Hvad der er bedst at rulle huden i

S0A9740-2

Om det er en god idé at køre en nålerulle hen over huden, hører til et af de hyppigste spørgsmål på bloggen.  Svaret er her.

For det kan være en blandet affære afhængig af din hud.

Det er til gengæld noget nemmere at tale om, hvad der er godt at smøre på huden umiddelbart efter en omgang med nålerullen. Du laver nemlig midlertidige, ultra mikroskopiske mini-kanaler i hudens allerøverste hornlag, og det betyder bedre optagelsesevne i forhold til det, der bliver smurt på (så længe det går relativt hurtigt). Her er tre bud:

  • Vælg eksempelvis en mild A-vitamcreme. Det kan være den på billedet, Environs AVST Gel eller Beauté Pacifiques Booster 3. Du kan støde på producenter, som ikke anbefaler, at du smører deres produkt på umiddelbart efter en rulning. Det er ikke, fordi det er farligt eller dumt. Men når der bliver skruet op for intentisiteten, udløser det alt andet lige en potentiel irritationsfaktor.
  • En anden mulighed er at kaste sig over EGF-serum fra Bioeffect, som indeholder ekstremt få ingredienser. Mest af alt EGF-proteinet, hyaluronsyre og glycerin. Kosmetiker Daniela Fraser har stor (og god) erfaring med at smøre efter med Bioeffect. Og ikke bare på sig selv. Også på kunderne.
  • Eller du kan ty til noget mildt og beroligende som Purely Professionals serum. Jeg har efterhånden oplevet flere, der intet – som i INTET – tåler, udover dette serum.

HVAD DU BØR GÅ UDENOM: Alle de ingredienser, der oplagt hører til på hudoverfladen. Eksempelvis er mineralske olier, silikoner og solbeskyttelsesfiltre ikke smarte at smøre på i sekundet efter en omgang med nålerullen. Deraf anbefalingen om altid at rulle om aftenen.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

18 comments on “Hvad der er bedst at rulle huden i
  1. Jeg vil gerne igang med at rulle mit ansigt men er meget i tvivl om hvilken rulle jeg skal købe. Hvad kan du anbefale?

  2. @ Sanne, tænker du på noget andet A-vitamin eller?

    @ Nina, det er jo sååååhhhh behageligt, men hvis du efterlyser dybere virkning, så er dokumentationen tynd/ikke eksisterende.

    @ Charlotte K, lad mig vide, hvad du synes.

    @ Cathrine, Det kommer helt an på hudtype. Strøm er for alle. Nålerullen har de forbehold, som jeg nævner.

    @ Eva, Det må du gerne.

    @ Vibe, Smør efter med et godt serum (jeg har anbefalet nogle stykker) – og supplér evt. med creme, hvis du har brug for mere.

    @ Kirsten V – vil du prøve fra computer?

    @ Charlotte Riis – det kan du….meeen det kræver virkelig tilvænning. Jeg vil rulle et par gange om ugen, så på med EGF…vente 5 min…så A-vitamin (og GO SLOW). Hvis huden bliver irriteret, så har du ikke vundet noget.

    @ Lotte, Det er egentlig bare et A-vitamin produkt, du kan fx. bruge AVST GEL fra Environ også eller BP’s Booster 3.

    @ Charlotte Riis, det lægger jeg op. Måske nu…

    @ Christina B, det er jo en tusinde år gammel metode, og der er for mig afslappende fordele. Jeg skal nok vende tilbage om det inden længe. Gua Sha er intet mirakelmiddel…det er behageligt selv at udføre. Jeg skal nok uddybe.

    @ Sanne Larsen, det synes jeg er en god idé. Som regel er C-vitamin mest oplagt om dagen. Men der er intet i vejen for at rulle i præcis det produkt. Der er gode ting i. Og nul silikone.

    @ Pernille S, tjek om der er silikone i produktet. Der er ingen grund til smøre efter en rulning med ex SPF eller silikone..eller makeup for den sags skyld. Hvis der ER, så brug dit andet gode forslag.

    @ Helle T, mange tak. Jeg svarer desværre på denne her måde, hvor svarene kommer samlet. Beklager besværet.

    @ Anette K, det kan du her. Svartiden er nomalt mellem 0 og 3 arbejdsdage.

    Stor hilsen Anette

  3. Hej Anette.
    Synes du har den bedste blog, og nyder al den viden du giver.
    MEN jeg synes det er rigtig ærgerligt man ikke kan se dine svar, under de mange gode spørgsmål der kommer.
    Kunne det lade sig gøre?

  4. Kære Anette, du anbefalet bl.a. Avst gele efter neddling. Jeg er nået til trin 4 i Environ serien AVST. Er den for skrap at komme på umiddelbart efter nåle? Har hyaloron serum fra Pestle & Motar. Er den bedre, og så med en natcreme over?
    Kh Pernille S

  5. Hej … Hvad syntes du om rulleri og biolum c serum fra dermalogica ? Er den helt gal ? Mvh. Sanne

  6. Kære Anette

    Kan læse Nina spørger til jaderuller og så spørger jeg nu til gua sha. Hvad er din holdning/erfaring. Kan gua sha gøre noget ift. bekymringsrynker?:)

    Endnu engang tak for den bedste og mest inspirerende blog:-)

    Kh Christina

  7. Sødeste Anette, jeg har læst på lektien, meeeeen det er gammel viden fra 2011 og 12 (jeg har Self søgt på bloggen :-) )
    Hvilke goodies skal jeg købe med hjem fra USA: her tænker jeg primært hudpleje? Jeg vil så gerne se, hvad netop du købte på din sidste rejse.

    Jeg venter spændt….

  8. Du har et ordinært produkt i fotoet men henviser ikke til det i teksten. Så kan man bruge det? Og hvad er det?

  9. Hmmmm Anette, nu ser jeg et billede af Retinol fra The Ordinary. Kan jeg både rulle, bruge EGF og til sidst Retinol – eller er det bare helt sort :-)

  10. skal der intet andet på bagefter? eller laver man den normale med mist, serum og så den anbefalede creme/serum?

  11. Må man bruge Dermaroller når man ammer? Synes jeg har læst lidt forskelligt…

  12. Hej Anette

    Du har vidst tidligere nænt at nålerullen ikke er for alle… Men hvad er egentlig bedst? Nåle eller strøm?

  13. Tror jeg skal prøve med EGF serum efter rul. Det har jeg ikke tænkt på før, og nu har jeg jo købt en book’n’beautybox med det i, så det er jo oplagt.

  14. Hvad er din holdning til jade/rosakvarts ruller?
    Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal investere i en eller ej.

  15. Tak for tippene. Jeg er ved at løbe tør for Environ og kunne godt tænke mig at prøve noget andet. Ikke at jeg er alt for flittig med nålerullen, men har planer om at komme i gang igen. Rigtig go’ dag, smukke. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *