Hvad du med fordel kan undgå i din ansigtsvask

Skrevet af Anette Kristine Poulsen den 14. September 2012

Jeg håber, du ved, hvor meget klogere du gør mig. Som i forgårs, hvor kommentarfeltet glødede og labbede 2523 læser-ord i sig. Fordi det handlede om ingredienser.

Som lovet har jeg også en plusminus-liste, og lad os begynde med hovedrengøring. Tænker du verdens kedeligste skønhedsanbefaling, er det sikkert fordi, fordelene ikke er indlysende nok. Sådan siger hudlæge Leslie Baumann i dag til Børsen Weekend og kalder renseri for vigtigt, fordi snavs, overskydende hudfedt og rester fra solcreme giver tilstoppede porer – og netop fyldte porer er derouten til mat og trist hud. Vask om aftenen og skip morgenrengøringen, anbefaler hun (hvem trænger i øvrigt også her…bruserens vandpisk må vel række).

Men. Det handler også om, hvad en ansigtsrens ikke indeholder. For den må aldrig blive så hårdtarbejdende, at hudens grydelåg (hudbarrieren) sættes på prøve. Undgå derfor skrappe vaskestoffer som sodium lauryl sulfate eller sodium laurethe sulfate. Det er to sulfater, der har for høj score, når det gælder skummende hudirritation jf. det videnskabelige tidsskrift Cosmetics & Toiletries.

SNUP TIPPET: Når du shopper renseri, så spørg ind til pH-værdien, som skal være hudmatchende på omkring 5,5. Almindelig sæbe er oppe på 8, og det betyder, at huden skal bruge krudt på at genvinde balancen. Hold eksempelvis øje med rensende fedtstoffer fra kokos, mandel og kæmpelysolie som alternativer til skummeri – de kan fint fås, så de er lette at skylle af igen med vand.

Evolve Gentle Cleansing Melt har i øjeblikket rengøringstjansen hos mig. Det er en – i øvrigt prisvindende – sæbefri rensebalsam, der bliver mælkeagtig på huden. Eneste minus er dens vaniljeduft, der minder om kager, jeg prøver at glemme. 159 kr. hos soulandscent.com

NB: Hvis du får chancen og har lyst, er der mere hudlæge-gossip om renseri i Børsen Weekend i dag.  

beautyspace on bloglovin beautyspace on tablet
 

22 Kommentarer indtil nu ↓

  1. Kiss Jacob says:

    Tak Anette. Altid gode dejlige tip. Det er så skønt, også dem fra Børsen….. :-)

  2. Den lyder lovende den ansigtsvask :) Og tak for en god gennemgang af, hvad vi skal kigge efter :)

  3. kaere alle,

    Er heldig at sidde i et 20 grader varmt London i skrivende stund (hvor jeg jo IKKE kan lade vaere med liiiiiige at tjekke Beautyspace og jeres feedback).

    1000 tak for ordene. Haaber vi ses paa Instagram.

    Stor hilsen Anette

  4. Tina Irene Povlsen says:

    Jeg næsten danser af glæde over din formiddable info – så overskuelig og konkret informerende i kort og velbeskrevet version. Så kan man ikke ønske sig mere… :-)
    Jeg har ofte skældt på mig selv over, at jeg stort se aldrig når en rensesceance i morgenstundens travlhed. Inden ansigt er kommet i de rette folder efter natten, samt øjne kommet i rette åbningspossition, ja der er der ikke tid til andet end brus, creme og let make-up. Så en konfrontering med det unødvendige heri, er jo bare en positiv energibooster til at slippe det grønne monster at en dårlig samvittighed. Yeah – en byrde strøg af min skuldre, og jeg er kun dejligt lettere… :-)
    Rensen med vaniljeduften lyder lækker, måske den på nogle årstider kræver sin abstrahering, mens den på andre snuses ind og bringer en i et med de måneder hvor duften af disse er mere karakteristisk… :)
    Prøves tror jeg den må. :-)

  5. Lullumut says:

    Jeg renser altid min hud, både morgen og aften, for jeg kan simpelthen ikke fungere uden. Er stort fan af Neutral, fordi skummet er så rart.

  6. Joan says:

    Du gør det igen! Tak for skønne råd!

  7. Gitte says:

    Tusind tak – og fed artikel også!

  8. Lene says:

    Nam Nam – den der vanilieting må godt få tjansen her også. Følger de der kager du vil glemme så ikke med? ;-)

  9. Britt says:

    Tak for gode råd – alle sammen ;)

  10. Marie Rasmussen says:

    Er tæt på at blive kvalt i min glorie. Jeg renser nemlig altid min hud om aftenen – 365 dage om året. Og som Anne-Marie så fint nævner, er det jo ikke et must at man skal gøre det kl. 23:30 lige inden sengetid, det kan snildt gøres kl. 20:00 :-) Om morgenen står den på ISKOLD vandplaskeri i ansigtet, for at få rettet alle folderne ud efter en god nats søvn. Tak for minde mig om at huske det med pH værdien Anette … GOD WEEKEND ;-)

  11. Anne-Marie Anderbrant says:

    Jeg läser at der er mange som har det svärt med at tage sig sammen om aften med at rense ansigtet et tips! aftenrens behöver ikke göres 5minutter för man går i seng det går udemärket at rense exempelvis efter aftensmaden eller når du kommer hjem fra arbejdet hvis du ikke skal sminke dig mere den aften, men har man först sat sig i sofan fram for fjernsynet bliver det svärt at ta sig sammen, det er viktigt at rense om aften istädet for om morgen derfor at huden reparera sig under natten, mellem kl.22-04 arbejder kroppen og huden som mest ;-)

  12. maria louise falck says:

    var lige inde på soulandscent.com og så var Evolve Gentle Cleansing Melt på tilbud sammen med ansigtscreme. haps blev det bestilt, glæder mig til at prøve det. har ikke hørt om Evolve før. Det skal prøves, tak for tip Anette…

  13. Pia Randlev Poulsen says:

    Hej Anette. Tak for rigtig nyttig og overskuelig info. Skriver straks ud og putter i min lille-bitte-dametaske! Helt klart råd jeg vil finde frem ved næste indkøb. God week end.

  14. Sanne says:

    Jeg er glad for at du direkte skriver at det ikke er nødvendigt at rense om morgenen, for jeg har aldrig forstået hvorfor man skal rense både morgen og aften! For det første er jeg altså ikke særligt snavset, når jeg vågner om morgenen. For det andet vil jeg mene at alt det renseri ender med at irritere huden. Men det er måske bare min husmoderlogik. Rigtig go’ weekend, smukke. :)

  15. CharlotteK says:

    Jeg bruger REN renseprodukt om morgenen og om aftenen bruger jeg Nuxe cleanser til øjne og ansigt om aftenen. Jeg kan nemlig heller ikke tage mig sammen til at rense huden af om aftenen, men den fjerner i det mindste make up og det værste snavs på huden:-)

  16. Birgitte Falkenberg says:

    Hej.
    Vil gerne dele dette tip :o )
    Jeg bruger ren Q10 sæbe til at rense mit ansigt med (kan købes i helsebutikker til ca. 25,-)

    Go’ weekend
    Birgitte

  17. @ Louise T – du kan være rolig. Der er tavshedspligt her i cyberspace.

    Stor hilsen Anette

  18. Louise T. says:

    Jeg er så dårlig til at huske det med aftenrensen – men sig det ikke til min teenagesøn, som jeg har udstyret med Vichy Normaderm rensegel – og “pisker” ham til at bruge hver aften (og med virkning!)…
    Jeg synes det er svært med ingredienslisterne – forsøger at holde stien ren for Fy-stoffer, men opdager af og til, at som jeg troede var i orden, så ikke er…

  19. Anette Kristine Poulsen says:

    @ Louise, vaskekluden er guld værd, og meget billigere end skrubbecremer.

    @ Birgitte B, og det er jo netop det vigtigste…hvad der virker for dig. Mange hudlæger mener jo også, at sæbe netop vasker virkelig rent, og at det så bare handler om at følge op med fugt efterfølgende.

    @ Anne – den liste er helt fin, og det er milde vaskestoffer, der er i plus de står et stykke nede på ingredienslisten. Nogle vil ønske sig helt parfumefri produkter (natur eller ej), og jeg forstår argumentet af hensyn til allergi. Men selv er jeg glad for duft, især fra æteriske olier. Jeg synes, REN gør det godt!

    Stor hilsen Anette

  20. Anne says:

    Hej, tak for god info. Jeg bruger REN renseprodukt. Og her er ingrediens listen: Rosa Damascena Flower Water, Aloe Barbadensis Leaf Juice, Glycerin, Coco Glucoside, Xanthan Gum, Polysorbate 20, Panthenol, Phenoxyethanol, Sodium Lauroyl Oat Aminoacids, Rosa Centifolia Flower Juice, Rosa Damascena Flower Oil, Parfum* (Fragrance), Pelargonium Graveolens Flower Oil, Cymbopogon Martini Oil, Geraniol, Sodium Hydroxymethylglycinate, Lactic Acid, Ethylhexylglycerin.
    *100% Natural Fragrance – Parfum 100% Naturel

    Der står sodium nogle steder, men ikke præcis det du har skrevet? Tror du den er ok? Og kender du noget til REN generelt, er lige begyndt at bruge det nemlig. Håber du har tid til svar :)

  21. Birgitte B says:

    Jeg kan ikke få taget mig sammen om aftenen… så bruger sæben om morgenen. Men det er den helt milde slags i skumform fra BodyShop. Virker nu ok for mig.

  22. Louise says:

    Ha-ha vanillekranse, men de skal ikke i ansigtet, men en god gammeldags vaskeklud er vel ikke at foragte eller hur?