Nøglen til de bedste sidespring

Skrevet af Anette Kristine Poulsen den 2. August 2012

Hvis der er noget, der kan folde tegnebogen ud og gøre mig blød i knæene, er det kraften af god service.  Som i søndags i Netto, hvor en  17-årig fyr er alene med ansvar for kasse og alt andet. Jeg henvender mig i kasse-køen med noget, jeg ikke kan finde. Han lover at vende tilbage og jeg tænker ja-ja, du har nok at se til. Tre minutter senere står han bag mig i køledisken med et fandt-du-hvad-du-søgte-eller-kan-jeg-hjælpe-dig? Samme dag oplevede jeg to storsmilende kvinder, der gjorde alt for at please min søn med en jakke, der  blev til en liste over steder, de i stedet anbefalede os at gå hen, fordi de ikke kunne ramme hans smag. Et andet top-service-bliv-i-godt-humør-spot er Bliss i Sephora, hvor billederne her stammer fra  dækningen i Børsen.

Desværre findes det modsatte jo også. Nemlig dårlig service. Og jeg vil undlade at muntre jer med den lange version af en øv-oplevelse, jeg havde for nylig. Én, hvor hovedparten af personalet følte sig så hævet over kunderne, at man fik fornemmelsen af at være uvelkommen. Det var som om en hel organisation havde glemt, hvem der betaler gildet (kunderne) og at, product always is king. For hvis netop produktet skrider, er det umuligt at lune sig ved et hypet renommé alene.

SNUP TIPPET: Hvis du lever af service (og gør vi ikke alle det i en eller anden udstrækning), så er det altid en idé at skæve til amerikanerne, hvor jeg ved, mange af jer har egne  erfaringer. Se hvordan Celia ovre fra Sart Hud-bloggen blev mødt af en amerikansk Sephora-sælger: OMG, Denmark, how exciting! Then you must know Ole? Ole Henriksen? Well, anyway, Danish girl, you simply MUST try his Herbal Day Creme! I’m gonna give you a sample. It’s in your bag. Enjooooy!!

NB: GLÆD dig til en fabelagtig konkurrence lige om straks på bloggen og tjek så i øvrigt en af mine yndlingsmakeup-artister ud, som holder workshop lige her, hvis du vil lære, hvad der er værd at vide om makeup.

beautyspace on bloglovin beautyspace on tablet
 

15 Kommentarer indtil nu ↓

  1. Kenneth adelhardt says:

    Endelig er du (Anette) hjemme så man igen kan få gode Info om skønne produkter. Du hat været savnet. K

  2. Sanne says:

    Ak ja, god service er nærmest ved at være en saga blot. Og i disse finanskrisetider tror jeg virkelig på at det er den gode service der gør en forskel, for priserne kan der nok snart ikke skrues på mere.

  3. Kære alle,

    1000 tak for jeres gode ord…ja, service er et varmt emne. Fra begge sider af bordet…og JA for pokker, selvfølgelig skal vi også opføre os ordentligt som kunder.

    Stor hilsen Anette

  4. Ditte H. says:

    Du har SÅ ret, Anette!!! God service kan også få min pengepung til at åbne sig, mens det modsatte smækker pengepungen fuldstændigt i!! Faktisk udvandrer jeg gerne, hvis jeg oplever en dårlig eller ikke tilstedeværende service, så lægger jeg ikke mine penge i den butik!
    Jeg er virkelig et nemt offer, hvis servicen er god, kompetent og behagelig, så får jeg tit købt flere ting, end jeg oprindeligt gik efter – og jeg smiler tilmed, når jeg går ud af butikken velvidende, at jeg har brugt flere penge, end jeg havde kalkuleret med! :-) Se DET er en god sælger! :-)

  5. Hvor har du bare ret, Anette! Jeg har prøvet at gå gal fra butikker, hvor jeg har gået en herrens tid uden at få hjælp og også de butikker der lever for salg og er ude på at sælge noget unødvendigt, eller noget der ikke klæder mig. Hvis det er salg de vil opnå, har de for fremtiden mistet en kunde i mig. De gode sælgere kan spotte mig og kan få mig vil at føle mig lækker og som en dronning i de minutter de hjælper. De oplevelser er jeg helt vild med:-)

  6. MarieHL says:

    Jeg er SÅ enig. Når jeg er udenlands, undrer jeg mig ofte over, hvor lidt der faktisk skal til, og hvor meget smil, small talk (i de rette doser) og tips, der falder helt uden, man har bedt om dem, betyder. Mere af det herhjemme, tak!

  7. Marie H L. says:

    Jeg er SÅ enig! Jeg bliver altid så og overrasket, når jeg er udenlands, over hvor enkelt det er, og hvor meget smil, small talk (i de rette doser) og tips, der lander helt uden, man har bedt om dem, betyder. Mere af det herhjemme!

  8. Charlie says:

    Hvor har du bare ret! Der er virkelig ingen der formår at yde god service som amerikanerne og det gælder lige fra starbucks til tøjbutikker – jeg kommer faktisk helt til at savne at shoppe i USA, selvom det jo selvfølgelig altid ender med at blive lidt dyrt for, som en anden skriver; god service = mere salg.
    Godt at det i det mindste som udgangspunkt er lidt billigere at handle derovre :-)

  9. Nanna says:

    Åh, jeg elsker god service. Kan man andet?

  10. vibs says:

    Sjovt nok Anette, så kommer jeg straks til at tænke på dig. Du er jo netop selv indbegrebet af god service, imødekommenhed og ikke mindst oprigtig interesse. Og det er det som sælger.
    Arbejder selv i servicefaget, og tror på at de personer som hersker dette håndværk får kunderne til at komme tilbage og vil have mere. So simple is that.
    Dejligt at have dig tilbage….

  11. Birgitte B says:

    Oplever som kommunalt ansat tit holdningen ‘du er til for mig’ og borgerne er bestemt heller ikke altid flinke. Så er det bare med at holde masken og give god service :-)

  12. CharlotteK says:

    Man bliver så glad, når man får god service. Smil smitter, synes jeg. Bare se på Ole, man får lyst til at smile, bare man hører hans navn.
    Vareprøver burde vi have noget mere af her i DK. Når man går i Matas, skal man jo ligefrem spørge efter prøver – det får man ikke bare sådan lige umiddelbart. Vareprøver uden opfordring – det er da god service synes jeg. Der kunne vi virkelig lære noget af amerikanerne.

  13. Karoline says:

    Om jeg ikke kender til det der med service !

    Som medarbejder i Peak Performance, skal man helst kunne det hele – og lidt til… Og jeg fik for nylig en kundeklage, af en kunde der knap nok var inde i butikken. Det gjorde ondt !

    Men god service gør en glad – hvis man er god kunde. For man skal jo heller ikke glemme de kunder, der ser en som en servicemaskine, men forventer at man ønsker dem god weekend(de glemmer vist, at vi alle er mennesker).. Der kunne godt bruges noget respekt ! :)

  14. Dorte Daugaard says:

    Ja, det kan gøre en pokkers forskel med en god service. Jeg bliver i hvert fald meget mere tilbøjelig til at åbne pengepungen, når jeg bliver behandlet godt :-)
    Her kunne danskerne lære meget af både amerikanere og koreanere.
    Utroligt, hvad et “hav en god dag”, et “tak” eller lignende kan gøre (for ikke at tale om en lille vareprøve);-)

    Men så er det selvfølgelig også op til os at være gode kunder :-)

    Jeg glædes stadig over at finde nye indlæg fra dig – har klikket ind næsten hver dag, mens jeg har ventet på dig :-)

  15. LisaLise says:

    God service er ALT! :)