Årets J-Beauty

J-Beauty1

Du kender sikkert begrebet K-beauty. J-beauty står for det, Japan er bedst til, når det gælder skønhed.

De vil nemlig ikke længere acceptere en plads i skyggen af Sydkorea, når det gælder hudpleje. Og Shiseido har længe vist vejen, senest med WASO-serien, som i 2018 er blevet yderligere udvidet. For mig giver især Fresh Jelly Lotion ekstra god mening, fordi den udover et sympatisk prisleje rammer plet på ikke mindre end tre vigtige fronter:

  • På tværs af hudtyper har alle – ikke mindst nu – gavn af en ekstra fugtmættende undertrøje under dag- eller natcremen.
  • Indholdet er enkelt og velgennemtænkt med fugtmættende glycerin, smidiggørende E-vitamin og beroligende svampe (som er en tendens i sig selv).
  • Den geleagtige tonic kan bruges som supplement til eller erstatning for serum.

Shiseido Waso Fresh Jelly Lotion

MIT RÅD: Kom to fuldfede dråber i håndfladerne og fordel med et let pres mod huden i ansigtet, på halsen og på håndryggen. På ren hud (selvfølgelig) og før alt andet.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

6 comments to “Årets J-Beauty”
  1. Jeg er rigtig glad for de produkter jeg har prøvet fra waso serien – den oliefri colorsmart med spf er super fin til hud der har tendens til at fedte. Og så er serien i mine
    Øjne noget af det lækreste designmæssigt.
    Hvad synes du om waso sove masken? Den der skal ovenpå ens normale natcreme?:-)

  2. Kære Anette

    Vil egentlig bare sige tusind tak for god læsning og fede tips året igennem 🙂

    Glædelig jul til dig og dine kære 🙂

    Kh. JS

  3. Nu har jeg efterhånden set de der Hva’ Så-produkter (Waso) et par gange … hvad går de egentlig ud på? Og er det mon en serie, man skal satse på??

  4. Ej, jeg troede det var noget man kunne få overalt i Jylland
    Det er ellers en god julekalender.

  5. Endnu en spændende sag, den skal skrives på min “skal prøves liste”
    Jeg har lige købt Rønsbøl tonic, den er jeg fan af.

Comments are closed.

Følg på Instagram