Danske æbler og sprængfyldte granatnyheder!

 

Lige nu er det æblesæson i Danmark, så forsyn dig med de sunde frugter – de bugner af vitaminer, saft og kraft til krop, sjæl og hud. Ligesom de danske spiseæbler er den smukke frugt granatæble sprængfyldt med vitaminer og antioxidanter – man kan næsten se det på den. Er du også vild med den smukke frugt, har Matas netop lanceret de nyeste skud på (æble)stammen med en Granatæble Bodyoil og matchende Håndcreme.

Jeg har vist allerede afsløret, at jeg i hverdagene ofte springer i tøjet uden at bruge bodylotion eller olie efter morgenbadet, fordi det liiige skal gå lidt hurtigt. Men med Matas Granatæble Bodyoil, er det faktisk ingen undskyldning at have travlt. Uanset om du er til lotion eller olie, er der basis for en ny efterårsforelskelse her. Konsistensen er fløjlsblød og cremet, mere fast end olie – og mere flydende end lotion. Den trænger lynhurtigt ind i huden og giver, som lovet, en flot glans til huden, der holder længe. Duften er mild og æblefrisk og overdøver ikke din hverdagsparfume – hvis du har tid til sådan en!

Bonusinfo: Granatæbleserien indeholder olie fra australske macademianødder, der giver næring og fugt til huden. Fri for parabener og de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer.

18 comments on “Danske æbler og sprængfyldte granatnyheder!
  1. Tak for tippet. Dejligt med et produkt, der ikke ligger i den dyre ende. Gerne flere af den slags, tak. :-)

  2. Ummm lækkert. Jeg lister lige ud i svigerfars have og nupper et par granatæbler til kufferten, inden vi forlader Israel om et par dage. Ej heller dårligt til indvortes brug :-)

    Kh Rikke

  3. Jeg tror da Matas får travlt med at lange olier over disken…
    @Pernille: jeg er ikke selv stødt på et produkt, der har den samme olie/lotion effekt, men dit spørgsmål kommer med i “spørgerunden” til Anette, når hun er hjemvendt fra skrive-hi!

  4. Jeg er den heldige ejer af både bodyoil og håndcreme, og begge produkter kan stærkt anbefales! :)

  5. Hejsa.
    for første gang, siden jeg meldte mig, under disse skønne faner, er jeg ikke enig, eller dvs jeg handler aldrig i Matas og bruger heller ikke deres produkter…
    Måske der findes et andet produkt med samme effekt?? :-)

  6. @ Sanne: den er overhovedet ikke fedtet, lige til at smøre ind – og bliver absorberet med det samme.
    @Birgitte B: den fugter rigtig godt og er fin fin til tør tud

  7. Parfume har man da altid tid til! 😉

    Hvordan er olien? Fedtet? For jeg bryder mig generelt ikke om olier, jeg bli’r sådan lettere klaustrofobisk af det.

  8. Tak for tippet – jeg må da lige forbi Matas.
    Det er jo lidt af en udfordring først at bruge olie og derefter creme og derefter lade det sive ind i huden før man kan tage tøj på, det er tiden ikke rigtig til om morgenen, så er det da superduper med sådan en mellemting her.

Comments are closed.