten – først i Københavns Lufthavn og derefter hos Elizabeth Arden – lige indtil den dag, hvor det bare ikke gav samme mening mere. Hun blev bidt af økologi og støvsugede alle internationale markeder for ingredienser og fiffige produktopskrifter samtidig med, at hun skabte det velbesøgte hot spot hotbeautystuff.dk (som dog ikke udelukkende er et økologisk site). Men NU – faktisk i denne uge – er hun aktuel med sin helt egen øko-serie. Uden dikkedarer, uden kunstige indholdsstoffer af nogen art og samtidig bare delikat på den lækre måde, der også klæder badeværelseshylden. Endelig – og vel vigtigst – gør produkterne også en positiv forskel (eksempelvis på mine tørre vinterarme hvor hendes all over balm pt. holder huden blød og fugtmæt på 8. time). Alt sammen til priser mellem 125 – 220 kr.

SNUP TENDENSEN: Er du til arganolie, tang, sheasmør, tranebærolie og vitaminbomber, så vil din hud sandsynligvis falde for ORGANIC M.A.K.E. Læs mere om produkterne på her og her