Derfor taler alle om cannabis til huden

Hamp03Hamp05Hamp07Hamp13Hamp15Hamp18Hamp24

Under arbejdsturen til Los Angeles (se under LA BEAUTY, hvis du har lyst) slog det mig, hvordan der er aktivt, men ikke-euforiserende, CBD i alt. Vi taler yoghurt, hundemad, læbepomade…alt. The New York Times går her til den i en læsværdig artikel, og er du forvirret, så er den meget korte historie:

  • At fortalerne for CBD ikke er i tvivl om den anti-inflammatoriske og lindrende effekt. Hudlæge Peter Bjerring har i en større cannabis-artikel i Børsen udtalt, at han især er opmærksom i forhold til akne og psoriasis.
  • At skeptikerne efterlyser mere viden om dosering, lovgivning (fortolkning) og produktionsforhold.

I går på Go’ Morgen Danmark handlede det udelukkende om den virkning, vi kan få fra hampefrøene, som er uden CBD og THC. Vi er ude i god barrierebeskyttelse (fugtforsegling), antioxidantbeskyttelse og et smidiggørende boost pga. omega-mikset:

  • Ekstra god kropsolie fra Møllerup, fordi den uden at fedte føles virkelig behagelig på huden (og det er nu, vi skruer op for fedtstoffer i vores hudpleje). Vær opmærksom på duften, som diplomatisk sagt er naturlig det første minut (dufter som vådt jord blandet med noget, der gærer).
  • Hudlæger hepper også med på hamp, og jeg er imponeret over, hvad Murad har fået plads til i det her serum: bl.a. hampefrøolie, hyaluron, peptider og niacinamid. Ét pump dækker ansigtshuden, og det er godt, for prisen er også hamper, som vi sagde vistnok i 80’erne.
  • Amazing Space er fremme i beautybussen, når det gælder kosttilskud til huden, og jeg kan anbefale konsistensen af den hampefrø/hypenkerneolie (med mere), som både kan indtages og smøres på huden. Mht. omega-3, så vil fiskeolie dog altid være min foretrukne og direkte rute til fedtsyrerne EPA og DHA.
  • At cannabis i hudpleje går mainstream, er Origins et godt eksempel på, når de på mavebæltet fremhæver bare én ingrediens, nemlig cannabis sativa seed oil. På den måde rammer de tendensen, men uden at åbne for sluserne til det mere kontroversielle CBD.
  • Body Shop er beviset på, at der er tale om en genopdaget hype. I hvert fald når det gælder hampefrøolien, som de har brugt siden 1992 i den fornuftige håndcreme her.

HVORFOR HAMPEFRØOLIE ER GODT NETOP NU? Fordi den er et godt valg, når vi skruer op for den indendørs varme, som er kendt for at give os knasende tør radiator-hud. På grund af især omegamikset er hampefrøolien både antioxidant-beskyttende, smidiggørende og barriere-lappende. Ikke magisk, bare virksom.

DIN ERFARING & MENING: Hvis du har en mening om CBD i hudpleje (ikke medicinsk cannabis) og i sundhedspleje som eksempelvis søvnfremmende, så lav endelig larm i dagens kommentarfelt.

11/11/2018
Bedste børste og lidt om fyldigere læber
Helle for nudist-munden.
15/11/2018
Læbestiften, alle taler om
Billig, pæn og på alles læber, selvom den endnu ikke kan købes

Kommentarer

  • Marie

    The Body Shops Hemp-serie er GENIAL til tør hud! Er fast tilhænger af læbepomade, hånd-, fod- og ansigtscreme. Det lindrer og virker med det samme. Produkterne er billige og super drøje fordi de er så fugtmættende. Har også gode erfaringer fra eksem- og psoriasisplagede folk i familien.

    20/11/2018
  • Bente

    …. skal til L A til sommer…. hvor er det skønneste sted, at handle produkter?

    15/11/2018
  • Staal

    Heeeej Anette 🙂

    Jeg har efter dit råd brugt IKEAs vaskeklude til let eksforliering hver morgen. Jeg er liiiidt træt af fugtige vaskeklude over alt og kom nu til at kigge på Karmamejus tørbørste til ansigtet. Har den samme effekt? eller er den for hård ved huden?

    Tak for alt!

    15/11/2018
  • Julie

    Anette, nu siger du at Peter Bjerring har opmærksomhed omkring folk med acne ift. cannabis-hudpleje, hvad betyder det? At det virker godt? Og hvad tænker du omkring probiotika i hudpleje til acnehud? Kan finde et lille indlæg om det herinde hvor du blandt andet nævner LactoClear serien.

    Den går jeg nu og overvejer.. Jeg er acne-ramt på 5 år. Det kommer og går.. Som om der aldrig kommer helt ro i det – på trods af skrappe behandlinger.

    Synes LactoClear virker interessante og intelligente med deres syn på gode bakterier og forsigtighed, har du erfaringer med produkterne? Så vil jeg mægtig gerne høre om det! Måske endnu et indlæg omkring probiotisk hudpleje – særligt for folk med acne og uren hud?

    LactoClear nævner også på deres hjemmeside at deres produkter bestemt er UDEN salicylsyre… Hvad mener du om det? For jeg tænker vel at der må findes en større del af fortalere for BHA end modstandere, men bliver nu i tvivl om, hvilke råd jeg skal tage til mig. HJÆLP!

    Håber du vil give gode råd her, og også gerne belyse LactoClear produkterne hvis du kender til dem!

    God dag ☺️

    15/11/2018
  • Kan osse ses og fåes via hempcare hempfood og hemp Dk

    15/11/2018
  • Har nu været på marked i 4 år http://www.hempcare.dk

    15/11/2018
  • Tak! 🙂

    14/11/2018
  • @ Kristina, det er denne her (den gamle kalder de vist Bornholms nu):

    https://www.lysi-life.dk/

    @ Birgitte B, åh tak fordi du deler herinde. Jeg har den stående, men uprøvet.

    @ Mai, herligt. Godt med de gode erfaringer herinde.

    @ Marianne Gylding, nej der er sådan en umiddelbar duft af noget vådt jord blandet med noget gæret. Heldigvis bare kortvarrigt.

    @ Christina Kragh, prøv at læge linket i dette indlæg. Selv The New York Times er forvirret. Det ER en heksekedel. Måske på den gode måde.

    @ Karoline L, åh, det er jeg ked af at høre. Det er umuligt for mig at sige, hvad der kan have fremprovokeret det, men barrieren er jo læk, så undgå alt med syre og A-vit. Og kom til lægen.

    Stor hilsen Anette

    14/11/2018
  • Ej Altså, A.. Vi har krise, her. Akut krise.

    Undertegnede har jo recently været i L.A. (juhuu!) og købt top lækre og dyre produkter. Og ikke bare få. Men mange.

    Og så skete det meget ironiske og forfærdelige. At undertegnede har fået allergisk udbrud, som vist nok minder mest om Perioral Dermatitis (rundt om næsen, dog!).

    Jeg er for nylig startet med at bruge:

    Oktober:
    · MURAD Retinol Youth Serum
    · COSRX Hyaluronic Acid Essence
    · Glossier Glow Serum

    November:
    · Alpha H Moisture Boosting Mist
    · REN Wake Wonderful Night Facial (har tidligere brugt deres Glycol acid maske og Glycol serum uden problemer)

    So far tyder det på, at det kan Alpha H & REN, da disse er de nyeste produkter. Har du en idé om, at disse kan fremprovokere/forværre situationen?

    Jeg er pt. for bange for at smøre noget som helst i ansigtet 🙁

    14/11/2018
  • Christina kragh

    Birgitte tak for svar jeg prøver at kontakte dem og se om de kan vejlede mig i hvilken jeg skal vælge…. Jeg selv er helt rundforvirret kram Christina

    14/11/2018
  • Jeg er også ret pjattet med body shops hemp serie, både håndcreme og læbepomade er en sikker vinder hos mig og familien om vinteren. Men den lugter altså ikke så godt 😉

    13/11/2018
  • Mai

    Har brugt bodyshops hemp håndcreme i flere år – er den bedste af det bedste til mine tørre hænder så mere af det tak

    13/11/2018
  • Det eneste produkt jeg har brugt er, er Body Shops Hemp fodcreme. Den er en lifesaver for mig om vinteren. Kh. Birgitte

    13/11/2018
  • Kristina

    Synes emnet er mega spændende. Har endnu ikke selv prøvet produkter med hverken CBD eller hampefrøolie.

    Den fiskeoie du viser i din instagram-story, er det bare Lysi i ny emballage?

    13/11/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christina Kragh, vedr. CBD må du selv researche. Det er et meget stort og indviklet område. Måske vender jeg tilbage til det. Google vil holde dig beskæftiget i mange dage på det område ;o)

    @ Birgitte, tak fordi du deler.

    Stor hilsen Anette

    13/11/2018
  • Birgitte

    Kære Christina,

    Kan kun anbefale dem her: https://www.endoca-olie.dk/. Her kan du læse om cbd og dens virkning – og du kan også købe. Og du får det med posten i løbet af et par dage, uden problemer.

    13/11/2018
  • Christina kragh

    Jeg gad godt høre mere om cbd mm tænker hvis dte virker mod psoriasis kunne det måske også virke for min hudsygdom….. Hvor købes det og skal det drikkes eller smøres på? Og er det ikke muligt at få i DK kan du så evt anbefale noget der kan fås jeg kunne afprøve

    13/11/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.