Behandlingen, jeg takkede nej til

Bærende 01

VV

I Børsen kaldte vi det perfekt pelspleje for nogle uger siden. For internationalt (om man kan li’ det eller ej) er intimpleje i luksuskategorien langt fra et nyt fænomen.

Men i Danmark er Avonda Urbens pelspleje døbt ‘The Perfect V’ ny.

Gad vide, hvornår det er tid til en VV-creme?”, tænkte hun ved synet af hylderne i Magasin og Matas. For her var pleje til hver eneste centimeter af kroppen fra neglebånd til bryn, hæle og hals…men ikke til det mest private sted. Fra tanke til handling tog serien form inkl. muligheden for at få en såkaldt vanicure ude i byen.  Ét ord, der dækker over en ansigtsbehandling i den anden ende (og den, jeg takkede pænt nej til).

Om det er marketingklaveret, som spiller? Ja. Måske. Og så alligevel. For har man bare én gang i mangel af bedre grebet ud efter en opkvikkende mynteshampoo og brugt den til kroppen, ved man, at det visse steder kan være en lidt for frisk fornemmelse. Og i forhold til at fikse bikinilinjen – selv eller ude i byen – kan huden svare igen med irriteret rødme og indgroede hår. Så behovet er der. Spørgsmålet er, om det kræver egen serie. Et spørgsmål, vi vel så også kan sætte ved alt fra øjenserum til halscremer og brysthudspleje?

Færre vil sandsynligvis hverken rødme eller skubbe V’et til side som privat snak. Det viser en undersøgelse fra analysebureauet Mintel, som konkluderer en stigende holisme, når det gælder skøn- og sundhed. Bare tænk på sidste års eksplosion af tarmsnak eller multimennesket Gwyneth Paltrow, som åbenbart gladeligt fortæller om at praktisere såkaldt ”V-steaming” – et angiveligt rensende (og voldsomt omdiskuteret) dampbad til forneden.

VÆRD AT VIDE: Intimsæben fra The Perfect V er uden parfume (tak), ligesom der er i hudplejen indgår lindrende salicylsyre og mælkesyrebakterier (også tak), som giver fornuftig og god mening i forbindelse med hårfjerning. Hvis du hører nogen sige, produkterne her giver huden et fysisk løft, så er det naturligvis vrøvl. Og vel også noget, der er lidt svært at se for sig.

13 comments on “Behandlingen, jeg takkede nej til
  1. 1000 tak for ALLE skønne kommentar. Hvis I vidste, hvor meget jeg sætter pris på de her kommentarer. Underholdende, vedkommende og lærerigt for mig.

    Og så lige et konkret svar på et spørgsmål:

    @ Lykke Kjeldsen – TAK fordi du kom. Det var Purely Professionals renseskum, jeg havde med.

    KH Anette

  2. Åh jeg er så vild med navnet!

    Jeg har en v-trøje, spiser Violife ost, drikker Viovand når jeg er i Tyskland og for et par måneder siden faldt jeg over V-cremerne. I lååååve it! Har ikke prøvet produkterne endnu, men jeg er solgt bare pga. den pæne emballage og navnet 😉

    Knus Viola

  3. Øhm, nej tak herfra. Det klarer jeg selv. Behøver heller ikke ligefrem en “facial” dernede – heldigvis. 😉

  4. CharlotteK, en ordentlig veltrænet struttede mås ville jeg nu rigtig gerne ha . Men det kræver meget mere energi end jeg gider lægge i sagen ️‍♀️️️‍♀️️‍♀️ Men det ser godt ud!

  5. Hej.
    Var til det mest fantastiske foredrag på Møllekroen i tirsdags. Der blev vist en renseskum. Hvad hedder den og hvor er den fra??
    Vh Lykke

  6. Fik lavet en full body Wax sidste år i Indien. Ikke det smarteste når man bagefter skal ud i 40 graders varme. Tror umiddelbart jeg vil holde mig til goe gamle vivag som dog ikke står forrest på hylden men de gør arbejdet.

  7. For mange år siden var jeg i praktik hos en super dygtig kosmetolog der fjernede hår alle steder med voks. Den første jeg skulle vise til rette var en ung pige der var mega genert. Vi fnisede lidt sammen for det var hendes første gang og min første klient. Nå men jeg skulle jo kigge på og min chef kom ind og kom voks på og da den lille unge pige så fik fjernet første bane, skreg hun så vildt så jeg er overbevist om det kunne høres i hele Århus Og hun ville under ingen omstændigheder ha fjernet resten af voksen. Så min chef forklarede så godt hun kunne hvor vigtigt det var at få voksen væk fra det område, og det må ha været noget af et syn, for min chef sad nede i den ende og forklarede og forklarede og jeg ved den unge piges hoved og holdt hende i hånden mens hun græd utrøsteligt.
    Til sidst fik min chef lov til at fjerne det område hun havde kommet voks på og jeg måtte holde pigen i hånden og trøste hende. Vi så hende aldrig mere. Og jeg har aldrig turdet få den behandling

  8. jeg tør ikke engang få lavet brasilian, tænker egentlig også på det stakkels menneske i den anden ende.
    Man kan faktisk få laver frisure og farve “Down there” ex klippet i hjertefacon og farvet rødt.❤️

  9. Ih, altså, det lyder lidt for grænseoverskridende med en “ansigtsbehandling” Down there! Hvad gør de så? Altså creme, maske osv.???
    Og hvad bliver så det næste? Vaginafrisør??? Permanent krøller, glattejern, farvning (måske lidt lyserødt eller lilla??) :-)
    Ja, synes det er en lidt tosset verden, vi lever i, hvad det angår. Men altså, der skal nok være nok af kunder i biksen til det – ligesom der er nok kunder til kæmpe læber (altså ved munden), kæmpe p.tter og sågar til kæmperøvballer! :-)

  10. tak for din viden og ærlighed du deler med os ,jeg vil også være for genert ,men jeg vil afgjort købe produkterne online og aldrig sige noget til nogen eller indrømme jeg bruger det

  11. Anette, du rocker min dag for tiden At få sådan noget gjort ude i byen….en vanicure….no way! Men mere lækre produkter end apotekets Vivag lyder vildt dejligt, faktisk.
    Charlotte IloveBeauty skriver i hendes sidste indlæg om, at man ligefrem kan få en ansigtsløftning-eller hvad det nu hedder i den ende-og det er bare for meget for mig.
    Lad os dog blive gamle i fred, altså. Bare nogle steder på kroppen.
    Og så er det ikke engang noget, mænd beder os om, men kvinder selv finder på, tror jeg. Jeg holder mig mere i form og holder min hud for min egen skyld, men i forhold til vaginale facelifts er jeg sikker på, at min mand elsker mig uagtet om jeg er ‘plump’ dernede eller ej (faktisk ville han snarere synes at jeg var ret fjollet)
    Måske er jeg bare for gammel til ny-tænkning. Rød læbestift var også outreret engang for 150 år siden, meeen…

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!