fbpx

Det er ikke kun behandleren, der smutter

Man siger godt nok, at cannabisplantens indhold af såkaldt cannabidiol – forkortet CBD – er ikkeeuforiserende. Men jeg når ærligt talt at blive i tvivl, da jeg prøver det første gang.

Det sker sidste år på en rejse til Los Angeles, nærmere bestemt spaen The Now, som er et hippie-hipt undergrundssted, autentisk indrettet i beton, hør, træ og med krystaller og olier på salgshylderne. Jeg kommer direkte fra lufthavnen og betaler – lettere flyvetræt – for 50 minutter massage i CBD-olie med fokus på skuldre og nakke. Efter få minutter på briksen er trætheden skiftet ud med en krop i alarmberedskab, fordi der er noget, der lyder lidt for mystisk. Det viser sig ikke at være den bølgebrusagtige baggrundsmusik (som jeg først tror), men derimod massøren, Jeff, som, tæt jo på nakke og skuldre, laver fødselsforberedelsesagtige høje prust og indåndinger, der får mig til at holder vejret. Ikke i alle 50 minutter, men indtil jeg rejser mig fra briksen, bryder op og tumler ud med en eller anden lam undskyldning om tynd mave.

På vej videre til hotellet griner vi lidt forvirrede, min medrejsende og jeg. Tilskriver situationen, at massør-Jeff nok har smurt sig selv ind i for meget CBD, som i Californien findes i alt lige fra hundefoder til yoghurt, ansigtscremer og søvndyssende pudesprays. Og hvor de ikke er nærige med at love en form for såkaldt ’skin high’ påvirkning.

Udover jetlag, mærker jeg dog ingenting. For virkningen af tidens mest hypede ingrediens sker ikke på den måde. CBD er en cellekommunikerende, potent antioxidant, der virker anti-inflammatorisk, barrierehelende og dermed fugtbindende. Præcis den kombination er den direkte vej til mindre rødme og irritation, mere glød og lød, og derfor har jeg bragt en række eksperter i spil. Så stay tuned.

Overskriften er en reference til vores tidligere dialog om at at forlade kunder på briksen (mens masken trækker). Om det med at forventnings-afstemme. På Instagrams @beautyspace mødte jeg i går en, der end ikke løfter hånden fra kunderne under en behandling. Mere eller mindre.

,
6 comments to “Det er ikke kun behandleren, der smutter”
  1. Det var da også en mystisk oplevelse, du skulle ha’ spurgt ham om han havde et problem. Men det tænker man jo ikke over når man er i det.

  2. @ Jette B, det kan jeg godt forstå. Læs med de næste par dage. Ingen tvivl om at det ER lovende.

    @ Else Marie, …og det skulle komme fra dig, der cykler verden rundt på racerhjul.

    @ Kirsten, 1000 tak fordi du deler. Det ER meget meget spændende. Ikke et mirakelmiddel, men noget sker der. Jeg har selv et par gode erfaringer også. Vil du afsløre om det er 15% eller 20%, du har prøvet? Jeg går ud fra at det er den medicinske forsøgsordning via lægen, du er på.

    @ Charlotte, Herligt med P&M. Jeg kender desværre ikke det andet mærke. Jeg er meget meget begejstret for dr. Jart’s anti-rødme produkter, selvom jeg vil betragte dem mere som makeup. To ingredienser, der er vanvittig interessante i forhold til rosacea er jo netop cannabis og også levende mælkesyrebakterier.

    KH Anette

  3. Hej Anette

    Jeg har jo det irriterende rosacea og har lige købt de to produkter fra Pestle & Mortar – Pure Hyaluronic Serum og deres mist.
    Rødmen i ansigtet ville være lækkert at kunne skjule og jeg har læst om Rosalique som endda har vundet flot pris i Danish Beauty Award. Kender du den og er det en jeg skal forsøge mig med?

    Tak for dine super råd

  4. Jeg får CBD- olie som en del af smertestillende behandling af en dårlig ryg. Efter 4-6 uger sker der noget med huden: den er meget nemmere at holde fugtet, rygsmerterne er nemmere at holde i ave, slidgigten i fingrenes yderled er i bedring. Jeg er 62 år.

  5. Det var da en træls oplevelse! Jeg er spændt på at høre, hvad CBD kan??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg på Instagram