Få styr på effekten af øjencreme #1

Youth Dose Eye Treatment

Hvorfor nævner du ikke et ord om øjencreme?, blev der (igen) spurgt om under torsdagens fineste aften i Middelfart – 1000 tak til alle, der var med.

Det enkle svar er, at der er grænser for, hvor meget vi kan og vil kapere. Jeg vil til enhver tid prioritere den benhårde rutine, som for mange indeholder tilstrækkeligt med produkter.

Derudover:

  • Så går langt de fleste produkter fint an til hele ansigtet, inkl. huden omkring øjnene.
  • For mange rækker det fint med et ekstra lag af dagcreme (eller serum) på den tyndere hud ved øjnene
  • Og ellers gælder det her stadig.

SNUP TENDENSEN: At tiden er løbet fra perfekt til bare at ville være ægte gælder også for øjencremer. Glem hemmelige og svært tilgængelige ingredienser med mystificerende evner. De fleste ved deres fulde fem forlanger fakta, virkelighed og virkning. I den sammenhæng glæder det mig, apropos den her snak, at flere øjencremer indeholder fx A-vitamin. Det gælder også hybridprodukter som Kiehl’s nye (og fine) primer-lignende øjensmøre.

FLERE FOREDRAGSDATOER får du HER.

PS. En lille ekstra info til dig, der fik SURPRISE BOG-BOXEN: Nogen har efterlyst forskellen på batchnummer og udløbsdato. Det første er produktionsdatoen. Udløbsdatoen i det konkrete tilfælde er september 2019.

 

05/10/2018
Stadig den bedste deodorant
I hvert fald én af bedste
09/10/2018
Glem hævede øjenomgivelser #2
Og jo, der er noget, jeg fortryder

Kommentarer

  • @ Eva, jeg går efter de producenter, der har specialiseret sig i A-vit. Det har eksempelvis Beauté Pacifique og Environ.

    @ Mette Sloth Eriksen, det glæder mig meget. Nu er du jo også Aurealia-fan.

    @ Metteline, det glæder mig SÅ meget. Tak fordi du skriver.

    @ Lotte, ekstra hud kan ingen creme hjælpe på. Hævelser kan metoderne i de her to indlæg gøre noget ved. Hvis du i søgefeltet skriver ‘øjencreme’, så kommer der forslag og metoder op.

    @ Hanna, super godt spørgsmål. Det afhænger meget af den solcreme man har. Jeg har et tyndt lag SPF under, når/hvis jeg bruger den fra Kiehl’s. Jeg er dog langt fra hverdagsbruger af øjencreme, men jeg kan som nævnt godt lide primereffekten, hvis jeg skal noget.

    @ Kia, Herligt, tak fordi du skriver.

    @ Pernille S, Åhhhh LIP CURE…et fantastisk produkt. Herligt at det kan bruges andre steder. Intet får bugt med tørre læber som den.

    @ Marianne, jeg er glad for både HELLE THORUP og NATURSKØN. Grib fat i dem og spørg om de har særlige behandlinger, der tager højde for rosacea.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2018
  • Marianne

    Hej Anette

    Jeg er bosat i Århus og mangler sådan et godt sted at få ansigtsbehandling.
    Jeg har rosecea. Kan du mon hjælpe?

    På forhånd tak

    Mvh
    Marianne Skorstengaard

    09/10/2018
  • Pernille S

    Tak for fint indlæg!
    Må bare lige fortælle om en positiv oplevelse jeg har erfaret. En tør plet under mit ene øje har jeg ikke kunnet få has må, upåagtet A-vitamin, diverse øjencremer. Så slog det mig at jeg måske kunne duppe min læbecreme ‘Lip Cure’ fra Tromborg. Efter et par dage blev problemet minimeret drastisk. Jeg er fan! Iøvrigt er det den eneste læbecreme som giver mig bløde læber!
    Kh Pernille S

    09/10/2018
  • Kia

    Jeg har lige modtaget Beautyboksen, og wauw, hvor er den tjekket denne gang! Jeg er altid vild med indholdet, men det lille hæfte med oversigten er en virkelig lækker detalje! Thumbs up til dig og dine samarbejdspartnere hos Elements Group

    08/10/2018
  • Hanna

    Hej –

    Et spørgsmål omkring A-vitamin omkring øjnene.. skal man så putte solcreme ovenpå, som man bliver anbefalet ved brug af A-vitamin? Men så ryger “primer-concealer”-virkningen fra f.eks. Kiehls øjencremen jo. Eller går det at putte solcreme inderst?

    08/10/2018
  • Lotte

    Kære Anette,
    Jeg er mere træt af poser under øjnene end rynker, hvilken øjencreme kan hjælpe på det?

    Mange hilsner Lotte

    08/10/2018
  • Metteline Lykke

    Uhm, det var en LÆKKER boks – sikke mange skønne lækkerier!

    08/10/2018
  • Det er virkelig en superlækker boks denne gang – skønne produkter <3 Kh. Mette

    08/10/2018
  • eva

    Kære Annette.
    Læste lige dig tidligere post om øjencreme(eller ej). Du nævner også her igen A-vitamincreme som natcreme, men kan du anbefale en helt specifik A-vitamincreme? Enten en man kan købe i DK eller Frankrig(apotek)? Bedste hilsener Eva

    08/10/2018
  • @ Trine M, det er jeg glad for at høre. Jeg ved ikke, hvor ofte de vil komme, men jeg ved, at jeg aldrig vil slippe dem løs uden, at jeg selv vil ønske mig, hvad der er i.

    Stor hilsen Anette

    08/10/2018
  • Trine Malchow-Møller

    Jeg blev meget glad for surpriseboxen Bruger i forvejen Imedeen og var ved at løbe tør… og så var det bare nærmest bedre end en julegave fordi den var fuld af lækkerier Var i tvivl om jeg turde, men nysgerrigheden fik heldigvis overtaget

    08/10/2018
  • @ Caroline Drost, åh jeg forstår godt den nysgerrighed. Jeg vil overveje til næste gang at lave en ‘after-post’ måske på IG, hvor jeg løfter sløret. Men der var alt fra Imdeen til Purely Professionals serum til Rudolps rens i…og så var der også nogle ekstra surprise-surprise.

    @ Anni, hvis den ingrediens stod alene, ville det måske nærme sig makeup. Men der er andre gode ting i den creme du nævner. Jeg har skrevet om den her:

    https://beautyspace.dk/syre-snakken-oejencreme-makeup-fordele/

    Stor hilsen Anette

    08/10/2018
  • Anni

    Hej Anette
    Tak for tippet! Hører bananpudder til de mystiske ingredienser? Ja, jeg tænker ganske rigtigt på Ole Henriksens øjensmøre.
    Kh Anni

    08/10/2018
  • Caroline Drost Jensen

    Hej Anette,
    Får vi andre at vide hvad der er i surprise boxen?
    Bare af ren nysgerrighed over hvilke lækre produkter, de heldige modtagere har fået?

    08/10/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.