fbpx

F*ck multitasking

Mindre kan ikke gøre det. For multitasking er djævlens ord. Og i øvrigt en umulighed.

Ingen kan multitaske og slippe af sted med det. Det har jeg sammen med 200 andre oplevet under en Martin Lindstrøm-session, hvor han delte præsentationsskærmen op: I højre side løb en tekst. I venstre en film. Efter fem minutter var der ikke én – ikke én eneste – der kunne give bare et nogenlunde fornuftigt referat af hverken tekst eller film.

Selv er jeg en elendig lytter, hvis jeg tømmer opvaskemaskine samtidig med, at jeg taler i telefon. Eller kører bil og taler i telefon. Vi er blevet typerne, der skynder os til yoga og fylder gøremål ind i samtlige pauser. Og netop de små pauser er væk, fordi de fleste af os rækker ud efter telefonen og tjekker, tjekker og tjekker. Alt. Ligegyldigt.

Jeg ved godt, at der skal mere end en creme til at falde derned, hvor roen også sætter sig synligt i ansigtet og kan mærkes i kroppen. Modtrækket til hæsblæs er en øvelse, der tager tid. Og tid er eftertragtet. Men vi øver os, har sociolog Eva Steensig fortalt mig. Øver os i at gøre én ting af gangen – dvæle ved det forjættede nu, som kæmper for overlevelse i en aldrig slukket online verden. Indtil videre er det lidt som med stenalderbrødet, vi lige har bagt. Og yoga: Vi taler mest om det. Siger hun.

SNUP TIPPET: Jeg øver mig. Med hjælp herfra og herfra. Og hvis du har et godt tip til singletasking, så hit gerne med det.

NB: Jeg har også et andet relax drug, som i dette sekund er lagt på Instagram: @beautyspace

FOTO: Jens Peter Engedal

18 comments to “F*ck multitasking”
  1. @Marianne – Tak og det ER jo ret vildt. Og vel også grunden til at Lotto og Tips har kronede dage. Forventningen om belønning – læste et sted, at det jo også er det, der virker i blog-konkurrencer (ha).

    Stor hilsen Anette

  2. @Marianne: supergod pointe: vi stopper nemlig ikke selv om vi får belønningen! Det er det samme princip der er indbygget i de fleste elektroniske spil (om de så er til ipad, mobil eller computer) – man får et lille lykkerus når man passerer næste grænse, får x antal point, opnår en topplacering… Men vi stopper ikke af den grund, nej, vi fortsætter (typisk) til vi er så trætte at vi laver alt for mange fejl. (Eller det gør vores børn i hvert fald [også mig, dengang jeg spillede]). Ferie uden elektronik er et vigtigt pusterum!

  3. @Anette: Hvorfor vi tjekker og tjekker og tjekker … det gør vi (meget kort fortalt) i forventning om en belønning. Man har pba forsøg lokaliseret et område i hjernen, hvor der er et center for forventning om belønning. Selve belønningen er ikke så stor en drivkraft, viser det sig, men forventningen om belønning er – styret af et særligt signalstof. Det er ikke en viljeshandling, men kemi.

    Det skulle også være forklaringen på, hvorfor vi søger og søger (på nettet), køber skrabelodder etc. Vi stopper aldrig, heller ikke selv om belønningen skulle komme.

  4. @Jo’s – Du har ret. FB, Blog, Insta gør det ikke ligefrem nærvær lettere. Problemet, synes jeg, er at se ens børn køre på flere platforme samtidigt. Hvis vi fx. ser en film, så kan min Emma godt være på iPad samtidigt, og det ender altid i en diskussion, fordi jeg synes det er en uskik. Det kræver selvfølgelig af mig, at jeg også bare er ét sted ad gangen.

    Stor hilsen Anette

  5. @ Tanya – Har også yoga på ønskelisten. Stadig. Det er for bredt at svare på om alle 3-i-1 løsninger renser huden ordentligt, for de indeholder forskellige ting. Selv får jeg altid lyst til at skylle efter med vand fx. ved Biodermas makeupfjerner. Omvendt kan man også overrense sin hud, så jeg vil mere se på: Hvordan reagerer DIN hud på den nye renserutine. Mht. spm. 2 så afhænger det af, hvad du vil ha: Rulle vil give en overflade-forbedring og også øge hudens springmadras af kollagen. Strømmen er fitnes for huden og gør ikke så meget ved overfladen men derimod ved tyngdekraftens påvirkning (pumper musklerne, øger blodcirkulationen og booster også kollagendannelsen).

    Stor hilsen Anette

  6. @ Marianne H – Åhhhh den skal jeg ha’ fat i. Men du må ikke komme med sådan en spænding. Fortæl mig, HVORFOR er det vi tjekker og tjekker. Nervøs for at gå glip af noget eller?

    @ Susanne Schultz – ;o)

    @ Sanna – Det gør det nemlig. Koster.

    Stor hilsen Anette

  7. Vigtigt emne at tage op…. multitasking slider én op… snigende og langsomt. Efter jeg fik børn kunne jeg ikke multitaske mere… det er næsten 8 år siden nu og indimellem forsøger jeg om jeg lige kan presse lidt extra ind i, men bliver altid straffet og ender ikke med at nå noget som helst overskygget af alle de ting jeg så gerne vil nå. Og mine børn mærker altid når nærværet bliver afbrudt og giver altid minuspoint på samvittighedskontoen! Mht til det med mobilen… jeg har i perioder slettet fb fra min telefon…dog er det svært da jeg også bliver kontaktet mht jobs derigennem og vil ikke glippe noget (stor undskyldning ikk ; )! Men det er jo ellers en stor ligegyldig tidsrøver i forhold til familie, børn og venner… det der betyder noget i det virkelige liv. Ville i det hele taget ønske jeg ikke var sådan en stor social medie nørd…. meeeen jeg er vild med det.
    Men alt i alt tror jeg det er vigtigt at have hjerte og nærvær med i sin single- eller multitasking og er der ikke plads til en af delene, er det sgu ikke det værd at bruge sin tid på… synes jeg (som prøver prøver prøver at praktisere det). Feeeed reminder kære Anette…..

  8. Hvad den eftertragtede ro angår, så kan jeg de fleste gode råd, men når det presser på, er jeg virkelig dårlig til at overholde dem. Et ønske for det kommende efterår er at begynde til yoga. Det enkleste overholder jeg dog for det meste: vejrtrækningsøvelserne fra Dr. Weill mens jeg masserer creme/olie ind i huden 🙂 (det er vel også en slags multitasking?)

    Derudover har jeg to – helt urelaterede – spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe med at afklare:
    1) Hvor effektive til afrensning er de såkaldte “micellar”-produkter? Det der med makeupafrensning, hudafrensning og tonic i ét, er jeg lidt skeptisk overfor, men Caudalies udgave fulgte med i en gaveæske jeg undede mig selv på ferien i det franske, og den føles rigtig dejlig, må jeg sige. Men bliver huden ren?
    2) Hvis man nu kun har råd til en af delene, ville du så anbefale strøm eller nålepuder (dermarulning)? (det lyder helt fakiragtigt – og måske er det faktisk også det for huden?)
    Kh!

  9. Multitasking …overvurderet! Koster ALTID noget på opmærksomheds kontoen. Engang jeg var ude at køre, småstresset tog telefonen og holdt ind til siden for, at snakke med manden min: “Du ved sgu da godt, at jeg ikke kan tale og snakke samtidigt!” vrissede jeg…

  10. Hvis du læser, så er Kelly McGonigal: “Maximum Willpower” en helt fantastisk bog til at forklare, hvorfor vi tjekker og tjekker og tjekker 🙂 Hun baserer sin bog på neurobiologi, hjerneforskning og alm psykologi – og den er ikke kedelig!
    Faktisk frygtelig tankevækkende ….

  11. @ Charlotte – Jeg ved, hvem du skal have fat i, og det er én bestemt person: Stella fra Beauty Avenue på Frederiksberg. LIGE når brynene er lavet, ser man lidt vildt ud, men allerede dagen efter er det godt, og ja, der er en enkelt pen hos hende, du skal have fat (fra Anastasia). Men sig, du SKAL til hos hende.

    @ Karina P – Jamen det virker med visse duftstoffer. Især lavendel og sandeltræ i ens olier/cremer. Der er netop kommet et studie, der dokumenterer det.

    @ Sanne – 1000 tak fordi du deler din erfaring (og jo noget barske) oplevelse med os. Stress er ikke for sjov altså. Folk dør jo af det. Personligt er min udfordring at min job også er min hobby ;o)

    @ Karin V: God idé med TV’et. Det ER en stor støjkanal, hvis det bare får love at køre som pausefisk.

    @ Metteline – Ha. Godt du fanget den med kvinder og mænd. Jeg korser mig hver gang den kliché kommer på bordet.

    Stor hilsen Anette

  12. Jeg kan ikke multitaske. Jeg sidder altid sådan og forsøger at grine lidt halvhjertet med, når man sidder i en kvindeflok og griner af mænd, der åbenbart på grund af deres køn ikke kan multitaske. Men jeg kan altså heller ikke. Jeg har forsøgt. Jeg har forsøgt så meget at jeg blev sygemeldt med stress. Så nu laver jeg yoga. Og jeg gør det her, der og allevegne, for jeg vil ikke undvære det. Jeg har netop været på teltferie, hvor måtten blev rullet ud bagved teltet, og så stod den på solhilsner og Down Dog til fuglesang. Det var skønt. Der er voldsomt avancerede yogaøvelser, og så er der dem, der umiddelbart virker nemme, men denne er den sværeste for mig: At trække vejret! Men jeg øver mig. Meget. For det gør underværker at trække vejret ordentligt! Og på skønhedsfronten så sætter jeg pris på at bruge tid på mig selv – på at massere creme og serum ind og smile til mig selv i spejlet, så de linjer, der er og kommer, kommer til at vende opad 😀

  13. Ved du hvad det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv er? At gå på deltid! Jeg ELSKER det, og det gi’r mig så meget ro, at nyde min fridag i fulde drag og være kreativ og gøre lige hvad jeg har lyst til. Alle har bemærket hvor godt et menneske jeg er blevet. Det er dyrt (ca 20% ned i løn!), men det er det hele værd. Jeg undværer gerne 100 par sko for at gøre det. Nu passede det også meget fint med at søn flyttede hjemmefra, og sådan en teenager er ikke helt billig i drift. Men du har ret, vi snakker nok mere om det end vi virkelig gør noget ved det. Jeg øver mig virkelig meget, efter mit seriøse stresssammenbrud for 1½ år siden. Så seriøst at jeg mistede hørelsen for en kort tid og har fået at vide at næste gang risikerer jeg at miste en af mine sanser for bestandig. Så er det vist på tide at tage det alvorligt.

  14. Kære Anette 🙂
    Jeg er begyndt at slukke for tv’et! Det kørte før mens vi var hjemme, non-stop. Jeg tænkte ikke over hvor meget støj jeg fik i hovedet, men sikke da en dejlig fred bare med den ene øvelse 🙂
    Derudover slukker jeg tlf når vi skal spise aftensmad og som regel bliver den først tændt næste morgen.
    Jeg har fået mere ro i mit hoved 🙂
    Knus
    Karin

  15. Hej Anette.

    Jeg er stor tilhænger af yoga, åndedrætsøvelser og meditation.
    Der er dage hvor jeg kan gå omkring og føle mig ‘yogismart’ fordi det bare virker.
    Men ærligt, der er flere dage hvor det faktisk er pisse svært (undskyld sproget) Så opdagede jeg en dag, at påføre creme/olie efter badet næsten har en beroligende virkning både for krop og sjæl. Ved ikke hvordan eller hvorfor, men det må være de langsomme strøg og den mentale tilfredsstillelse af et godt bad.
    Så det er blevet min plan B, plan C, plan D osv. når det andet ikke helt virker 🙂

  16. Hej smukke Anette.

    Jeg har brug for TRIKKET der giver de flotte markerede bryn med det fantastiske knæk…

    Mine bryn er egentlige fyldige nok, men de mangler det flotte knæk og de mere markerede kanter. Mine er mere en vred streg uden det elegante knæk…

    Jeg har ‘talt med google’ om problemet, men er ikke blevet så meget klogere…

    Selv om jeg får mine bryn fikset af en proff mangler knæk og kanter.

    Er det sådan et sæt fra Anastasia jeg skal have fat i med skabelon og dulleværk til at fyld ud der hvor der mangler farve? Eller kan du anbefale noget andet?

    Og hvordan anvendes den skabelon i givet fald og hvilke andre produkter er et must til flotte bryn.

    Hjælp 🙂

Comments are closed.

Følg på Instagram