fbpx

Får du teenage-hud om sommeren?

Sarah skrev: ”Når jeg bruger solcreme på sommerferien, hvor jeg virkelig er omhyggelig med at smøre mig ind flere gange dagligt, får jeg hudorme og små bumser. Hvad gør jeg? Min almindelige renserutine er helt tydeligt ikke nok. Resten af året har jeg meget sjældent bumser, så det er irriterende, at stråhat og fregner skal følges med teenagehud.”

Måske kan du også nikke genkendende til det, som førhen hurtigt blev kaldt for Mallorca-knopper med henvisning til udbrud i varmen.

Det kan nogenlunde sammenlignes med at gå rundt med en varm og vamset vinterfrakke i sommerheden. Huden skal klædes lettere på om sommeren, og netop derfor kan det være en udfordring at finde den rigtige solcreme. Som man jo endda smører på måske flere gange dagligt. Dygtige kosmetiker Daniela Fraser fra Complete-Me siger:

”Om sommeren flyder hudens egne fedtstoffer lettere, og derfor er det en god idé at vælge lettere cremer uden så meget fedt i – måske helt fri for fedtstoffer (betegnelsen oil-free indgår typisk i produktnavnet). Prøv at mætte huden først med den fugt, du ved, der fungerer – fx. dit normale fugtserum. Vær derudover opmærksom på eventuel allergi i forhold til de nye sommer-produkter, du bruger.”

Den sidste sætning minder mig om noget, hudlæge Peter Bjerring sagde i sidste uge. Jeg kom gladelig og fortalte ham, at nu var det slut med at kæmpe med min søns teenagehud. Han, altså min Christoffer, vil helst ikke smøres i ansigtet med noget som helst. Og til tider har hans udbrud været slemme (synes jeg, ikke ham selv, som er iskold og ligeglad). Men for to måneder siden skiftede han hårvoks til denne her, og siden har hans hud været fuldstændig klar. Ret imponerende jo. Bjerring mente dog bare, at der højst sandsynligt var tale om en form for allergi overfor den gamle voks.

PLASTER PÅ I GÅR: Hvis du ikke nåede juli måneds Book’n Beautybox, så er der et 20 procents rabat-plaster de næste 24 timer til en af landets fineste fine små webshops: Honeygreen.dk. Koden er FORKÆL MIG, og gælder til hele butikken, ikke bare Squalan fra Book’n Beautyboxen. Et lille hurra fra mig for at være et af de sites, hvor du kan se hele INCI-listen på produkterne. Rabatten er udelukkende mellem dig og Honeygreen og involverer altså ikke sponsorerede links.

@beautyspace på INSTAGRAM

27/06/2019
Drop at gå direkte til toppen
Og se endelig med, hvis du deltog i Bioeffect-konkurrencen
01/07/2019
Når de andre disser A-vitamin
Så griner du hele vejen hen til spejlet

Kommentarer

  • Jette B

    Jeg har prøvet øjenmaske fra Dermalogicas lillesøster. Jeg fik sjasket med dem under åbning af pakningen. Det var derfor ikke det hele jeg fik glæde af. Jeg havde håbet på mere effekt. Jeg har en pakke mere, den skal med på ferie.

    30/06/2019
  • Sanne

    Kære Anette

    Jeg ved du har fået spørgsmålet mange gange, men jeg ikke finde det på bloggen.

    Jeg bruger pt som du anbefaler

    Hver anden nat
    Dermalogica biolumin c samt avitamin fra dermalogica
    Og hver anden nat
    Bioeffect

    Jeg mener du har sagt en gang at man godt kan bruge bioeffect serum og avitamin sammen, er det rigtigt ?

    Og hvilken avitamin man kan købe i håndkøb er den kraftigste i procent ? 1000 tak for dine gode råd. Mvh Sanne

    30/06/2019
  • Charlotte Riis

    Kære Anette,
    Jeg har jo den slags hud, som slet slet slet ikke kan lide ændringer i vejret – den tørster efter fugt og fedt når det er tørt, og fedter af sig selv, når luftfugtigheden er høj. Det er en meget svær balance!

    Jeg er vild med den solcreme fra skinceutical, fra en af dine tidligere boxe og har også Avene B-vitamin cremen – begge disse føles fantastiske på min hud.

    Har jeg tilføjet solcreme flere gange om dagen, dobbelt renser jeg min hud om aftenen OG er blevet meget bedre til rensning af hals og nakke. Og får jeg en teenage spot, så får den med Niacinamiden 🙂

    Alt i alt en sommerglad hud (for tiden!)
    Jeg ønsker dig en fantastisk sommer

    Kh fra Charlotte

    29/06/2019
  • Ditte H

    Sikke et lækkert plaster til os, der ikke nåede at klikke boxen hjem 🙂 Jeg skal heelt klart købe nogen af de Squalan produkter – min hud er temmelig meget fan!

    Anette, jeg er så forvirret! Jeg er stærk tilhænger af Dermalogica og Murad, men er nu begyndt at kigge lidt på K-Beauty produkterne såsom Klairs og Pyunkang Yul, hvad har jeg gang i?? Virker de produkter?? Er de lige så gode som Dermalogica og Murad??
    God weekend!

    28/06/2019
  • TINE OLSEN

    Omtalte problem er faktisk årsagen til, at jeg kun kommer solcreme i ansigtet én gang om dagen om sommeren. Også selv om jeg bruger gode produkter. Dét med at smøre en ny omgang på en svedig hud, gør at jeg får små bumser.
    Når jeg alligevel ind i mellem smører mig en gang nr. 2, så renser jeg lige min hud med micellarvand fra Tromborg først, så det værste sved og fedt er væk.

    28/06/2019
  • Tilde

    Kære Anette,
    Jeg har fået lige præcis den type “udslæt”, efter jeg har skiftet p-piller ud med en hormonspiral. Jeg får det dog kun på det øverste af ryggen/nakken, og den højre overarm (meget mystisk placering). Det skyldes ikke sol-produkter, da jeg altid har tøj på der dækker. Men kan det være en idé at give huden mere luft? Noget tøj uden ærmer og med lav udskæring om halsen? Jeg har svært ved at huske rutine + pleje rens, da jeg sjældent ser det (i nakken), men lige nu prøver jeg med basiron. Ellers andre gode råd? Det ligner jo, at jeg er blevet 14 år igen, i en alder af 28. En smule træls.

    Tak for en dejlig blog og den altid fantastiske vejledning og inspiration!

    28/06/2019
  • Heidi

    Jeg får teenagehud af solprodukter der indeholder titaniumdioxid. Hvis jeg undgår produkter med denne ingrediens går det fint.

    28/06/2019
  • Nina

    Min hud har været rigtig træls det sidste stykke tid… Min hage er fyldt med ømme, røde udbrud, og det er simpelthen så træls. Jeg har aldrig været så plaget før, så det er virkelig frustrerende.

    Jeg tror, desværre at det har stået på i for lang tid til at jeg kan skylde skylden på sommeren.

    28/06/2019