Indrømmer du?

…det med at være  forfængelig?

Sjovt nok, tænker jeg slet ikke over det. Eller det vil sige, af og til bliver jeg tvunget til det. Som engang, da jeg hentede min søn fra skole, og han foreslog et kage-stop i den nærliggende by. ”Er du gal?. Det er jeg slet ikke klædt på til”, sagde jeg skrive-jogging-fiks, uden makeup og med hullede træsko. Hans himmelrullende øjne gjorde, at vi alligevel 5 minutter efter stod hos bageren. Og hvem hulan tror du, der kommer spankulerende ind på præcis samme tidspunkt? Det gør ex-klummekollegaen fra min tid hos Jyllands-Posten: Farshad Kholghi. Og jeg lignede de opfejede romkugler, der lå på disken.

Jeg har altid været hende med krøllejernet. Hende, der skulle først på badeværelset. Hende, der dobbelttjekkede spejlet 117 gange. Og det har aldrig været et problem, ligesom jeg hverken føler mig specielt overfladisk eller mindre klog. Men sikkert er det, at jeg følte mig nøgen, lille og halvsnusket den dag hos bageren.

SNUP TIPPET: Hvis du har 5 minutter, så lyt til psykologens og makeupartistens bud på, hvorfor forfængelighed er mere end OK.

NB: Det er i morgen tidlig kl. 8 sharp, at du i din indbakke kan få en særlig kærlig BEAUTYSPACE-MULIGHED ved at være tilmeldt HER. Abonnementslisten er ganske gratis og uforpligtende, og det tager under et sekund at framelde sig igen, hvis det ikke er noget.

29/09/2014
Vandt du?
01/10/2014
Fem tendenser på ét minut

Kommentarer

  • Til de af jer, der ikke fik mail (og savnede den), har jeg lagt link ud i gårsdagens post med 5 tendenser på ét minut.

    KH Anette

    02/10/2014
  • Janni Astrup Christiansen

    Har heller ingen mail fået, selvom jeg også er tilmeldt…..

    01/10/2014
  • Elena

    Hov, jeg fik heller ingen mail, men er også tilmeldt?

    01/10/2014
  • ZIne

    Hej

    Jeg har ikke fået nogen mail kl. 8 sharp. Øv, er tilmeldt.

    01/10/2014
  • Jeg er godt klar over at det ikke er dagens emne, men haaber du vil komme med en tilbagemelding.

    Hvad er din holdning til Beauty Angle Red Light Therapy ?

    Har du set gode resultater? Er der noget man skal være opmærksom på? Der er vel ikke nogle bivirkninger?

    Hvilke produkter er gode at bruge ifm red light for de bedste resultater?

    På forhånd mange tak. 🙂

    01/10/2014
  • Bente M.

    Hej Anette.
    Har fulgt din blog dagligt det sidste års tid, og igen i dag var der et godt indlæg, suppleret af kloge ord fra dine gæster i videoklippet.

    Og ja, jeg indrømmer det gerne -jeg er også “hende med krøllejernet” og hende, der helst ikke går ud ad døren uden en let makeup og tøj, der passer til lejligheden. Så jeg synes bestemt, det er OK at være forfængelig og gøre noget godt for sig selv, også i form af hudpleje med lækre produkter.

    30/09/2014
  • Megaforfængelig. Mega. Og har også sådan nogle rædselshistorier, der bare ikke måtte ske 🙂 Jeg er dog med alderen blevet mere loose med lige at smutte til bageren uden make-up. Men nu kender jeg jo heller ikke Farshad Kholgi, så det ville ikke være så pinligt at møde ham …

    30/09/2014
  • MEGET ENIG i psykologens og makeupartistens bud 🙂

    Spændende med video klip.

    Jeg elsker din måde at skrive på Anette. Opfejede romkugler. Ha ha
    🙂 Men her er jeg uenig, det er umuligt for dig. 🙂

    30/09/2014
  • Inge

    Tror bare man skal tage et hurtigt kik i mit toiletskab for at svare på det spørgsmål… 😉

    Og så vil jeg sige; alt med måde. Tror ikke man kan afhjælpe en depression med en manicure (som foreslået) og man kan godt skjule sig for omverdenen bag en maske af makeup/forfængelighed. Men men men det booster da helt klart selvværdet og energien, når man tager pænt tøj på, sætter håret og kommer lidt på øjene, når man gør noget ud af sig selv og er lidt forfængelig med sit udseende. Det er vel graden af forfængeligheden, der gør om det bliver for meget…

    30/09/2014
  • @ Tina H – jeg anbefaler at bruge EGF serum alene. Men som ekstra hudfornyende kur kan du i en periode bruge et frugtsyreserum under Bioeffect – fx. Akademiklinikens Pure Serum.

    @ Susanne L – Jeg er vild med dem begge. Wrinkles Away indeholder resveratrol og liponsyre, som har fine resultateter. Jeg ville teste dem hver for sig i eks. 3 måneder.

    @ Christina Klok – hahahha – Uhhha, da gælder det altså om at fremstå i den bedste udgave af sig selv (TAK for dagens grin).

    @ Mindyourmakeup – Tak fordi du deler.

    @ Metteline – Nemlig! Altså mht. hvad det giver.

    Stor hilsen Anette

    30/09/2014
  • Metteline Rasmussen

    Jeg kan ikke se/høre indslaget, men jeg synes at min forfængelighed (?) handler om at jeg nyder at nusse om mig selv – because i’m worth it, jo! Jeg har fortjent at bruge tiden på badeværelset, at massere huden med serum, at tage læbestift på og rense det hele ordentligt af igen om aftenen. Det er en hyggestund hvor jeg også husker at smile til mig selv og synes at jeg ser OK-godt ud 🙂 Det er selvværd og mere selvværd-i!
    I øvrigt har jeg siddet op og ned ad Rene Toft Simonsen (og hendes mand, I ved..) på et sygehus, svedig med morgenhår iført hospitalsskjorte og badesandaler. Der ramte jeg vist bunden… 😀

    30/09/2014
  • Jeg er forfængelig, og jeg er ikke bleg for at indrømme det! Jeg hører også tit ordet forfængelighed blive brugt meget negativt, men som de siger i videoen, kan folks forfængelighed faktisk være et positivt egenskab. Forfængelighed er for mig at se en form for livskraft/ drivkraft, der viser din omverden, at du stadig vil livet. Jeg er rigtig glad for min forfængelighed, fordi den fik mig igennem et langt og traumatisk forløb, hvor jeg var sengeliggende i over et halvt år grundet en fejloperation. Jeg har faktisk skrevet et meget personligt indlæg med nogenlunde samme budskab som i videoen, så det er dejligt at se, at der også er andre derude, som hylder forfængeligheden. Min hyldest til forfængeligheden kan læses her http://mindyourmakeup.bloggersdelight.dk/2014/09/er-forfaengelighed-nu-ogsaa-saa-slemt/.

    Så ja, jeg er forfængelig og det er jeg stolt af 🙂

    30/09/2014
  • Åhhh, det minder mig om engang jeg havde døgnvagt som jordemoder og sad derhjemme i nusset joggingtøj og tog store og grimme støvler på, da jeg blev kaldt. For jeg troede jo, at jeg skulle op på fødegangen og iklæde mig uniform. I stedet for blev jeg kaldt ned i jordemodercentret for at dække syg kollega i jordemoderkonsultationen hele dagen – og der har man civilt tøj på. Og ja, selvfølgelig hilste jeg på en ex-kæreste i venteværelset …. Jeg er blevet mere forfængelig siden da! 🙂

    30/09/2014
  • Susanne Lang Pedersen

    Hej Anette. Jeg har taget Imedeen i knap 2 år nu og tror helt sikkert på, at de har en effekt. Jeg har nu overvejet at skifte til Wrinkles Away, men mit spøgsmål går på, om de har samme gode effekt og hvad du vil råde mig til. Desværre har jeg ikke råd til at tage begge tabletter, da de jo er ret dyre. Ser frem til at høre, hvad dit råd er. De bedste hilsner Susanne L. P.

    30/09/2014
  • Tina H

    Jeg kan se via instagram, at du anbefaler at bruge serum under bio egf serum. Jeg er 46 år og min hud bliver nærmest aldrig fedtet, jeg kan smøre og smøre. Hvilken serum vil du anbefale at bruge under min egf serum om natten. Jeg kan se at den ekstra serum skal på først. Vil du også bruge en serum under øjenene først og hvis, hvilken? Og øjencrem dernæst? Jeg mener ikke at bio egf spiller sammen med olier?
    Ser frem til dine altid brugbare og kloge råd.
    Bedste hilsner
    Tina H

    30/09/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.