Manden din hud gerne vil møde

Hans kartotek ligner gæstelisten til et bryllup i A-kendis klassen: Beyonce, står der, og det samme gør Victoria Beckham og Sandra Bullock sammen med tusindvis af andre hudambitiøse kvinder. Dr. Harold Lancer er i øjeblikket LA’s to-go-to hudlæge, og selvom det allerede lyder dyrt, så gør han sig tilgængelig for alle via online-konsultationer. Uanset om du bor i Maribo eller Miami.

Efter fredagens opslag i Børsen om den gode mand, lovede jeg at vende tilbage med s-ordet. Der er nemlig endnu en s-sag, han går vanvittig meget op i – ud over søvn og et dæmpet stressniveau. Og selvom sport og sukker meget vel kunne være svaret, blandt andet fordi sport stimulerer vores hudkærlige væksthormon positivt, så nix. S-ordet er salt, som gør huden uklar og grumset, fordi det hvide drys ifølge hudlægen irriterer porerne. Og her kommer jeg i tanke om en af hans næsten-naboer: Ole Henriksen, som absolut heller ikke er pjattet med salt. Konkret anbefaler de begge at undlade tilsat salt. Overhovedet.

Du husker sikkert, at Lancer også var ham den kaffesure. Og jeg er i gang med en større research, hvor du midtvejs skal have et par ord fra min fabelagtige Go’ Morgen Danmark-kollega. Nemlig den kostkloge Michelle Kristensen, som har universitetspapirerne i orden, når det gælder human ernæring: ”4-5 kopper filterkaffe er sundt. Stempelkaffe er noget møg, for der er de usunde fedtstoffer ikke filtreret fra, og det er dem, der kan give forhøjet kolesteroltal. Men Nespresso, frysetørrede kaffe og filterkaffe er godt og er jo i øvrigt proppet med beskyttende antioxidanter. Undlad dog kaffe sent på dagen på grund af koffeinen. Og tager du den 6. kop, så går det ned af bakken med sundhedsværdien.”

SNUP TIPPET: Som du måske så i går, så bliver i morgen dagen, hvor Beautyspace efterlyser skønhedsanmeldere til et helt særligt projekt. Du får besked blandt de første ved at være hooket op HER eller HER. Hvis det var noget.

@Beautyspace på INSTAGRAM

18/08/2014
Søren Hedegaards opskrift på flot hud
20/08/2014
Vil du være skønhedsanmelder?

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Helle Rick – man kan jo altid lave et lille hjemmeforsøg.

    @ Lise B – det skal du da (jeg gør det bestemt også)

    @ Rikke – Nej, det har jeg ikke og drikker heller ikke Nespresso ;o)

    @ Sissel – Enig.

    @ Christina Hansen – Jeg vil være så taknemmelig hvis du vil tage billeder i testforløbet af produkterne/hvad der falder dig ind og så tagge #codagebeautyspace @beautyspace og @wegabeauty. Stor tak.

    @ Ditte H – Det lyder helt utroligt. Det vil du har spist dem i en måned? Giv det lige 2 mdr. og vend tilbage til mig. Husk fugtserum på huden (let fugtig hud, så fx. Nilens fugtserum efterfulgt af din creme).

    Stor hilsen Anette

    22/08/2014
  • Ditte H

    Anette, hjælp mig lige!!!
    Er nu halvvejs gennem min første pakke Imedeen på 120 stk tbl, og disse vidunder drugs gør åbenbart, at jeg får fløjlsbløde arme, men er tør og ru som en anden havnearbejder på kæber og hage!!?? Er det normalt?? Er det baare lige her i starten? Får jeg min bløde hage og kæber tilbage nogensinde??
    Ha’ en god dag 🙂
    – Nu vil jeg smøre ansigt ind i serum og dagcreme ….

    21/08/2014
  • Christina Hansen

    Hej Anette
    Jeg spørger her, for på dit nye indlæg og på instagram vælter det selvfølgelig ind med kommentarer. 🙂
    Er det meningen, vi skal dele Codage billedet på instagram? Hvor skal vi ellers bruge tagget?
    Vil SÅ gerne være med ♥

    20/08/2014
  • Sissel

    Efter lidt Google fandt jeg frem til, at både Posh og Gwyneth Paltrow har været på såkaldt “Strawberry Diet”, men at det skulle være for hudens skyld kan jeg ikke umiddelbart finde noget om…lyder heller ikke udpræget sundt.

    20/08/2014
  • Rikke

    Det er virkelig spændende – indtil nu har den forbudne hudfrugt jo været det hvide drys i form af sukker! Vedr. kaffen er det jo dejligt nyt, men jeg har hørt ret vedholdende rygter om, at alle disse meget populære kapsel kaffer, som bl.a. Nespresso skulle være prop fyldt med aluminium og svært sundhedsskadelige. Har du hørt om det?

    20/08/2014
  • Gudskelov for det med kaffen, så drikker jeg mine to kopper (latte) i morgen igen 😉

    19/08/2014
  • Helle Rick

    Åh nej, peanuts er saltede og dem elsker jeg og spiser en del af dem…..hmm, mon det virkelig kan passe at min hud slår ud af det??? Det må jeg hellere få undersøgt ved at holde helt lav profil fra dem et stykke tid. Måske manden har ret 😀

    19/08/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Dorte – Haha, du glemmer hurtigt. Jeg laver en konkluderende ting på kaffe, så hæng på. Vi skal have hele billedet.

    Stor hilsen Anette

    19/08/2014
  • Dorte Daugaard

    Arh øv, sikke et nedslående indlæg i dag (siger hende, der drikker stempelkandekaffe og elsker salt) 🙂
    Måske glemmer jeg det hurtigt?! 😉

    19/08/2014
  • @ Sissel – Gad vide, hvad der skulle være i jordbær. Måske har han fundet løsningen til hende. I hvert fald twitter hun ivrigt løs om, at han er THE ONE for hendes hud.

    Stor hilsen Anette

    19/08/2014
  • Sissel

    Jeg mener at have læst engang, at Posh har og har haft hudproblemer og bl.a spiste jordbær i massevis for at undgå uren hud. Det kan godt være opspind, men når man ser hendes hud, er den meget make-up’et. Gad godt vide, om den kloge doktor har fundet den gyldne, salt- og koffeinfrie løsning til hende 🙂

    19/08/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.