Derfor krakelerer din foundation

BIY_DOUBLE2BIY

Af og til kan svar være så himmelråbende indlysende og oplagte, at de ryger i kassen med glemt godt. Som det skete for den ellers så hudplejeflittige Beautyspacer-læser Pernille, der i dagtimerne først bruger fugtmist, så antioxidant-serum, så dagcreme og endelig en let BB-creme. Og endda frisker op med mere fugtforstærkende mist i løbet af dagen.

Alligevel krakelerede den farvede dagcreme (BB’en) uskønt på samme måde, som også en foundation eller en concealer vil gøre for Pernille. Hver dag.

Det var først i tilfældigt selskab med en god makeupartist fra MAC, at Pernille blev gjort opmærksom på…at hun ikke drikker vand nok.

Jeg må indrømme, at det dagligt nok kun blev til en liter inkl. to kopper kaffe. Så nu har jeg hanket op og får 2 liter. Det tog rundt regnet en uge, inden det blev tydligt, hvordan min ansigtshud er blevet mere fyldig og ser sundere ud. Noget, der også gælder for kropshuden. Altså, hvor tåbeligt. Jeg er jo sygeplejerske, og tuder mine patienter ørene fulde af vigtigheden af at huske nok væske”.

SNUP MIN FAVORIT: Clinique har netop gjort noget ret fint med BIY-foundation, som er farvepigment-dråber, der kan blandes i enhver dagcreme, så du rammer din egen hudtone ret præcist. Lidt som man måske selv allerede gør eller har gjort med enten en concealer eller en foundation. For mig er Cliniques bare smartere, fordi du – afhængig af dagens/aftenene behov – let kan bygge dækkeevnen op, og så er prisen på 275 kr. vel fair.

SEND MIG EN E-MAIL på open-mind@mail.dk, hvis du ikke fik marts måneds Book’n Beautybox. For nogle fik ikke mailen pga. det nye system, vi er gået over til.

PS: Er din udfordring modsat? Altså at foundation smelter i overfladefedt i løbet af dagen, så stay tuned. Den tager vi i morgen sammen med verdens bedst solgte vippeserum. PPS: Der er svaret de steder, hvor jeg har skyldt et svar i kommentarfeltet, så jeg håber, du vil gå lidt tilbage.

11 comments on “Derfor krakelerer din foundation
  1. Og så kan man vel tilsætte Cliniques BIY til sin foretrukne (ansigts)solcreme :)

  2. Hej. Min udfordring er, at min hud på kinderne (æblekinderme) uanset skrubber cremer, Beaute Pasifique paradoxe serum, fugtmaske fra Origins, kokosolie osv. Aldrig er helt flot. Min vitaZing creme fra Origins eller Bobby Brown Skin Foundation Stick ender altid med at ligge i flager og krakeleret hud. Så generelt bruger jeg ikke noget da min hud nærmest er pænere når den er rød. Har du er tip til dette Anette?

  3. Den BIY-foundation skal jeg bare have fingrene i. Det er smart og billigere for pengepungen i det lange løb :-)

  4. Det er endnu aldrig lykkedes mig at finde hverken foundation eller bb-creme der gør min hud pæn (og vigtigere, ikke forværrer urenheder efterfølgende!) og jeg kan “desværre” ikke bruge ovenstående silikonebombe fra clinique :/

  5. Tænk engang, Anette. Jeg vidste ikke at man kunne have et foundation smelte problem!
    Tak fordi – du som altid – lige prikker de udfordringer vi hver især tumler med. Kh Pernille

  6. Jeg elsker, når der bliver taget problemstillinger op, hvor man bare føler sig ramt. Jeg drikker virkelig meget kaffe og ikke tilnærmelsesvis nok vand. Det må vist stoppe nu for min huds skyld – så “skål i vand”…

  7. Tænkte den ville være genial om en månedstid, når jeg går all in på solfaktor…bruger ALTID faktor 30 under en BB-cream og ville vel så kunne spare “et lag”???

  8. Købte Cliniques BIY i fredags og GLÆDER mig til at få gang i den. “Krakelende” foundation har jeg nemlig også bøvlet lidt med, og det er nærmest lige så uskønt som en “alarm-blinkende” urenhed i panden.

  9. Tak for påmindelsen, det er også altid et problem hos mig… jeg sætter lige ind på de 2 liter vand om dagen…

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!