Selvom Chanel har holdt alle duftkort tæt til kroppen, slap nyheden om Coco Noir alligevel ud før tid på Facebook et sted ude i verden. Trods presseembargo og hemmelighedskræmmeri. Men det var ikke fra min pen, noget sivede. Selvom det var svært, har jeg holdt tæt. Indtil nu. For en del uger siden var jeg nemlig heldig at snige mig rundt i Gabrielle Chanels fodspor i Venedig. Og som du måske ved, er byen magisk, og et af de steder i verden jeg helst vil fare vild: De snævre stræder, lyset der udfordrer skyggerne, de forelskede, der kaster sig i kærlighedsgondolerne, mens cool italienske forretningsmænd spurter af sted i vandtaxaer.
Det var som at få en historisk mavepuster i de mange kanalers by, hvor Chanel herself søgte ly, da hun var ved at knække af kærlighedssorg i 1920. Hendes elskede Boy Capel var netop blevet dræbt i en grum bilulykke, og selvom han var gift til anden side, forblev han hendes største kærlighed. Men det var her på den berømte Harrys Bar og i de imposante kirker, hun kom til hægterne. Endda så meget at hun tankede ny inspiration op og år senere smed korsettet på Lidoen og lod ansigtet bade i solen stik mod tidens blege trend. Hun var en listig dame hende Chanel, og vistnok ikke altid lige behagelig at omgås. Det er til gengæld de dråber, hun den 17. august lægger navn til.
SNUP TIPPET: Stay tuned for en tur i Coco Noir-flasken plus trend-update fra Jacque Polge, der er blandt verdens dygtigste duftkreatører (og jo, han er arbejdsmæssigt gift med Chanel).
NB: Og hvis du føler dig i det heldige hjørne, er der gaveregn ovre hos den skønne Julia.



Jamen ih Anette – kan det passe der er endnu en skøn gaveregn på vej?
Elsker din blog – altid spændende og inspirerende læsning!!
@ Anette J – måske var de der også dengang i 20′erne (de cool forretningsmænd) og derfor en af grundene til, hun kom igen og igen. Men ja, smuk film.
@ Charlotte K – det er vist ikke mig, der har et urent hjerte her…
@ Marie R – din varme opfordring er hermed givet videre.
@ Susan – Ja! Og ekstra heldig er man, hvis det går at vige udenom de store ferieperioder.
Stor hilsen Anette
Og så er det en god historie!
Får også helt lyst til en tur til Venedig
Hun var en spændende dame – og man må sige at det kun er ganske få mennesker forundt at sætte så stort præg på verden
Hvis man ikke allerede har set filmen om Coco og Boy Capel, så vil jeg varmt anbefale at man får det gjort ved første givende lejlighed … (Men ikke imens vi har så lækkert sommervejr som nu … vent til “solen er gået ned”) …. og at der er Chanel nyheder på hylderne den 17. august giver jo bare anledning til at se filmen igen igen igen ….
Venedig er skøn – og det er den nye duft forhåbentlig også. Som du dog kan skrive det, Anette, og nu citerer jeg: “de forelskede, der kaster sig i kærlighedsgondolerne”…. FNIS! Jeg ser det for mig: i armene på hinanden, klar til at flå tøjet af i gondolerne
Kan se det for mig – altså det med de cool italienske forretningsmænd:)
Er meget stor fan af filmen “Coco før Chanel” hvor Boy Chapel også spiller en rolle. Smuk, smuk kærlighedsfilm.
@ Dorte D – Venedig er for vild. Desværre jo også meget besøgt, men viger man væk fra de gængse steder, ja så er jeg også solgt.
@ Ditte H – enig i at Allure er noget helt særligt. Jeg afslører ALT i morgen. Men vi taler ikke no. 5-agtig. Overhovedet.
@ Lotte B – de formår som kun få andre at sikre ‘running innovation’, så vi netop aldrig keder os.
Stor hilsen
Anette
Jeg synes nogle af chanel duftene er lidt for tunge – men er dog meget glad for chance. kan ellers godt lide tanken om de klassiske dufte.
Men det er da lige før, du har solgt mig en tur til Venedig
Uhh … Æææælsker Allure (my all time favorit!!), Mademoiselle og Chance!!!!!!!!
Anette, kan du mon også løfte sløret for, hvor duften bærer hen af? Mademoiselle-agtig, no 5-agtig … Eller minder overhovedet ikke om noget!??
Ha’ en dejlig dag!
Ihh…jeg glæder mig altså også til at stikke næsen ned i en ny chanel. Synes at de er virkelig dygtige til at komme med nye klassikere, som ikke forsvinder eller bliver kedelige efter nogle år. Jeg får stadig komplimenter på Mademoiselle duften, som virker frisk og ny. De kan deres shit! Respekt!