Følg flokken

Kender du det med at føle sig almindelig? Fortvivl ikke. For det er ultra hot. På billedet ser du min artikel fra Børsen Weekend, som handler om, at også på  skønhedsfronten er det smart at gå efter det praktiske og det velkendte – uden nødvendigvis at miste sin fornemmelse for kvalitet. Glem blingbling, overpyntede cremekrukker med guldlåg og for vilde detaljer. Sig i stedet goddag til det normale, no-bullshit-attituden og frem for alt det praktiske. Som trendbegreb dækker normcore nemlig netop over at ty til almindeligheder – uden at det af den grund behøver at blive supermarkedskedeligt. Bare tilpas nedtonet og uden højtråbende signalværdi. Begrebet kan unægtelig virke forvirrende i en tid, hvor de fleste stadig gerne vil skille sig ud. En tid, hvor vi lige troede, at det var drønsmart at dufte af noget fra en listig sidegade i Paris (ingen nogensinde har hørt om). Men nix. Tryk avler som bekendt modtryk. Normcore hylder derfor det enkle, det ikke-pyntede og det afdæmpede ifølge tendensen, der blev døbt på Twitter, hvorefter New York Times og Vogue satte ord på den. Følg derfor trygt mængden og læg dine penge i afdelingen af gedigne basisvarer, der ikke støjer.

SNUP TIPPET: I avisen havde jeg valgt nogle af mine favoritbasisvarer som dermalogicas håndcreme, Purely Professionals body lotion, Karmamejus lys og den nye body balm fra Balance Me. Hvis du skal nævne én uundværlig skønhedsbasisvare, hvad vil det så være?

NB: Af og til kan det smutte, at jeg ikke får svaret på et spørgsmål. Hvis det sker, er du altid velkommen til at rykke i mig i kommentarfeltet under den seneste blogpost. Så tager jeg mig sammen.

24/10/2014
Læser-test på Beautyspace
28/10/2014
Hvem havde troet det?

Kommentarer

  • Eva B

    Det er sg svært. Balance me stellar balm er jeg altså ret vild med. Duer til alt, alle flader. Skøøøøn konsistens. I do love

    30/10/2014
  • Lene

    Eight hour creme fra Elizabeth Arden.

    28/10/2014
  • Ulla T

    Forever Livings lips – læbepomade til hele året, Forever Livings Propolis creme – reder alt der er tørt og medtaget sågar intimt, Clarin Huile Tonic – bedste kropsolie ever,

    28/10/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    Årrrhhhh jeg ELSKER at få alle jeres tips og kærlige basisvarer. 1000 tak. Der er et par stykker jeg skal ha’ fundet frem kan jeg se.

    Stor hilsen Anette

    28/10/2014
  • C_rina

    Jeg hverken kan eller vil undvære Stellar face balm fra Balance Me – takket være den har jeg ikke haft et eneste forkølelsessår i snart et år (7-9-13) – og den kan redde et hvert tegn på tør hud, eller en god kropsolie – gerne Ole Henriksens Lavender Oil, for den er bare fantastisk – jeg elsker duften og min hus elsker fugten 🙂

    28/10/2014
  • Louise Cam

    Vitazing fra origins 🙂

    28/10/2014
  • Korres Aftersun med med aloe, concealer fra Bobbi Brown og chanel mascara , er ALTID i mit skab, resten kan godt variere.

    28/10/2014
  • Sommer

    Beauté Pacifique AHA + BP Super3.

    27/10/2014
  • Helle Rick

    Embryolisse er helt klar en creme jeg aldrig nogen sinde vil løbe tør for. Specielt den fede af slagsen her til vinterkulden.
    Dejligt at læse at jeg er helt normal 😉

    27/10/2014
  • Maiken C

    Hej Anette 🙂 Det er svært kun at vælge en enkelt … men jeg vil meget nødigt undvære min ansigtscreme fra Embryolisse – har prøvet lidt af hvert, men denne er min absolutte favorit (anbefalet af min søde svigerinde:-) )

    27/10/2014
  • Jette V

    Jeg har også brugt Matas den hvide øjenmakeupfjerner i mange år, men den har måttet vige pladsen for Biodermas makeupfjerner, der har fået fast plads på hylden – og så har jeg jo downsizet samtidig 😉

    27/10/2014
  • Susanne Lang Pedersen

    Sisley Black Rose Mask 🙂

    27/10/2014
  • Pia K

    Halleluja, så så man lige mig blive trendy… på den kedelige måde.

    Jeg har hele tre uundværlige favoritter, der altid findes i mit skab:
    1. Poul Mitchell The Conditioner, der ikke kun er god til håret. Den kan bruges til barbercreme i en hurtig vending, som aftersun, til støvede skanker og meget mere.
    2. Matas øjenmakeupfjerner – den helt almindelige mælkehvide. Den gør det den skal til en aldeles fornuftig pris. Bum.
    3. Decubal lips & dry spots balm – genial som “natmaske” til tørre, sprukne læber og andre steder, der ligner ørken, fx albuerne.

    27/10/2014
  • Sanna

    Har I dag købt min tredie fugtmaske fra Melissa. Den gør ikke meget væsen af sig, når den står der blandt de andre krukkede krukker i Matas, MEN: Den slukker øjeblikkeligt hudtørsten! Den er hygiejnisk, på pumpe – OG så kan man bruge den op til sidste dråbe! Får næsten lyst til, at råbe hurra!

    27/10/2014
  • Fru Striib

    Min facemist fra Jurlique

    27/10/2014
  • Ulla

    Tromborg lip cure og matas fod/hælkur
    Ole Henriksen pure truth youth activating oil

    27/10/2014
  • ingefd

    Lip Cure fra Tromborg!!

    27/10/2014
  • Louise Teller

    Hybenkerneolien fra Pai (Rosehip Bioregenrate Oil Blend) vil aldrig forlade mit badeværelse igen, efter den nu har gjort sit indtog. Den gør det bedste for min lidt fugthungrende hud, og virker samtidig på både fine linjer og småskader som lidt bumser i ny og næ. Tak Anette, for i sit tid at have introduceret den her på bloggen – LOVE IT!

    27/10/2014
  • Pia H.

    Tromborgs Lip Balm er fuldstændig uundværlig.

    27/10/2014
  • Birgitte

    Kære Anette.

    Må det være tilladt at komme med et lille forslag til bloggen? Det sker at jeg ikke lige får læst blogindlæg den dag, som de postes. Når så jeg vil løse dem er det jo skønt, at man kan se datoer for indlæg. Men hvorfor skal man scrolle så langt ned? Og har man misset flere indlæg skal man scrolle nede igen, når man har læst et indlæg. Ellers elsker jeg din blog og herligt, at nogen følger med i alle de nye tendenser, som jeg ikke selv har tid til. Fortsat god dag.

    27/10/2014
  • Det må blive min natcreme fra Beauté Pacifique Super 3 med A-vitamin

    27/10/2014
  • Mette Milan

    Oskia Renaissance mask og Oskia Micro exfoliating balm 🙂

    27/10/2014
  • Nivea, EA Eigh Hour creme, Lypsyl læbepomade. De bliver ALTID købt igen, når jeg løber tør. 🙂

    27/10/2014
  • Enna

    Mandelolie fra Helsekosten. Bruger den både som øjenmakeup fjerner og bodyolie.

    Jeg led i mange år af allergi på øjenlågene og prøvede alt – hormoncremer, div. øjenmakeupfjernere mv. men intet hjalp. Efter jeg gik over til mandelolie, har jeg ikke haft skyggen af allergi:-)

    27/10/2014
  • Tanya

    Jeg fik en dejlig arganolie med hjem fra Torvehallerne for nylig. Den kan både rense øjenmakeup af, pleje tør (rejse-/vinter-)hud og samle krusede hårtørrer. Og emballagen er mildt sagt underspillet 🙂

    27/10/2014
  • Henriette

    tager lige tre:
    Repair creme fra Rønsbøl
    Argan Oil fra John Master’s
    Den, der plejede at hedde Stellar Face Balm, nu Beauty Balm, fra Balance Me.

    27/10/2014
  • Mette Andersen

    Øjenmake-up fjerneren fra Matas- den er bare den bedste og jeg har brugt den i MANGE år!

    27/10/2014
  • Maya

    Min cleanser fra Bioderma

    27/10/2014
  • Ann Q

    Mit Bioeffect serum. Jeg kan improvisere med alt andet der måtte være for hånden, hvis bare jeg har min lille flaske med serum.

    27/10/2014
  • Jeg kan ikke undvære min skintonic fra Avene, som er det mærke jeg har brugt i flere år,da jeg aldrig har brudt mig om larmende emballage og hellere vil betale for indholdet:-)!

    27/10/2014
  • Kun én? 😉 Pt. er jeg svært glad for Ravnsborg håndcremen – og jeg er ellers ikke en ‘håndcreme-dame’, men bruger den også på tørre albuer og fødder…

    27/10/2014
  • Anette J

    Har fået en ny god ven: mint balm fra Amazing Space. Den er god til læber, neglebånd, små sår, øjenbryn…. Og den dufter skønt.

    27/10/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.