Beautyspace kårer årets bedste produkter

Indledning000

Jeg har været så spændt på i dag, at jeg stort set ikke har sovet.

Det er nemlig dagen, hvor Beautyspace indleder kåringen af årets mest bemærkelsesværdige produkter. Dem, der har gjort ekstraordinært indtryk – ikke bare på mig, men også på andre. Det viser de mange erfaringer og tilbagemeldinger jeg løbende er heldig at få. Især fra dig, der sidder på den anden side af skærmen.

Det er blevet til en stram hitliste uden kommercielle hensyn og velvidende, at mange både værdige og virkelig gode produkter kommer til at føle sig forbigået. Sagen er, at mange er uretfærdigt tæt på de sejrsskamler, men uden at komme til at mærke vindersuset. Heldigvis kommer der et nyt år på den anden side af december. Med nye vurderinger.

Og uanset hvad, så bliver de fleste kun pænere af at glæde sig på andres vegne.

I løbet af de næste tre uger vil i alt 18 stramme Beautyspace-priser blive uddelt, begrundet og vinderne hyldet på bloggen, ligesom den samlede vinderhær bliver præsenteret i Børsen Weekend inden årets udgang.

Kald det hvad du vil (jeg kalder det december-humør), men jeg vil lejlighedsvis spørge nogle af vinderne, om de vil udlodde et par eksemplarer til dig som læser. Den del vil foregå på Instagram: @beautyspace.

Mit håb er, at du vil blive klogere af begrundelserne, måske også blive inspireret og ikke mindst føle dig godt underholdt de næste uger.

Jeg glæder mig og krydser fingre for, at du har lyst til at læse med. Og lad mig spørge…hvad håber du, vi lægger ud med i morgen?

Kærlig hilsen Anette

SE PRIS-KATEGORIERNE:

  • ÅRETS SKANDALE
  • ÅRETS BEDSTE SMØRE
  • ÅRETS BANEBRYDER
  • ÅRETS REBEL
  • ÅRETS HELT TIL HÅRET
  • ÅRETS APOTEKER-HIT
  • ÅRETS BEDSTE A-VITAMIN
  • ÅRETS OVERSETE PRODUKT
  • ÅRETS INGREDIENS
  • ÅRETS MAKEUP-PUNG
  • ÅRETS QUICK-FIX
  • ÅRETS UUNDVÆRLIGE
  • ÅRETS STÆRKESTE HOLD
  • ÅRETS WAKEUP CALL
  • ÅRETS ANSIGTSCREME
  • ÅRETS SERUM
  • ÅRETS J-BEAUTY
  • ÅRETS DUFT
, ,
57 comments on “Beautyspace kårer årets bedste produkter
  1. Hvad skal jeg sige?

    Kære kære KÆRE Beautyspace-læser. Tak for dig, tak for din indlevelse, deltagelse og for altid ærligt at dele erfaringer på godt og ondt. TAK fordi du tager så godt imod det her tiltag, som jeg har glædet mig til.

    Jeg er så glad, så jeg i går faktisk dansede. Helt uden musik.

    De varmeste hilsner Anette

  2. Jeg er ny Beautyspace”jomfru” og kan slet ikke få nok. Har brugt November på at læse dine bøger og blog, kan slet ikke få nok. Mine hylder er nu fyldt med B.P, Bioeffect, Filorga, Rodial,Olay, Dermalogica, Ole Henriksen,Shiseido, Kollagenpulver&&& you name it and I love it. Aldrig er jeg blevet så inspireret og glæder mig nu til, at se hvilken 18 produkter jeg stadig manglerTusinde takfor de gode råd og for et nyt “skønhedsforhold” der kun bliver bedre og bedre

  3. Bliver så spændende at følge med, og forhåbentlig blive introduceret for nogle nye favoritter ❤️

  4. Glæder mig til alle sammen, men håber det starter med årets bedste smøre, elsker det udtryk.
    Du er bare så go’
    KRAM <3

  5. Hvor spændende! Sikke et godt initiativ :-) Jeg håber på, at du starter med Årets Oversete Produkt. Det lyder som en alletiders kategori.

  6. Ih, det bliver spændende.
    Jeg håber at ÅRETS OVERSETE PRODUKT bliver vist først.

  7. Uh det er svært at vælge! Men med pistolen for panden så vil jeg sige, at jeg især glæder mig til årets uundværlige og årets mest oversete produkt … men også årets ansigtscreme glæder jeg mig til . Men hvad med årets mascara? Findes det ikke også?

  8. Årets helt til håret glæder jeg mig helt vildt til – især fordi lokkerne virkelig ter sig her i kulden. Mine gør i hvert fald :-)

  9. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse med. Det er jo alt sammen gode kategorier, men årets oversete og året wake-up call er jeg rigtig spændt på.

  10. Jeg glæder mig til hele baduljen :-) men er helt nysgerrig på årets oversete. Kan der være noget jeg har misset 😉 Kh Tina

  11. Fantastisk! Dét glæder jeg mig til at følge med i! :)
    Årets skandale tror jeg næsten jeg kan gætte, men er spændt på de andre.
    Håber du lægger ud med quick-fix eller den uundværlige – altid godt med gode tips og inspiration til ønskelisten

  12. Sikke en pragtfuld idé med de kåringer. Jeg sidder klar til at sluge hele dit line up til mig her i det nordjyske!
    Og personligt er jeg vild med, når du tager et kig på din egen eller andres badeværelseshylde/toilettaske mv. (særligt dine stories på Insta er drøngode og sjove), så jeg hepper på Årets MakeUp-pung. :)

  13. Glæder mig til det hele Og vil gerne starte med det mest OVERSETE produkt !

  14. Jeg håber, at du starter ud med Årets Serum :)
    …. men glæder mig til at læse om dem alle!!

  15. Spændende! Quick fix glæder jeg mig til (og vi er ikke engang i december endnu…. :) Men allermest til at høre om årets rebel, dem er der brug for, jeg hepper altid på dem. Hvis altså vi ser bort fra de mere alvorlige, der indebærer ondskab, krig og ødelæggelse.

  16. Jeg håber på Årets mest oversete produkt og glæder mig til at høre mere om alle kategorierne og kandidaterne

  17. Ihhh… hvor er det bare spændende! Jeg vil glæde mig til dem alle, men især Årets skandale:-)

  18. Året rebel – sådan en der er lidt på tværs – det bliver spændende ;-))

  19. Jeg håber, at du begynder med årets bedste smøre. Så kan det være man er heldig og få det i julegave.

    Jeg glæder mig til at følge med i alle kategorierne.

    God dag :-)

  20. Det bliver spændende at følge med i!
    Jeg håber, at du lægger ud med “Årets ingrediens” :-)

  21. Det glæder jeg mig til at høre nærmere om, men er der mulighed for at konkurrencerne også kan lægges her på bloggen ? Vi er jo ikke alle på Instagram.

  22. Ah, men, det er jo ikke til at vælge mellem alle de skønne kategorier! Glæder mig bare til dem alle!

  23. Glæder mig til at læse det hele Men Årets Stærkeste hold lyder virkelig spændende

  24. Jeg håber på årets skandale, så jeg ikke får købt eller gjort noget forkert.
    Fin liste, glæder mig:-)

  25. Jeg håber du ligger ud med, at holde konkurrencerne både på fb og insta. For os som kun er på fb

  26. Sjove og spændende kategorier, glæder mig til at se hvilke produkter, du vælger. Årets skandale lyder interessant, men tror, jeg ved, hvem det er, så er nysgerrig på Årets oversete produkt :-)

  27. Kære Anette, jeg har været så spændt, for jeg kunne jo ikke få dig til at røbe, hvad det var, der skulle ske. Og nu har jeg sådan en lyst til at sige: Selvfølgelig! For ja, selvfølgelig skal du af alle kåre årets bedste produkter. Jeg glæder mig stort til at se listen <3

  28. Årets makeuppung – det er da din!
    Årets skandale, det pirrer da i den grad min nysgerrighed. Og hvad skal der til for at det er en skandale?
    Elsker din blog mere og mere for hvert indlæg.
    Rigtig go’ dag, smukke. :)

  29. Jeg håber du begynder med ÅRETS BEDSTE A-VITAMIN, for så kan man nå at ønske sig det i julegave :-)
    Og super fin idé. Jeg glæder mig meget til at læse med i alle kategorier. Kh. Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *