Er du til snak eller handling?

 

Baumkronen und blauer Himmel

Sidst jeg var i USA, havde jeg ikke samme lyst som normalt til at gå i Wholefoods. For jeg er påvirket af, hvor grumt ejeren, som er Amazon, behandler sine ansatte. På samme måde (bare omvendt) kaster det kærlig glasur på L’Oréal, da jeg for nylig er vidne til, hvor ekstraordinært fint de tager sig af folk (bl.a. en ven til mig), der bliver syge.

Det handler alt sammen om, hvad vi længe har talt om: Ingen kan længere gemme sig. Ingen.

Og det har sat ekstra fut under skønhedsaktivisterne, som vi skriver om i Børsen Weekend i dag. Vi er gået fra at lade det være ved snakken (og måske drømmen) til rent faktisk at stemme med indkøbskurven. Flere forlanger mod, mening og hjerteblod i vekselkurs for deres penge, og badeværelset er et perfekt sted at please sin indre aktivist.

Der er flere sub-tendenser her, men én af dem er at bruge mindre, og det gør Yves Rocher ret nemt for os:

Frem for en halv håndfuld kræver det her en enkelt dråbe af den koncentrerede shampoo at få håret vasket. Miniflaskens 30 milliliter rækker til 30 korthårs-vaske, og doserings-låget gør, at du ikke falder tilbage til de gamle vaner og pøser på som normalt. Der er tale om en relativ enkel shampoo, som tilsat B- og E-vitamin og fugtmætning fra glycerin og parfume, er hældt på genbrugsplast.

Jamen hvordan ?, tænker du måske, og her er svaret fra YR, at de har udviklet en teknik, hvor vandet er “trukket ud” af formlen, så den kan sammenlignes med et lamel-gardin. I kontakt med vand folder tingene sig atter ud.

HVOR ER DU PÅ BARIRKADERNE? Altså skønhedsmæssigt. Det vil jeg virkelig gerne vide. Personligt er jeg vild med mere brug op-mentalitet, hvor eksempelvis alt mit (og der er meget) kaffegrums ender som verdens bedste hånd- og krops-eksfoliering.

@beautyspace på INSTAGRAM

23 comments on “Er du til snak eller handling?
  1. Jeg prøver at gøre lidt hist og her, når det giver mening…

    Bruger ligesom dig kaffegrums, når jeg lige har tid/overskud – det er den perfekte scrub til mine tørre (lettere eksemplagede) hænder!

    Så vidt det er muligt går jeg efter økologiske produkter / drøje produkter – ift. sidstnævnte sværger jeg til alt, hvad Decubal fremstiller, men især deres clinic cream er fantastisk. I forlængelse af det med de drøje produkter, bruger jeg også gerne olier – til alt.

    Jeg havde fået foræret en stor bøtte Decubal creme (1 L), som jeg fordelte ud i tomme bøtter body butter fra The Body Shop, som ellers skulle være smidt ud – det fungerede glimrende, fordi jeg ikke skulle have den kæmpe bøtte frem hver gang :-)

    Jeg prøver at bruge multiprodukter så vidt muligt (fx olier/cremer der kan bruges til både ansigt, krop og hår) for at undgå at købe for mange produkter.

    Arbejder hen imod at bruge flere produkter, der kan bruges igen og igen (fx massagerulle til ansigtet, vaskeklud eller tørbørste som “scrub” til ansigtet). En tørbørste til kroppen står øverst på min beautyønskeliste.

    Og så giver jeg gamle parfumerester væk, hvis jeg ikke selv får dem brugt…

    Jeg er på ingen måde hellig, men jeg prøver da at gøre mig nogle tanker om den måde, jeg forbruger på :-)

  2. Jeg klipper eller skærer alt op, så jeg kan bruge det hele.
    Jeg undgår så vidt muligt uønsket kemi og bloggen her har gjort mig meget mere bevidst om indhold, så jeg bedre kan undgå det.

  3. Tak Anette … det vil jeg prøve, vender tilbage … hvis/hvis ikke det virker

  4. Kære Anette. Øv at du er allergisk over for hvepse. Det er altså også nogle bæster! Nej, det er kun vand jeg kommer i sprayflasken. Idéen er, at hvis du fx.sidder ude og spiser, og da generes af de stribede flyvere, så sprayer du vand efter dem. De tror da det bliver regnvejr, og flyver hjem. Eller i hvert fald væk! Jeg har altid om sommeren en lille sprayflaske i tasken, men er jeg hjemme og spiser i haven, så har jeg en stor blomsterforstøver (købes hos isenkræmmeren). Gir’ det mening ?

  5. @ Mette Sloth, Ja, det er det. Selvom de også minder mig om de uanede mængder (af overflods, ikke-nødvendige) produkter, som min svigermor altid bestilte fra dem.

    @ Sascha, Inden du tyr til en rulle kunne du så ikke dykke ned i azelainsyre (kan du huske det fra bloggen for nylig?). På apoteket kan du få en 12% fra Ducray, som du kan bruge om dagen og så Bioeffect om aftenen. Prøv evt. i den ene side af ansigtet i 4 uger (hvis du har tålmodighed) og se om det ikke hjælper. Evt. med et tyndt lag niacinmid-serum under, fx. fra The Ordinary. Skriv endelig igen efterfølgende.

    @ Pernille S – Åhhhh, det med hvepse. Jeg er SÅ overfølsom. Virker det bare med vand på spray eller kommer du noget andet i?

    @ Tina – tak fordi du deler herinde.

    @ Britt – Det med refill-systemer, vil vi se meget mere til.

    Stor hilsen Anette

  6. Kunne spise Rudolph care body lotion men den er dyr og så at skulle smøre dobbelt lag uheee så bliver den jo dobbelt så dyr hahaha men lækker er den

  7. @ Inge, du har helt ret i det, der bliver kommunikeret. Jeg forstår ikke, hvorfor de vil have så meget silikone ned i hårbunden. Måske har jeg ikke set INCI på alle deres produkter, men på dem jeg har set, har silikone stået højt oppe på listen.

    @ Marianne Gylding, ja, de er jo store på det område, du nævner. De gør sig mange gode plantetanker.

    @ Lone K, Jeg hepper også på downsizing.

    @ Susie, Ja, man mister overblik.

    @ Lovisen, Det tror jeg også på. Og jeg tror, vi bliver mere følsomme overfor, at billige produkter har en pris i den anden anden af produktionskæden.

    @ Amaja, Det må vi bruge for evigt. Jeg lover det.

    @ Christina Kragh – jeg er også meget begejstret for Rudolphs Body Lotion. Har du prøvet at smøre den på i to lag?

    @ Elisabeth, Sejt!

    @ Anne-Marie, Sådan! Jeg er vildt med det.

    @ Susanne Jensen, Og det skal jo heller ikke blive for trist.

    @ Maria, Mht. sulfaterne så er der forskellige slags, og jeg synes roligt man kan researche lidt. Jeg forstår ikke hvad silikone skal i shampoo.

    Stor hilsen Anette

  8. Meget gerne svanemærkede som også er godt for naturen. Klipper alle bøtter og tuber op, så alt kan bruges – overraskende meget der sidder tilbage i diverse tuber mv. Refill hvis muligt og når det giver mening. Gerne dansk og produceret i dk, så vi ikke sviner med at transportere for langt.

  9. Jeg er til lidt men godt og bruger også altid op.
    Jeg er til se muligheder og tage handling derpå.
    De mærker som gavner mig og er effektive, dem bruger jeg år efter år.
    En dejlig weekend ønskes du:-)

  10. Ja, kaffegrums er godt for meget! Beskidte havehænder, gødning til roser, dræbersnegleafskrækker!
    Har en masse skønhedsprodukter i mini størrelse. De skal bruges til en julepakkekalender til min svigerdatter (håber ikke hun læser med her!)
    Alle cremeflasker vendes på hovedet for at få ALT ud af emballagen. Tandpastatuben klippes op. Sæbebeholderen spædes op med vand, så den strækker længere. Små ansigtsmistspraybeholdere fyldes med vand, og bruges til at spraye på nærgående hvepse, som er særlig arrige her i det tidlige efterår! De fylder intet i lommen. Og sådan kunne jeg blive ved :-)
    Kh Pernille S

  11. Jeg har lige et spørgsmål ang. dermaroller, som jeg ved du anbefaler. Jeg har også læst mig til at det ikke er helt godt til eksem, rocasia og sart hud. Men som du kan se på mine billeder, så er jeg “ramt” af små blodsprængninger og røde områder. Jeg får hormon behandling pga. brystkræft, dem skal jeg tage 10 år ialt. Jeg har altid haft lidt blodsprængninger, men med pillerne er de ligesom blevet tydligere. Så….tænker du måske at det vil være for hårdt for min hud med 0,2 Ruller, eller tænker du at det måske vil kunne gøre en forskel? Jeg vil nødig ødelægge den gode hud jeg har fået, efter jeg for 3-4 år siden købte min første BIOEFECT serum. Den er så god for mig. Jeg er 46 år, så der sker jo små ting i ansigtet, men er meget, rigtig meget træt af al “det røde”. Jeg bruger en jade-rulle.
    Jeg ved du sikkert får et hav af beskeder, men håber så inderligt at du vil svarer, da jeg mener at du er den bedste på det område.

    Hilsen Sascha

  12. Jeg vil så gerne, at tingene er skabt ud fra et hensyn om at tage hensyn til planeten. Så fylder det også at en virksomhed tænker på sine ansatte, for de er jo med til at bære salget i den rigtige retning, andet giver jo dårlig omtale som du f.eks. omtaler mht. Amazon. Det kan godt lade sig gøre, at de store også behandler deres ansatte ordentligt. Kender Yves Rocher helt tilbage fra starten af 90’erne og har tit købt fra dem, og synes faktisk at det er en fornuftig tilgang de har til hud- og kropspleje.

  13. Jeg bruger op til sidste dråbe! SU’en tillader ikke rigtig andet, så jeg må gå på kompromis med shoppe lysten. Til gengæld værdsætter jeg gode produkter lidt ekstra, når jeg har “sparet op” til dem.
    Jeg vil gerne høre om du har en mening til sulfater og silikone i hårshampoo. Er der grund til at undgå dem?

  14. Jeg bruger op. Selv om jeg tit fristes til nye produkter. Uhh det er sommetider svært at modstå fristelsen

  15. Jeg bruger rub og stub, vredet og derefter klippet op. Utroligt som man kan blive ved med at få lidt mere. Bytter, sælger, køber af andre private der har overskud og forærer i gaver af det jeg ved gør glæde hos mine kære. Der er mange små prøvestørrelser, så det er let at bruge op, lidt for let når det er rigtig godt, men så ved man det, når der skal findes ønsker.
    Den shampoo lyder interresant og YR handler jeg jævnligt ved. Der er nogle rigtig gode ting i blandt til fine priser.
    Og ja det er der jo også i forskellige bokse, ikke mindst din, som jeg har været heldig at prøve nogle gange

  16. Jeg bruger op – helt op. Hvis jeg har noget jeg ikke bruger mig om -forærer jeg det væk. Man kan lige så godt glæde andre!

    Til kroppen bruger jeg konsekvent ikke-parfumeret body lotion som jeg også gerne minimere duften i anden hudpleje og jeg er glad for-men ikke fanatisk med-økologiske produkter.

  17. Åhe jeg er en af dem der gerne vil teste alt af lige så snart jeg høre om noget nyt specielt fra dig beautyspace haha….. Jeg er konstant på jagt efter krops produkter der evt kunne hjælpe min hudsygdom el i det mindste give mig følelsen af ikke at lugte af sygehus og det er desværre langt i mellem enten så dufter det himmelsk som feks Chanel body lotion åhe jeg elsker duften lige så deres håndcrem men desværre giver de ikke nok… Rudolph care bodybalm gør godt men hverken min mand el jeg bryder os om duften af mig haha når jeg bruger den øv den ikke kan fremstilles så den dufter lige så skønt som alle deres andre produkter.. Håber de en dag udvider med en body crem med samme duft som deres body lotion…….

  18. jeg gør hvad jeg kan men jeg syntes alt det naturhalløj har taget overhånd ,jeg frygter for at vi snart ikke må bruge kosmetik og makeup .

  19. Jeg skal snart flytte, så er virkelig ved at tømme ud og få brugt op. Klipper også tuber op, og bliver ofte overrasket over mængden der sidder på kanterne. Vil gerne have en mere overskuelig rutine, og så bruge det der virker. . Er dog vild med at prøve nyt, så jeg ender som regel hurtigt med at få fyldt op på hylderne igen – bedst som jeg har fået minimeret :)
    Jeg tror det med fokus på at virksomheder behandler deres ansatte godt, og også gerne tager et socialt ansvar, kommer til at eksplodere de kommende år. Vi kommer til at forvente anstændig opførsel fra de virksomheder vi ønsker at handle med, og det gælder både dyre og billige brands.

  20. Jeg er ved at gøre min hudpleje enklere, kommer hurtigt til at bruge for mange produkter og savner enkelhed.

  21. Jeg er ved at “bruge op” og vil fremover gå efter multifunktionelle produkter – altså downsizing (og ikke kun hvad plejeprodukter og make- up angår).

  22. Når jeg hører navnet YR tænker jeg altid tilbage på tiden med postordre kataloger :-) men så fedt de gør noget.
    For mit vedkommende Klipper jeg tuber op, skruger låg af, sågar bruger jeg en sav ved mere genstridig emballage.
    Så får jeg det hele med, og det tomme ender selvfølgelig i glas/plast/ metal skrald.
    Jeg går til gengæld ikke så meget efter økologi i min hudpleje- jeg tror mere på effektivitet.

  23. Nu snakken falder på hårshampo. Har du erfaring med Nioxin??? Deres produkter bygger på pleje af hovedbunden, hvor de skriver, at de har kigget på hudpleje omkring rens og exfoliering samt fugtpleje af hovedbunden. Jeg kan imidlertid ikke rigtig gennemskue ingredienserne i produkterne. Er det f.eks. kemiske ting eller er det plantebaserede ting?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *