Jeg mistede følgere på den her farve

WASHandDRY

ysl15

Hvis du skulle være i tvivl, så er 70’ernes rustrøde og brændte nuancer tilbage. Ikke som blush-fartstriber på kinderne (heldigvis), men på neglene som en blanding af tomatpuré der møder brun hessian. Vandene blev delt, da jeg lagde farven på Instagram. Nogle skrev hurra, andre klikkede surt unfollow på @beautyspace.

SNUP TENDENSEN: 70’erne har for alvor bidt sig fast i os både skønheds- og modemæssigt (måske husker du Gwyneth Paltrow som Farrow Facett for Max Factor sidste år). Ikke alt fra årtiet var dog lige kønt – bare tænk franske negle (sorry) og solbranket hud. Hvad der derimod stadig holder, vender jeg tilbage til om lidt. YSL-lakkerne på billedet landede i butikkerne for fem dage siden, og jeg synes, de er fine.

PS: Tirsdag trækkes de heldige Kérastase-vindere her.

FOTO ØVERST: MAC

15/05/2015
Hvad er luksus for dig?
19/05/2015
Derfor smed han tøjet

Kommentarer

  • Anja

    Hej Anette

    Først, tak for din blog.

    Jeg har ledt forgæves efter Exuviance produkter på din blog (måske fordi du ikke syndes om den;-)

    Jeg ville høre om du har lyst til, at give mig et creme råd.

    Jeg bruger Exuviance produkter (med et afstik af biodermas ansigtsrens, som virker) men er ved, at være lidt træt af Exuviance. Trænger til lidt nyt,.

    Min hud er tæt på de 47 år, hvilken produkter kan du anbefale mig. Gerne noget der ikke tager for lang tid og noget der virker;-)

    Det jeg bruger fra Exuviance er:

    Age Reverse Day Repair

    Age Reverse Night Lift

    Hydrating Lift Eye Complex

    Vespera Bionic Serum

    Exuviance SkinRise Bionic Tonic

    Anja

    02/06/2015
  • Marie-Louise Jønsson

    Hej Anette. Jeg løber heller ingen steder. Jeg ææælsker dine blogindlæg. Det er da bare skønt med inspiration og nyheder. Hvordan er det jeg kan komme til at se dine indslag i go’morgen Danmark når jeg er kørt på arbejde når du toner frem på skærmen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at sige til min leder og kollegaer at jeg bliver lidt forsinket fordi jeg lige skal se og høre på Anette i morgen-tv først men det går nok ikke hi hi ml

    18/05/2015
  • Christina Hansen

    Herligt indlæg, både her og på TV2.

    Haha!! De orange fartstriber fra mundvig til hårgrænse, som du snakkede om, er fra den gang, hvor det endnu ikke hed ‘blush’, men ‘kinderødt’. 🙂
    Elker ‘rouge’, hvis man var rigtig smart.
    Jeg har ofte tænkt på hvornår, navnet egentlig skiftede. For min mors udtryk har (for)fulgt mig, og hvor tit har min datter lige kigget mærkeligt på mig? Nu har jeg så endelig lært det.

    Jeg er helt solgt over YSL’s ‘Brun Henné’! Elsker elsker elsker de jordfarver, som klæder mig overdrevet godt. Gløden i kinderne kommer helt af sig selv og det klager man jo ikke over.

    Det er måske også nemmere for os, der er vokset op med de farver, at elske dem. Tror du? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at mine børn synes de er kvalme og gammeldags. I hvert fald når det kommer til tøj mm. Og det er selv om, farverne også klæder dem..Lidt påfaldende.
    Dog har de godtaget mine orange indslag i hjemmet, men det er de jo også vokset op med. Måske den også bliver deres favorit engang. Også for nostalgiens skyld. Det kunne da være hyggeligt. 🙂

    18/05/2015
  • @ Frk. Blomst – Tak for dit spørgsmål. Har sendt dig svar i indlægget herunder.

    @ Rikke – På læberne i Go’ Morgen var det Estelle & Thild Lip Balm ‘Raspberry’.

    Stor hilsen Anette

    18/05/2015
  • Dorthe

    Åh sikke tankevækkende, at du kan miste følgere pga. den slags. Jeg er her endnu – mit beauty-liv ville blive alt for fattigt uden dig og Beautyspace (og dine sider i Børsen Weekend og ELLE). 🙂
    Love the colours!

    18/05/2015
  • Rikke

    Hej Anette.
    Må jeg spørge hvad du havde på læberne i dagens indslag af Go’Morgen Danmark? På forhånd tak

    18/05/2015
  • Jette V

    Jeg løber altså heller ikke nogen steder 🙂

    18/05/2015
  • Ann Q

    Nu vi snakker neglelakker, er der så nogen der ved om man kan købe Smith&Cult neglelak herhjemme?

    18/05/2015
  • Bente M

    Er enig med Maiken – jeg er heller ikke vild med de farver, men de får mig nu ikke til at holde op med at følge din blog, der altid er interessant og underholdende læsning.

    18/05/2015
  • Yvonne i

    Aj så let slipper du sørme ikke af med mig 😉
    Altså den gule er godt nok ikke lige mig, men der skal jo være noget for enhver smag. 🙂

    18/05/2015
  • Nina

    Hele mine forældres hus er stadig i de farver og hessian 🙂

    17/05/2015
  • Maiken C

    Hej Anette 🙂 jeg er her også stadig … også selvom at de farver ikke liiige er mig 😉 God søndag! KH Maiken

    17/05/2015
  • Frk. Blomst says: 16. May 2015 at 14:15

    Hej Anette!
    Jeg har lige læst et spændende indlæg om Eau Micellaire og jeg er lidt spændt på at høre fra dig om det virkelig kan være rigtigt at mange franskmænd sværger til det og slet ikke vasker deres ansigter med vand og derfor har den smuk hud?
    http://thebeautydepartment.com/2015/05/micellar-water/

    Jeg vil rigig gerne høre din mening og eventuelt noget forskning omkring emnet 🙂
    Knus

    17/05/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    Åh, det er en fest at læse de her kommentarer. 1000 tak. Ved I godt, at der er læsere af Beautyspace, som KUN læser med på grund af kommentarerne? Men konkret:

    @ Vibe K – Ja og ha og håber, jeg beholder dig, men nej. Jeg kan ikke fordrage franske negle. Medmindre at de laves så naturligt skummetmælkshvide, at det bare ser renvasket ud.

    @ N – GODT med BHA 2 pct. Det hjælper altså på de fleste. Hvis du på et tidspunkt vil skifte brand, så har Danish Skin Care ogå en fin BHA: Skin Smoothing Treatment. Fedtet hud har stadig brug for fugt, så du vil blive glad for Nilens Jord Serum.

    Stor hilsen Anette

    17/05/2015
  • Kiss Jacob

    Anette.. du mister aldrig mig.. Skønne farver og ha ha til: tomatpuré der møder brun hessian… Elsker alle dine ord og betragtninger !! Det er et godt lille pust at få hver dag.

    17/05/2015
  • Dortheelisabeth

    Hej, TUSIND TAK for alle de gode trendsinformationer og råd ang. hudpleje. Om man køber produkterne eller ej er jo op til én selv, men man er orienteret/opdateret, uden at bruge formuer på magasiner, hvilket er guld værd i mit univers. (Og jeg køber da stadig et magasin i ny og næ, når jeg ikke kan lade være). Jeg har fået mange gode tips på din blog. Jeg har købt mange gode produkter. Jeg er godt tilfreds. Og bare vent, til pigerne bliver brune, for så vil YSL farverne være rigtig flotte til alt fra hvid til sort til turkis til osv osv. Mange skønhedsknus fra en stor fan 😉

    17/05/2015
  • Helle Rick

    Jeg er vild med tomatpuré der møder brun hessian. Det er lige min farve 70’er eller ej. Brændte farver klæder mig fantastisk. Den gule er også flot, bare ikke på mine negle.
    Unfollowerne går glip af en masse gode, nyttige og fantastiske indslag 🙂

    17/05/2015
  • Vibe kjaedegaard

    Hahahah, må man godt grine”..lidt. Det er da sjovt. Men jeg skal lige have moget på det rene, …du kan altså IKKE lide Franske negle? … Ok, så er jeg færdig med at følge dig… Just kiddin’ så let slipper du ikke, og der skal meeeget mere en en “brændt Terracotta” neglelak til at få mig til at trykke på udsletter knappen 😉 hahahaha mon de også er helt færdige med YSL.??! 😉 jeg synes det er en lækker farve. Og som med alle lakker der måske afviger det helt almindelige, så er de super flotte, når man lige har det helt rigtige sæt tøj på.

    17/05/2015
  • Længe leve mangfoldigheden. :0))

    selvom det ikke er farver der lige matcher til mine korte negle, så kommer der jo helt sikkert noget som passer på et andet tidspunkt.

    Sådan er det på sociale medier at nogle er hurtige til at hoppe af, men så kommer der garanteret nye følgere til. .0)

    smil lene (justlove2ndhand)

    17/05/2015
  • N

    Kære Anette,

    Jeg har lige et spørgsmål, der ikke har noget at gøre med indlægget. Jeg har nu læst alle dine indlæg igennem angående fugt og fugtserum. Jeg er 21, har forholdsvis fedtet hud og nogle urenheder hist og her. Især en del “buler” ved kinderne. Jeg bruger et 2%BHA syre produkt, og en ansigtscreme fra Paulas choice. Men jeg er ret nysgerrig omkring fugt serum. Især den fra Nilens Jord du har nævnt ofte. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om jeg har brug for det? Det lyder dog så ret med de ingredienser den indeholder, og jeg tænker, at selvom jeg har fedtet hud, betyder det vel ikke, at jeg skal udelukke fugt?
    Håber du kan hjælpe!

    17/05/2015
  • HeLene

    Jeg synes det er sjov trend, med farverne, ruskind og frynser.
    Kommer jeg at bære meget af det selv? Nej det tror jeg ikke rigtigt, men der det noget der er nemt at lege med er det jo makeup, og især negle hvor jeg kan pifte min ret normcore stil op med hennafarvede eller brændt gule negle, det gør jeg sikkert!
    og jeg melder ikke fra på Instagram!

    17/05/2015
  • Birgitte FK

    Det kan godt være, at du mister følgere, når du lægger farver på, som nogen ikke bryder sig om. Jeg tror nu også, at du får nye på den konto; os der er gamle nok til at synes, at der er noget trygt ved nostalgi – kønt eller ej – dejligt med gensyn og varme farver

    17/05/2015
  • Louise T.

    Jeg vil sige Hurra 😀 For det er favoritfarverne til skjorter 😉 Så nu får jeg chancen for at matche neglene til dagens outfit 😀 😀 😀

    17/05/2015
  • karin

    Jeg følger stadig ☺ både her og der

    17/05/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.