Bedste hudpleje på budget

S0A4650_S0A4652

Jeg vil prioritere sådan her i dagtimerne:

  • Let eksfoliering om morgenen med vaskeklud under bruseren. Det kan også være en svamp.
  • Afkølet frisk grøn te på huden (fineste antioxidant-beskyttelse) som toner.
  • Beroligende fugtmætning fra Vichys ultra enkle, mineraliserede vand-booster med hyaluron.
  • Dagcreme med SPF fra Dr. Scheller. Godt nok med bare SPF10, så smør et ekstra lag på, hvis du vil være mere beskyttet.

_S0A4654

Om aftenen vil jeg:

  • Rense med Rudolph Cares renseskum (den i rejsestørrelse holder fint et par måneder). Det samme gør den nye milde Cleansing Facial Wash fra Emma S, som også har en fin peeling med enzymer, BHA og AHA, hvis du vil skubbe til hudfornyelsen og bane vej for mere glans.
  • Hvis du efter rens bare vil have en god fugt- og fedtmætning, så er Q10 Power fra Nivea en udmærket mulighed – endda uden silikone og bare med hovedvægt på sheasmør og glycerin. Du kan bruge den ovenpå enzympeelingen, alene eller ovenpå A-vitamincreme/serum.
  • Vil du have effekten af A-vitamin, så fås den i flere prisklasser. Lige fra The Ordinarys muligheder til ROC og Neutrogena, som dominerer på de amerikanske apoteker (som regel i en silikoneblanding).

Vær opmærksom på, at ovennævnte ikke tager højde for særlige udfordringer. Er du eksempelvis sart og rødmeramt i huden, så gå efter et renseprodukt, der ikke skummer.

BRUG FOR AT DÆKKE DIG TIL? Hvis du føler dig plaget af pigmentpletter, så finder du her guiden PLETFRI – JA TAK. Med hudlæge-indspark og videnskab i ryggen giver den svar på, hvordan du tager kontrollen tilbage. Med rækkefølge, produkter og en sondring mellem, hvad du selv kan gøre derhjemme, og hvad de professionelle kan stille op.

FBannPletfri

 

16 comments on “Bedste hudpleje på budget
  1. @ Christina Kragh, søg på UFO MINI, så kommer den op til 1395 kr.

    @ NAD, desværre ikke. Den slags måleudstyr må du under alle omstændigheder tage som guidende. En brik i et samlet spil. Hvordan synes du selv din hud føles og ser ud?

    Stor hilsen Anette

  2. Hej igen Anette :)
    Tak for svaret! Har du et bud på et sted jeg ville kunne få en second opinion? Og ved du noget om hvor pålidelig sådan et ultralydsscannings resultat af huden er? Er det til at stole på? Og hvor meget kan det variere ift periode?

  3. Det går fint min REN maske hjalp med det samme dog var jeg lidt nubret i panden et par dage?
    Jeg vil gerne købe den lys terapi maske ufo mini men linket du har lagt ud kan jeg kun finde den til 2298 kr og jeg har kigget siden igennem…. Måske du kan hjælpe?
    Og følger der masker med el hvordan fungere den? Altså kan man lydbehandle sig selv uden maske el

  4. @ Birgitte B, Spændende. Lad mig vide, hvilken forskel det gør for dig. Det er jo et spm. om at kombinere den mekaniske eksfoliering med en kemisk – og det kan jo være effektivt, men også hårdt for nogle hudtyper.

    @ Amaja, Barrierebeskyttelse og SPF …men i hvilke situationer er det, du oplever, at det sker?

    @ Mathilde, hvis du bruger peeling i nattetimerne er det for mange ikke nødvendigt/gavnligt at gentage i dagtimerne. Jeg bruger bare en vaskeklud om morgenen.

    @ Jette B, tak fordi du er så ihærdig og så interesseret.

    @ Signe, 1000 tak fordi du deler din erfaring.

    @ Rikke, det kan den absolut. Du får dine antioxidanter dér.

    @ Christiana Kragh, Av av av av – men TAK fordi du deler – på med masser af aloe vera. Køl evt. med en kolde jaderulle og kolde omslag. Hvordan går det nu?

    @ NAD, det er umuligt for mig at sige, hvad det er – men du kan jo altid (og det ville jeg gøre) få en second opinion. Min bog SUPERHUD handler om, hvordan jeg selv fik min egen hud tilbage. Du kan låne den gratis på biblioteket eller købe den her:

    http://beautyspace.dk/shop/produkt/superhud/

    @ Kia W, jeg vil gerne hjælpe dig med en generel opdeling:

    DAG: Alt med fugt (hyaluron), fugtforsegling i form af cremer med antioxidanter og SPF.
    NAT: Rens, behandlende produkter som A-vitamin, frugtsyrer – og gerne også i kombi med fugt. Og også din dermarulle her.

    @ Annemette, tilføj din rutine en oliedråbe dag og nat.

    Stor hilsen Anette

  5. Super budgetplan!
    Jeg har ekstra tør hur – er der et produkt, der vil være godt at tilføje dagsritualet så?
    God torsdag

  6. Hej Anette

    Jeg har været så begejstret og ivrig, så har efterhånden fået anskaffet mig et lager – så stort at jeg er kommet i tvivl om hvordan jeg bruger produkterne bedst, og hvad der er overflødigt. Vil du måske hjælpe med rækkefølgen og relevansen for nedenstående?

    – Mineral 88 Booster fra Vichy
    – Skin Tonic fra Rønsbøl
    – Niacinamid 10% fra Pudderdåserne
    – Daytime Moisturizing Day Creme fra Bioeffect
    – Micellar Water fra Bioderma
    – T-Zone Peeling fra Pudderdåserne
    – Invigorating Night Transformation Gel fra Ole Henriksen
    – Super 3 Booster fra Beauté Pacifique
    – Hydramemory Skin Essence from Comfort Zone
    – Acai Antiagaing Serum fra – Rudolph Care
    – Advanced Night Repair fra Estée Lauder
    – Super Serum fra Ecooking
    – Face Oil fra Rønsbøl
    – Derma ruller

    Derudover har jeg masker og andet spændende liggende, men vel egentlig gerne sortere lidt ud, og er i tvivl om hvad der skal genkøbes og hvad der ikke skal.
    Jeg er i øvrigt 30 og har normal hud uden nogle større problemer.

    Kh. Kia

  7. Hej Anette. Tak for denne fede guide! Virkelig brugbart når man er på su :)
    Jeg har et spørgsmål som jeg længe har tænkt på at stille dig. Jeg fik lavet en hudscanning fra beaute pacifique, som viste at min hud var i mangel af collagen (tror jeg nok) og at min hud alder var i midt/slut trediverne! Og jeg er kun i midt/slut tyverne, den viste altså min hud var 10 år ældre og damen sagde det var pga sol og at tegnene ville vise sig mere når man blev ældre. Jeg har ikke taget solarie mere end et par gange da jeg var yngre og aldrig blevet let solskoldet. Har du nogen ide om det er solen eller kan være gener/rygning/miljøpåvirkning der spiller ind? Og er det muligt at få huden til den alder den rigtigt er? I så fald hvordan og vil det være dyre invisteringer som kosmetolog ol? Eller bare hudpleje eller kost? Ved selvfølgelig allerede lidt om de råd du giver her og tak for det!

  8. Jeg har været over modig haha lidt for over modig ….Jeg kørte en tur med min derma roller efter mange måneders pause OG efterfølgende knækkede jeg min rapid peel på fra dermalotica fuld skrue 7 min Tak skæbne fru poulsen jeg er som sol skoldet i panden nu da jeg renser dagens makeup af ( brugte peel i eftermiddags ) av av av hahaha gode råd modtages gerne ….Lige nu har jeg knaldet masse af min beroligende serum på fra REN og fugt masken fra REN oven på kh Christina

  9. Hvis man nu er lidt (meget) doven hudmæssigt, fordi man altid har været heldig, er der så et produkt man kan købe i stedet for at skulle lave grøn te? Om morgenen har jeg ellers generelt brugt en toner fra Dr. Scheller (Anti-Pollution tonic) efter min Konjac svamp, og så noget hyaluron syre bagefter. Så kan grøn te erstattes af den toner jeg allerede bruger?

  10. Hej :)

    Der er et mærke som der bliver glemt. Skinfulness det bedste økologiske mærke og koncept til gode priser. Helt klart et mærke jeg kan anbefale og det passe til alles hudtyper fordi det bliver skræddersyet til ens hudtype…, helt genialt også er det ikke tilsat alt muligt der ikke er godt.

  11. Kære Anette. Tak for info om budget produkter, dejligt at vide Jeg har også købt guiden, så nu er jeg godt informeret.

  12. Hej Annette
    Hvis man bruger en peeling (Pudderdaasernes T-zonepeeling) om natten – er det så stadig nødvendigt at eksfoliere om morgenen? :)
    /Mathilde

  13. Jeg er meget glad for micellar water – fx fra Matas eller Irmas svanemærkede serie. Er det ikke ok i stedet for renseskum?
    og er Advanced Retinoid fra The Ordinary lige så god som Buffet, som jeg bruger i dag?

  14. spændende ,ved du hvad os der er modne kan gøre for at mindske at blodkarrene sprænger hver gang vi ordner vores ansigt ??
    vh a

  15. Tak for en fin enkel guide Anette :-)
    Jeg har været til hudanalyse hos Arden og fik af vide, at jeg simpelthen ikke fik nok ud af mine (gode) produkter. For jeg fik ikke exfolieret i bund… Og jeg som troede, at det var nok med min konjac svamp. Så nu står den på peeling tre gange om ugen. Så skal vist have set lidt på den facial wash fra Emma S.
    Kh. Birgitte

Comments are closed.