Ole Henriksens kur mod akne

Skrevet af Anette Kristine Poulsen den 10. December 2012

Før han får ordet, så grib en kop kaffe eller to – for det her er en længere historie. Du vil opleve en anden tilgang end de hudlægeord, der tidligere har været på bloggen – valget er dit. Værsgo’ til Ole:

Lider du af akne, er der ingen grund til at fortvivle, for det kan kureres. Jeg udviklede cystisk akne, mens jeg for mange år siden boede i Indonesien. Her gik det op for mig, at det var nødvendigt at ændre livsstil, så jeg tog en alvorlig beslutning om forandring.  Min kost var ubalanceret, og jeg passede ikke på min hud. En ændring af begge dele gav imponerende resultat, for hudens helende og genskabende evner er magiske – og det var den foranderlige oplevelse, der blev kimen til min karriere. Jeg lover, du vil blive lige så imponeret, hvis du giver forsøget fire hele uger.  

Først skal du studere din hud i skarpt dagslys og uden makeup. Det er vigtigt at være klar over, hvordan huden ser ud i begyndelsen, så ændringerne kan nydes undervejs. Hvad gælder kosten, så er den største synder sukker, som hæver insulin-niveauet og smadrer dit system. Kroppen kan ikke skelne mellem naturlige og kunstige sukkerarter, så undgå sodavand, juice, honning og alt, hvad der indeholder sukker. Den eneste undtagelse er frugt, som har en lav koncentration af naturligt sukker og et højt fiberindhold. Du skal også undgå enhver form for fastfood, og altså alt der er friturestegt eller meget forarbejdet. Målet er at stabilisere dit blodsukker i løbet af dagen, så lad alle måltider indeholde komplekse kulhydrater (for at give brændstof og energi), proteiner (for at forynge og reparere dine vitale organer – herunder huden – og opbygge muskelmasse) og naturlige fedtsyrer (for at give energi, bedre hjernekapacitet og bevare hudens fasthed). Lad snacks være frisk frugt, sprøde grøntsager og rå kerner og nødder. På den måde får du det bedste brændstof, og det vil samtidig være nemmere at takke nej til de lækkerier, der ikke er gode for dig. Væske skal være vand, sort kaffe eller naturligt te. I forhold til alkohol skal du holde dig til rødvin eller vodka med is. Undgå hvidvin og søde cocktails som rom og cola.

Når det gælder smørbar behandling af akne gælder less is more. Akne er en inflammation i huden, og derfor handler det om at kaste ro på. Overbehandling kan have den modsatte effekt – undgå eksempelvis skrubcremer og andet med ru overflade.

SNUP Oles favoritprodukter…som ja, er fra ham selv: Aloe Vera Deep Cleanser er udviklet specielt for akne som en ikke-udtørrende rens, der ikke irriterer huden. Brug derefter Great Relief Tonic på et stykke vat og pres (ikke skrubbe) den ind i huden. Vær generøs med mængden da den er fuld af aktiver som Echinacea, der yderligere renser og desinficerer. Følg op med All Purpose Aloe Vera Gel, fordi netop aloe vera er rig på helende steroider og har fugtbevarende aktiver, der holder huden blød. Om aftenen anbefaler jeg Invigorating Night Gel, som jeg selv er ekstra glad for. Det er en blanding af beroligende alger og en høj koncentration af naturlige frugtsyrer, der reducerer inflammationen, stramme porerne op og giver komfort til huden. Hvis du vil gøre noget ekstra, anbefaler jeg min Firm Action lermaske med lindrende urter som Echinacea og kamille. Et andet trick fra min spa er eukalyptus-kompres. Brug dem hver anden aften før du renser huden. Fyld håndvasken 1/3 op med varmt vand og tilsæt en skefuld eukalyptusolie. Bland det godt, så olien er fordelt og dyp så en bomuldsvaskeklud heri. Pres kluden mod ansigtet og hold den der i 30 sekunder. Dyp igen og gentag 5-8 gange. Du kan føle en let prikkende fornemmelse, men det betyder, at den anti-bakterielle effekt af eukalyptusolien arbejder under hudens overflade.  

Følger du programmet i fire uger, vil du se en bemærkelsesværdig forbedring. Eftersom akne ligger dybt i læderhuden, vil du skulle bruge mere tid på at bekæmpe alvorlig akne.

NB: Og så lige de varmeste knus og hugs her fra LA med ønsket om, at du må få den bedste jul. Selv glæder jeg mig til nogle fridage sammen med Laurence.

VIND: Beautyspace’ kalenderlåge nummer 10 finder du her.

beautyspace on bloglovin beautyspace on tablet beautyspace on instagram
 

26 Kommentarer indtil nu ↓

  1. Anette J says:

    @ Anette. Jeg kan nu se, at Urtegaarden laver olien. 100 ml. til 99 kr. Den bliver omtalt som massageolie.

  2. @ Anna Skyggebjerg – spændt på om det fortsat vil virke godt. Min erfaring er endt som lidt blandet.

    @ Anette J – han køber det færdigblandet i USA. Kan du finde noget om blandingsforhold herhjemme?

    Stor hilsen Anette

  3. Dorthe says:

    Intet mindre end en fantastisk artikel; tak for gode tips, Ole – og tak til dig Anette, fordi du giver vores kære Cremekonge spalteplads. Virkelig lækkert!

  4. Sara Ipsen says:

    Super gode råd :) tror da lige jeg skal stoppe med at spise sukker… Efter jul ;) .
    Dejligt at læse om noget der rent faktisk virker og som ikke bare skrives for at sælge.
    Tak for et godt indlæg :)

  5. Tak til verdens bedste Ole for at dele sine erfaringer og al sin viden. Og tak til dig, Anette, for at dele Ole og al din viden. I går er Elise (16 år, 17 i næste uge…) begyndt at bruge Epiduo mod sin acne, efter du skrev om den 11-årige, som havde glæde af netop det produkt. I dag- efter én nats brug – er huden synligt bedre. Vi er SÅ glade! Tak for årets bedste julegave!

  6. mette b says:

    Jeg skal nok give lyd fra mig om hun ville dels læse Oles ord og dels lægge slikket på hylden. Det bliver nok først når hun vender hjem fra efterskolen…

  7. Louise says:

    Lyder godt – også med eukalyptusolie-tricket!

  8. Anette Kristine Poulsen says:

    @ Anette J – jeg forstår dit spørgsmål, og lader det gå videre. Kan se at helsekostbutikkerne fortrinsvis har æterisk olie (30 ml) og her vil jeg følge brugsanvisningen bagpå. Men vi hører lige endnu mere specifikt hvad hr. Henriksen gør.

  9. Anette J says:

    @ Anette. Takker dig og Ole H. for svar. Jeg går ud fra, at det handler om, at man køber æterisk olie og selv blander et par dråber op med olivenolie eller lignende(?).

  10. Anette Kristine Poulsen says:

    Kære alle,

    Tak for jeres gode ord.

    @ Mette B – hvis du slipper af sted med at påvirke hende, Mette – så vil jeg rigtig gerne høre om resultatet.

    @ Anette J – Ole svarer et stort ja på dit spørgsmål.

    @ Kira B – gravid med klam hud?? Hvad vil det nu sige?

    @ Winnie – du har ret. Undersøgelser viser det er en større belastning end de sygdomme vi normalt forbinder med ‘nedtur’.

    @ Kirsten V – er I ikke nærmest naboer?

    @ Marie R – sjovt du nævner det, for vi havde en større dialog søndag aften, min AD’er og jeg, mht. hvilket foto, der skulle på. Badutspringsbillederne har jeg også, men gemmer dem til 2013.

    Stor hilsen Anette

  11. Ann-Marie says:

    Dejligt at læse Oles kloge ord. Det må være nytårs fortsættet i år….

  12. Nipuni Julie says:

    Jeg ELSKER ELSKER ELSKER når Ole blogger her. Jeg har lige siddet og læst hans indlæg imens 3 kollegaer har prøvet at få kontakt med mig (fandt jeg ud bagefter). Det er så inspirerende, også selvom jeg ikke selv lider af akne eller uren hud. Jeg glæder mig allerede til det næste indlæg.

  13. Marie Rasmussen says:

    Tak for kloge og brugbare råd!
    - og sikke et godt billede af Ole. Kan godt lide det der lidt “seriøse” udtryk … men elsker også de skøre billeder af ham i fuld badut-spring-og-kæmpe-grin på :-)
    Merry Christmas over there!

  14. Kirsten V Nielsen says:

    Hvis jeg en dag kommer til LA. Så skal jeg helt sikkert en tur i Ole’s Spa! :-) Dog ikke med acne problemer men andre alders relaterede issues.

  15. Jane Tvede says:

    Ole Henriksen så ved man at det er super produkter som går ind og plejer samt hjælper, er klart med <3
    Deler med glæde i den søde Juletid med håbet om at vinde

  16. Lina K says:

    Aw, Ole, I love you :)

  17. Ditte Bergstedt says:

    så rigtigt! Har prøvet alt i en uendelighed nu og dette er altså det eneste der virker

  18. Winnie says:

    Hvor er det fedt at høre de forskellige indgangsvinkler til ACNE. Moderat til voldsom acne, er en rigtig “party-killer” og jeg kender til personer der har mistet både kæreste, job og venner efter de har fået ACNE.

  19. Rie says:

    Hvor er han klog, ham Ole :-)

  20. Rie says:

    Hvor er han klog, ham Ole :-)

  21. Mie says:

    Åhhhh hvor er han tarvelig, ham Ole. Og klog……….

  22. Helle S says:

    Sikke et skønt foto af den kære Ole:-)

  23. Tanya says:

    Skønne, søde Ole! Og åh, det sukker er så svært at slippe, især når hverdagen går en imod…
    Varme juleønsker til Ole og Laurence, Anette og alle jer andre!

  24. Kira Bjørnestad says:

    Han er sku så sød, ham Ole!!! Set med sukker og især sodavand, bliver sværtcfor min kæreste her i december (cola-afhængig). Jeg selv har tager kampen op mod sukker for mange år siden… Det var sværer end st holde op med at ryge!!!
    Så tror at vi starter med eycalyptus-pres herhjemme (min kæreste har acne og jeg er gravid med klam hud)!!!
    Tak til Ole for råd og vejledning – god jul til jer alle

  25. Anette J says:

    Tak for et godt indlæg – andre end folk, der er plaget af aknehud, kan helt sikkert have glæder af alle de gode råd. Jeg har selv gode erfaringer med at slippe sukker, det kan ses huden, mærkes på koncentrationen m.m.
    Og et spørgsmål: kan vi bruge eukalyptusolien på små udbrud i huden?
    Billedet af Ole er rigtigt fint – lækker hud og mod til at vise rynker.

  26. mette b says:

    Det lyder rigtig spændende og jeg vil prøve at anbefale det til min bonusdatter som har den mest problematiske hud jeg længe har set.

    Hun lever næsten af sukker, så mon ikke det alene kunne løse nogle af problemerne hvis hun afstod fra det?

    Tak for et vedkommende indlæg og god jul til dig, Ole – og selvfølgelig også dig Anette ;)

    mvh
    mette b