En slags breaking news

rahua2

Da jeg for nogle år siden prøvede økologiske Rahua, var det efterfølgende svært at slippe shampooen. Siden har venner og bekendte på vej til USA konsekvent fået Rahua-bestillinger med i lommen. Men gæt engang – nu er brandet endelig på til Danmark. Fra 1. oktober vil Rahua være hos økologiske frisører og butikker. Og hvad – udover prisen – er så det vilde, tænker du måske. For mig er det ikke bare blandingen af aloe, grøn te og vaskeaktive stoffer fra kokos – det er også indholdet af indbyggede omegaolier og en vanedannende duft af lavendel og citrongræs, der gør mig til  begejstret fan. Med godt hår.

Der er én ting mere, jeg er oppe at køre over i dag. For mens jeg samler efterårets makeup-tendenser (de brugbare) til dig, er der én farve, som stikker underspillet ud, og det er rustorange. Og nej, den er ikke så kedelig som sit navn. Det er en nuance, det er umuligt at komme galt af sted med, og som tilmed klæder alle. Alle! En slags smuk blanding af orange, fersken og karamelfarve, der kan bruges som øjenskygge, neglelak eller blush. På billedet: Cremet øjenskygge i farven ’sunrise’ fra Armani, seneste blush fra Chanels efterårslook og mat læbestift fra Urban Decay. FOTO negle: MAC

SNUP TIPPET: Du kan stadig nå at vinde her, hvis du føler dig heldig.

19 comments on “En slags breaking news
  1. 1000 tak for gode indspark. Jeg tør vædde (et eller andet brugbart) på, at den rustorange vil være SÅ fin på kinderne – på både dig, Tonie og på dig, Birgitte. @Christina H og @Christina K, jeg forstår ikke, at Chanel blushen ikke er landet, for det er nu, den lanceres. Sagde de ikke, at den ville komme denne uge?
    @Dorthe – den slags er absolut tilladt, tak.

    Stor hilsen fra Anette

  2. Jeg elsker efteråret og de smukke farver på den årstid. Rustorange har altid og vil altid være i min besiddelse. Den farve er jeg storforbruger af og den er vildt flot :-)

  3. Det må prøves, ville ellers aldrig have så meget som set i retning af den farve. Men tror fuldt og fast på dig, så når jeg næste gang støder på noget interessant i den farve, gør jeg forsøget.

  4. Yderst spændende med rustorange, tror måske den kunne være god til mig – det må prøves.
    BTW! Er det tilladt at sige, at jeg glæder mig VIIILLLDDDTTTTTT til mit eksemplar af din nye guld-bog lander i min postkasse lige om lidt! Gud hvor jeg glæder mig.

  5. Det er så sandt! Jeg bruger normalt kun kolde farver, men “rust-orange” passer mig også godt! Det havde jeg aldrig troet.

  6. Hvornår lærer jeg, at jeg ikke skal styrte rundt efter de produkter, du lægger ud!
    Du er så tidligt ude, at de ofte ikke en gang er på hylderne endnu. Så den rustorange Chanel blush må jeg have tilgode at prøve lidt endnu.
    Men den ER skrevet bag øret.

  7. Åhhh….. gid det altid var så nemt – farver der klær alle. Dejligt at jeg for en gangs skyld ikke kan gå galt i byen. Jeg snupper en rustorange som efterårets farve :0)
    Glæder mig til at prøve Rahua når den kommer. Det skulle være sundt at skifte hårshampooen ud ind imellem, og jeg har brugt den samme i flere år.

  8. Enig med Tonie, den er meget smuk på billederne, men jeg ligner en på gravens rand, hvis jeg bruger den nuance.

  9. Er SÅ enig Anette – den rustorange er superfin til alle. Den er også allerede “landet” på mine negle: OPI It’s af Piazza Cake.
    Skøn dag til dig og dine.

  10. Arrrhhhm Anette, alle er et stort ord :-). Den ser f.eks. ræ’rlig ud på mig, især som læbefarve – jeg ser ud, som om jeg har klistret karameldelen direkte på tænderne, når jeg har den på læberne. Men køn og fotogen er den…

  11. Jeg anede ikke, at den farve klædte mig, før jeg købte en smuk uld trøje fra Ganni på tilbud sidste år – uden at prøve den først, vel at mærke.
    Og da jeg kom hjem og gik den på foran spejlet, må jeg indrømme, at jeg måbede.
    Hold nu op, en glød jeg får! Jeg har aldrig før oplevet en farve, som komplimenterer min hud bedre end den.
    Jeg er meget mørkhåret og har oliven hudtone, men er sikker på, den vil klæde de fleste.
    Jeg tror bare, de fleste går uden om den farve, fordi den måske ved første øjekast kan virke lidt gammeldags og mormor-agtig. Men den overrasker virkelig til den ultra positive side.

    Jeg har faktisk den bluse på idag, så når jeg alligevel er på vej hjem senere, må jeg lige forbi og lure den nye Chanel blush af.

  12. Nej, den klæder ikke mig, jeg ville ligne en forkølet kanin, men elsker at kigge på farven, så skøn efterårsagtig. :)

  13. Det er nok en farve, der skal prøves på. Umiddelbart tænker jeg ikke den er god til lyse mig, men man ved jo aldrig 😉 kh. Birgitte

  14. Det kunne være spændende at se dig med farven på, så kunne man (mig) se det i virkeligheden.

  15. Smuk smuk farve.. Den vil jeg tá til mig – med det samme.
    Flot til efterårets look

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!