Drop nu det serie-snak

frugt

Pas på, du ikke forvirrer din hud…

Lad være med at shoppe for meget rundt…

Produkter i samme serie vil give dig bedst synergieffekt…

Brugt samtidigt, kan produkter fra forskellige brands gøre hinanden ineffektive…

Hvor er det, de sætninger er hørt før? Fra en ven? din mor? din hudlæge? Eller måske din nabo? Nej vel. Det er fra folk, som vil sælge dig noget. Det er der intet galt i – altså at sælge og at hjælpe. Men det med at anbefale alt fra samme brand er kun et plus for dig, der elsker synet af samlesæt på badeværelseshylden.

Løft også blikket engang og se ud over skønhedsområdet. Det er vel de færreste, som kun går i tøj fra eksempelvis Adidas? De færreste, der fylder køleskabet op med mad udelukkende fra Thise Mejeri eller Løgismose? Tænk hvis Aarstiderne offentligt frarådede folk at skylle deres madkasser ned med konkurrerende drikkevarer som eksempelvis Coca Cola. Vi ville jo protestere. Når det gælder makeup, så er nogen bedre til noget end andre, som så igen kan noget andet. På hudpleje har nogen specialiseret sig i avancerede peptider, andre i frugtsyrer, nogle i EGF, solbeskyttelse, delikat økologi og så videre. Andre igen kan måske lidt af det hele. At kombinere vil ofte give dig præcis den skræddersyede virkning, du er ude efter. At blande syreprodukter samtidigt fra forskellige producenter er dog en undtagelse.

Når det er sagt, så er det jo omvendt ikke sådan, at det skader med flere ting fra samme serie. Slet ikke. Jeg vil bare gerne ovennævnte sætninger til livs. Og jo, der er ganske få ingredienser, som spiser hinanden, og den historie tager vi snart. Uden at tage modet fra nogen, så kan jeg ikke dy mig for at citere professor og hudlæge Peter Bjerring: “I kosmetiske produkter er der minimal effekt. Ellers ville der være dømt medicin. Men med gode kombinationer vil du netop kunne øge en ønsket virkning”.

TJEK DIN HUD ONLINE: Jeg lovede en mulighed for et hudtjek her. Username: Denmark, password: Den1919. Det er hudlæge Leslie Baumann, der star bag – hudklog og meget amerikansk.

VANDT DU? Stort tillykke til Caudalie-vinderne, som nu er trukket: Christina Hald, Susanne Dall Jensen, Tilde Vejen, Susie Kjærsgaard, Lisbeth Boesgaard Mortensen og trøstepræmier til Annette Smed og Lena Lindberg. Send endelig din adresse til open-mind@mail.dk, så juleposten kan komme ud. Der er nye chancer i weekenden for dig, der ikke vandt.

PS: Jeg skulle hilse fra Beauté Pacifique og sige, at Serum Paradoxe igen sendes ud fra på mandag.

FOTO: Anne Højlund Nicolajsen

29 comments on “Drop nu det serie-snak
  1. Hmmmm jeg kan heller ikke få det der link til at virke.
    Har prøvet med det nye password.

  2. Haha – Det minder mig om dengang jeg som teenager fik selvsamme råd (kun 1 serie) af en meget fynsk mandlig ekspedient. Hans ord (inkl. Dialekt) runger stadig i mit hoved: “Ellers går cremerne ind og “slåsser” med hinanden…”

    Han solgte mig en hel serie, der fik min hud til at gå mere amok, end den nogensinde har gjort før eller siden…

  3. @ Anette. Rosenkål i selskab med bacon gør det ikke bedre (faktisk værre)

  4. @ HeLene – Herligt med din personlige kombi. Det lyder lovende.

    @ Birgitte B – Enig, det har været et stramt koncept med en god indbygget besked: rens, eksfoliér og fugtmæt.

    @ Carina F – Så ka’ nogen lære det, får jeg lyst til at skrive.

    @ Anette J – Haha, mon ikke de er gode, i hvert fald jo meget meget sunde. De smager fantastisk hvis du skræller de små lag af og blander dem med lidt græsk yoghurt og bittesmå stykker bacon.

    Stor hilsen Anette

  5. Hej, hvor er det befriende læsning, at det er ok at mixe / matche serier – oplevede tidligere næsten en dårlig samvittighed ved køb fra forskellige producenter.Tillykke til jer der vandt :)

  6. Hej Anette – Jeg har lige prøvet T R Y L L E C R E M E N – en meget lille prøve, duften og konsistensen minder mig om Thailand… Den er da lækker – den skal da vist på ønskelisten, når jeg nu ikke købte den med VIP-pakken :-)
    Rigtig god dag – L

  7. Mht til at logge på for hudtjek virkede det fint for mig, om end jeg startede med at glemme det stor (T ikke lille t) i password og kom ikke ind.

    Når jeg rettede (små bokstaver i test og stort T til Test1234) så gik det fint!
    Just sayin! 😉

  8. Jeg var også i den tro i rigtig mange år, indtil du fortalte os noget andet. Det er jeg glad for. Sjovt at stå i forretningen og høre sælgeren prøve sig på alle mulige måde at sælge mere. Jeg hoppe ikke på de salgstaler mere :-)

  9. Så sejt . Er årgang hvor serie var et must . Men i år vender en dame tilbage og åbner en ny butik i byen . Hun vender op og ned på mine holdninger til hudpleje Hendes sejeste replik Ved cremen det ??? PS linket virket for mig .

  10. Tak Anette! Det er godt at få det genopfrisket engang imellem :)
    Fordi behandlere og ekspedienter prøver ofte at overbevise mig om at det er bedst at bruge det hele fra en og samme serie og når man kæmper med eksempelvis akne eller bumser og har gjort det længe bliver man et “let offer” hvis man kan sige det sådan. Så er det dejligt med dig og Pudderdåserne, som kan fortælle os forbrugere/læsere at man sagtens kan blande på kryds og tværs :)

  11. Jeg kører med min and match. Det fungere godt for mig ☺
    Tillykke til de super heldige vindere!

  12. Hej Anette,
    Ved du om pHformula kan bruges sammen med frugtsyrer? Min kosmetolog siger nej, da pHformula indeholder andre syrer, men nu bliver jeg i tvivl, da hun jo ikke sælger produkter, der indeholder frugtsyrer.

  13. Kære alle,

    Jeg har skrevet til USA og bedt dem tjekke link og passwords. Vender tilbage. Stor hilsen Anette

  14. Hej Anette..

    Jeg har lidt problemer med at logge ind for et hudtjek..

    Kh. K

  15. Må sige at jeg altid er gået efter at alt var fra samme serie. Har jo troet på hvad de skønne damer sagde. Dog nu jeg tænker over det siger de altid at jeg jo bare lige kan bruge det op jeg har i kombination med det nye….. Tak fordi du fortæller sandheden.
    Skal man først begynde at bruge Super 3 fra Beaute pacifique når linierne begynder at vise sig eller kan man bruge det forebyggende ?

  16. Da jeg så fotoet, frygtede jeg, at du ville skrive, at det var godt for huden at spise rosenkål. Men puha – det er ikke tilfældet.

  17. Stort tillykke til alle der vandt Og lige et spørgsmål til dig Anette .. Har du kendskab til om Glukosamine er virksomt for huden og ta tilskud af i pilleform ( Glukosamine sulfate)? ??? Vh Winnie

  18. Skøn tog klart indlæg. Det er ikke længe siden, jeg selv stod i Matas og fik samme sang fra en ekspedient. Jeg endte med ikke at købe noget og i stedet tage internettet i brug og handle der. Forder var der ikke nogen ekspedient, som ville belære mig om, at produkterne skulle være fra samme serie..

  19. Uh jeg er heller ikke meget for det med ‘kun én serie’. Dog vil jeg rose Clinique for at have en 3-trins serie der virker og kan kombineres med andre produkter… eller det virker i hvert fald for mig. Kh. Birgitte

  20. STORT tillykke til vinderne af de skønne produkter!

    Dejligt, tydeligt og klart indlæg, det sender jeg som link til et par stykker som kommer til at kunne bruge det!

    Jeg er jo selv på god vej til at finde og opfinde den ultimate kombination af produkter for mig, lige præcis med hjælp af dine bøger og din blog.

    S-k-ø-n-t og kan ses på huden!!! Og på humøret da det fjerner frustration omkring både produkter og deres effekt på min hud! Dejlig synergi der!

Comments are closed.