Her er den fejl med A-vitamin, du skal undgå

letstalk

Min veninde Maria ringede i forgårs for at fortælle, at hun havde gang i en meget aktiv A-vitamincreme. Så aktiv, at den kun kunne bruges én gang om ugen. Sagde hun. De resterende dage var hun nemlig skallende rød i huden.

Av.

Maria kommer ikke til at få glæde af sin A-vitamincreme med mindre, hun ændrer taktik. For ulemperne spænder ben for fordelene.

Sagen er helt kort:

AT FORDELENE ER UENDELIGE: Vitaminet er det, der i hudpleje nyder den tungestvejende dokumentation – vi taler alt fra at være udglattende, farveudjævnende til at kunne øge mængden af kollagen OG trække huden mod en sundere balance generelt.

AT DET ER PÅ HUDLÆGENS ANBEFALING: Jeg har ikke mødt nogen hudlæger, der ikke er fan af vitaminet. Måske har du allerede læst dr. Whitney Bowes bog ’The Beauty of Dirty Skin’ (ellers gør det), for hun kalder meget rammende A-vitamin for ’pangenerational therapy’, fordi du i teenageårene/20’erne får hjælp til akne, i 30’erne til pigmentering og i +40’erne (og for altid) hjælp til mere kollagen og gladere, mere mætte kragetæerslinjer.

AT DET BETALER SIG MED LANGSOMMELIGHED:  Er du ikke vant til at bruge A-vitamin, så opbyg langsomt tolerance med enten hver anden dag eller fortynd dit A-vitaminprodukt med fugtcreme eller serum. Efter utallige snakke med dygtige A-vitaminkemikere og hudlæger, så er jeg tilhænger af en daglig, men evt. lavere dosis, frem for en lejlighedsvis påvirkning.

NÅR SKADEN ER SKET: Som med Maria (kaldes en retinoid-reaktion), så hold pause til al irritation er væk. Helt væk.

HVAD SKAL DU VÆLGE: Gå efter en producent, som du stoler – én der har specialiseret sig i A-vitamin evt.

SNUP BALANCEN: Når du rammer den mængde, den variant, der passer til din hud – og hvor du undgår irritationen, men skubber blidt til huden, så den forbedrer sig, da er du i mål. Bowe gør i øvrigt opmærksom på, at A-vitaminpleje også modvirker forstadier til hudkræft, og hvis du ligesom jeg er opvokset i et solarium, så kan det være svært at turde ikke at bruge A-vitamin.

@beautyspace på INSTAGRAM

25 comments on “Her er den fejl med A-vitamin, du skal undgå
  1. Hej Annette

    Beklager, at mit spørgsmål måske er lidt off topic i forhold til dit indlæg – jeg håber du vil svare alligevel

    Emnet er AHA og tynd hud. Jeg har gennem de sidste knap to år haft en fast hudplejerutine (som jeg har fulgt HVER dag, stenhårdt):

    Morgen:
    Rens med vaskeklud og lunkent vand
    Elisabeth Arden Skin Renewal Booster
    Codage Serum no. 1
    Dagcreme med solfilter (skiftende brands, her er jeg ikke kræsen, blot den giver godt med fugt + SPF).

    Aften:
    Paula’s Choice Resist Optimal Results Hydrating Cleanser
    Paulas Choice RESIST Advanced Smoothing Treatment 10% AHA
    Paulas Choice CLINICAL 1% Retinol Treatment.

    Jeg er generelt meget tilfreds med min hud, har ingen problemer med hverken tørhed eller det modsatte, og selv om jeg efterhånden (jeg er 49 år) helt sikkert mærker og iagttager en vis slaphed, så har jeg stort set ingen linjer og rynker, og min hud er klar og uden synlige porer. Ovenikøbet er jeg, efter jeg begyndte ovenstående rutine, sluppet af med en meget stor og mørk pigmentplet, som gennem mere end 15 år havde taget fast ophold på min kind. (Jeg havde aldrig troet den kunne forsvinde, så det er jo et helt fantastisk resultat – stor tak til dig for alle dine gode råd om den slags).

    MEN: Jeg har nu to gange inden for det seneste halve år fået at vide af ”professionelle”, at min hud er meget tynd. Først af en kosmetolog ifm en ansigtsbehandling og senest på en brow bar, hvor de (forsigtigt) forsøgte at rette mine øjenbryn med voks, med det resultat at huden røg af sammen med hårene.

    Nu er jeg blevet i tvivl om det kan være min ihærdige brug af AHA, der har gjort min hud tynd? Eller er det snarere en almindelig, aldersbetinget udvikling? Da jeg startede med AHA + A-vitamin, trappede jeg ind ved kun at bruge det hver anden dag i en periode på et par uger. Da min hud på ingen måde reagerede følsomt på det, gik jeg hurtigt over til at anvende det hver dag og er glad for det, jf. ovenstående resultater.

    Hvad tænker du? Kan det alligevel have været for meget for min hud? Og bør jeg stoppe, eller kan jeg roligt fortsætte? Andre gode råd til tynd hud?

  2. Er min poly vitamin serum egentligt A vitamin el skal jeg bruge noget ved siden af

  3. Jeg bruger af og til AHA som døråbner til A vitamin. Endnu en ting jeg kan takke dig for. :)

    Blot interesseret i, at høre dine favoritter.

  4. @ Majbritt, A-vitamin gør din hud stærkere, og vitaminet er cellekommunikerende i forhold til at trække huden mod mere balance. Environs AVST gel er et ualmindeligt mildt (og parfumefrit) sted at starte.

    @ Kirsten V, åh der er mange gode. Hvad vil du gerne opnå og har du nogle erfaringer, der udelukker noget?

    @ Camilla, fantastisk med en kombi-erfaring. Og det fungerer godt? Enhver syrebehandling gør huden en anelse mere lysfølsom (hudlæge Leslie Baumann siger man er 4% mindre beskyttet, når huden har været i syre – det må dog komme an på, hvilken styrke, der er tale om). Så SPF er for at beskytte den lidt ekstra sårbare hud. Igen afhænger behovet for SPF jaf din hudtype og sol-historik. Måske er det ikke nødvendigt for dig her i de mørke måneder, hvis du ikke har en slem sol-historik.

    @ Helene, tak fordi du deler.

    @ Anna, det giver altid bedst mening med AHA og BHA først, fordi begge virker som døråbnere for det, du efterfølgende kommer på. Netop AHA/BHA og A-vit er en kraftfuld cocktail og i følge fx. dr. Desmond Fernandes skal syren på først – men du kan jo også splitte dem op mellem dag og nat.

    @ Katina, ja EGF og fedtstof har ikke det så godt sammen. Vent nogle minutter – skriv evt. til Bioeffect og få deres anbefaling i forhold til den præcise tid. Eller måske vil Daniela byde ind?

    @ Mette, tak fordi du deler din erfaring.

    @ Anne K, se gerne mit svar i tråden her vedr. det emne. Det er noget, du selv må beslutte, for dermatologerne har forskellige meninger.

    @ Viola, præcis. Behold endelig din A-vitamincreme (du må have opbygget tolerance), og rigtig god ferie.

    @ HeleneR, ja og især hvis du begynder med deres AVST GEL.

    Stor hilsen Anette

  5. Vil så gerne bruge a-vit, men oplever det lige lidt for kradst til min hud (har prøvet med serum under), har kun forsøgt mig med boosteren fra BP og det fungere ikke så godt med min hud, er første step fra environ mon mildere??

  6. Tak for et rigtig godt indlæg omkring A-vitamincreme Anette!

    Jeg glemmer ofte hvordan er det med A-vitamincreme og sol?

    Jeg skal på badeferie om et par uger og kommer til at bruge rigtig meget solcreme hvilket desværre tricker min acne. Kan jeg stadig bruge min A-vitamincreme som jeg plejer samtidig med at jeg er på ferie?
    Så vidt jeg husker er syre og sol ikke en god blanding, men A-vitamin og sol er vidst ligefrem godt sammen, fordi A-vitaminen faktisk gør huden mere modstandsdygtig over for solen ikke? Altså selvfølgelig har jeg også tænkt mig at bruge solcreme.

    Kh Viola

  7. @ Tina, tak fordi du deler din erfaring.

    @ Helene, jeg er helt enig med dig i, at det kan være svært at gennemskue både styrker og ikke mindst stabilitet. Det gode er dog, at også de ikke receptpligtige varianter (retinol og esters eksempelvis) omdanner sig i huden til det aktive A-vitaminsyre, så på en måde kan man sige, at ‘alle A-vitamin-veje fører til Rom’. Om aftenen vil jeg vælge A-vit så tæt på huden, som det er muligt efter rens.

    @ Eva, det er der så vidt forskellige meninger om (også blandt hudlæger), at du er nødt til at gøre, hvad der synes rigtig for dig.

    @ Heidi Leth, Environs step up system.

    @ Daniela, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

    @ Kitta, tak fordi du deler din erfaring. SÅ god læsning.

    @ Kis, korrekt med det sidste du skriver, og sikke en fin rutine. Du kan jo teste med nærende serum ovenpå, hvis du synes, der mangler noget.

    @ Mette Sloth, godt at læse om din erfaring.

    @ Rasa, af og til støder vi på produkter, som er et dårligt match med vores hud. Der er SÅ mange gode A-vitaminproducenter derude. Fx. Environ, dermalogica, Verso…

    @ Pernille Buch, jeg ville gå langsomt frem og bruge en anti-inflammatorisk BHA toner. Enten den du nævner eller den røde fra Danish Skincare.

    Jeg vender tilbage til resten af spørgsmålene i løbet af i dag, tirsdag.

    Stor hilsen Anette

  8. Kære Anette,
    Jeg har et spørgsmål vedr. brug af produkter med A-vitamin og salicylsyre under amning.

    Jeg har meget stor glæde af netop disse ingredienser, men har så vidt muligt undgået dem i netop overstået graviditet – efter jeg flere steder har læst, at diverse (ihvertfald nogle) dermatologer etc fraråder det. Kan nu læse, at dette angiveligt også er gældende
    medens man ammer. Det er ikke receptoligtige udgaver jeg er ude i, men derimod beauté pacifiques cremer samt toner/lotion fra clinique:-)

    Har du dækket dette tidligere på bloggen? Jeg kan ikke helt blive klog på emnet.

    Tak for en skøn blog!

    Varme hilsner Anne

  9. Er vild med A vitamin fra Razspa indeholder 5 % har aldrig haft udslet med den – kun positive resultater

  10. Hej Anette,
    Kan man bruge renseprodukter og hydrators med lidt olie i (f.eks fra Ling) når man bruger Bioeffect serum? Vil det være ok, hvis man venter nogle minutter?
    Alle steder står man skal vente med at påføre olieholdige cremer og makeup efter serum, men jeg synes ikke jeg kan læse om renseprodukter.
    Bedste hilsner
    Katinka

  11. Hvilket mærke (Environ eller …?) bruger du med retinol i Daniela? Og jeg troede egentlig at frugtsyren skulle på først, men den skal altså ovenpå a-vitamincremen.
    Tak fra Anna:)

  12. Hej
    Jeg bruger clininal super 3 booster fra Beaute Pacifique hver nat. Jeg har aldrig har problemer ned rødme, men i starten brugte jeg den kun hver anden nat, for at huden kunne vende sig til den.
    God aften

  13. Hej Anette

    Jeg bruger BP super3booster HVER DAG, og så bruger jeg en peelingmaske 1 gang om ugen. Jeg ved at man skal bruge spf ved brug af syrepeeling men jeg kan ikke finde en jeg kan tåle eller fungerer for min hud. Skal man bruge spf for at undgå skoldning eller er det fordi at solen skader endnu mere hvis man har brugt peeling? Jeg vil nemlig helst ikke fravælge min peeling.

    Mvh Camilla

  14. Hvilken frugtsyre foretrækker I,
    Anette og Daniela?
    På forhånd mange tak. :)

  15. Kære Anette
    Hvilke mærker kan du anbefale en sensitiv hud? Jeg bliver altid anbefalet ikke at bruge den slags produkter pga sensitivitet, men du er jo meget overbevisende i din anmeldelse af A-vitamin creme så hvad tænker du?
    Kh. Majbritt

  16. Hvis man nu gerne vil bruge frugtsyre under sin A-vitamin(BP super 3 booster).Jeg er i tvivl om jeg skal foretrække BHA toneren fra Caudalie eller AHA serumen fra pudderdåserne??

  17. Jeg har i perioder brugt BP Super Buster. Men hver gang er jeg så skuffet. Jeg får nemlig bumser og fedtet hud af den. Rart at læse at HELENE også har nærmest samme problem. Ved ikke lige hvad mærke jeg burde at prøve nu.

  18. Jeg ruller 2 gange i ugen – de andre dage bruger jeg a-vitamin cremer fra Beaute pacifique.
    Hvordan kombinerer jeg det med gode nærende serummer? Jeg nærmer mig 60 år og har brug for det hele!
    Tænker om det er bedst at gå tilbage til a-vitamin serum og så efterfølgende creme.
    Jeg mener at have læst at a-vitamin inderst på huden og kun om aftenen?
    Tak for en fantastisk blog!
    Knus og hilsner er fra Kis

  19. God bedring til Maria.
    Jeg er lige startet på A-vitamin fra Environ, som netop har, så vidt jeg husker, 4 steps før man er helt oppe på det højeste. Deres produkter at altså ret lækre, og gennemtestede. De kan bestemt anbefales.

    kh Kitta:-)

  20. Jeg har talt en del om A-vitamin med min hudlæge (og dig, kære Anette;-)

    Den gode nyhed fra min hudlæge, er at man ikke behøver andet end en lille dosis A-vitamin, førend det virker. Jeg selv bruger retinol (alkohol udgaven af A-vitamin), som jo KAN irritere lidt i starten. Så jeg startede langsomt op over et par uger. Nu føles den blot som ‘balsam’ for huden og uden den mindste irritation, men masser af effekt :-)

    Derudover anvender jeg lidt creme ovenpå (med frugtsyre), da Aøvitamin elsker de gode fedtstoffer og frugtsyre, for en bedre optagelse.

    Det eneste minus er, at jeg ikke kan bruge samtidig med min EGF serum, der jo ikke bryder sig om fedtstof, men overvejer at prøve en periode med, at jeg først tager EGF serum på, venter mindst 10-15 min, for derefter at følge op med A-vitamin og så frugtsyre-natcremen Så er jeg hel-garderet;-)

  21. Kan du anbefale en ” mild ” a vitamin creme som er god at starte med ?
    Jeg bruger egf serum om aftenen … Er det så bedst at bruge a vitamin ovenpå ELLER dagcreme med a vitamin ?

  22. Hvad er dine tanker om helt mild a-vitamin til gravide? Har læst et bar steder at det er en skrøne at så små mængder skulle kunne skade fosteret, men langt de fleste fraråder det stadigvæk

  23. Spændende indlæg!

    Jeg har faktisk svært ved at finde et a-vitamin produkt, som ikke gør, at jeg får bittesmå bumser, hvilket fx skete med BP Super Booster.

    Nu er jeg ved at teste Murad’s Resurgence Retinol Youth Renewal Serum. Snakkede du med ham om den i LA, Anette? 😉 Eller kender du nogle erfaringer med det?

    Generelt er det svært at gennemskue, hvor kraftige de forskellige a-vitamin produkter er. For aller helst vil man jo bare have lav dosis og bruge den hver dag, så tolerancen opbygger sig.

    I forhold til rækkefølgen: om aftenen efter rens og mist, er det så først serum eller a-vitamin?

    Mange hilsner, og tak for god blog!

  24. Uha stakkels Maria.
    Jeg er ved at teste Pudderdåsernes 2% A.vitamin med en efterfølgende rynkecreme ovenpå.
    Det tåler huden og efter en måneds tid kan man gå op i 5% A.vitamin serum.
    Jeg er ikke klog på området, men har testet en tid nu på hvad som virker bedst på mit ansigt.
    Og det virker på alle de punkter du beskriver i dit indlæg.
    Hilsner og en god dag og god bedring til Maria.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *