Fundet: Den bedste solbeskyttelse til din hudtype

wesun2

Regel #1 er, at solbeskyttelsescreme aldrig må fungere som den primære beskyttelse. Det er tøj og skygge.

Regel #2 er, at DU må finde den konsistens, der fungerer for dig. Og dernæst må du afgøre din holdning til SPF. For måske vil du have beskyttelsen udelukkende via mineralske (fysiske) filtre, som zinc oxid og titanium dioxid, der ofte giver god mening for sarthudede. Måske insisterer du på økologi. Eller måske på, at beskyttelsen skal være parfumefri.

Regel #3 er, at det ALTID fungerer som et sikkerhedsnet for huden at have ekstra antioxidanter og fugt på UNDER SPF. Præcis det job gør aftersun bedst, fordi den som regel er både lind, hurtigt absorberet og kølende på én gang (i modsætning til almindelig bodylotion). Her er et ualmindeligt godt eksempel. En budgetløsning mht. at sikre huden et ekstra lag antioxidanter er afkølet grøn te. Bare vær opmærksom på, at du ikke fortynder din SPF: Undertrøjen skal have nogle minutter til at blive absorberet.

Regel #4 er, at der findes meget god solbeskyttelse derude. Derfor er anbefalingerne her et udpluk blandt flere gode valg. Når du køber SPF, så hav en lille prøvebeholder med, så du kan teste derhjemme inden køb. For det er så afgørende vigtigt, at solbeskyttelsen fungerer. Ingen gider smøre noget på, der irriterer eller klistrer.

Regel #5 går på aldrig at lade dig forvirre eller skræmme, når andre som her har fået alvorligt solstik og ikke længere tænker klart.

MED FYSISKE FILTRE TIL DIG MED SART HUD

Jeg er selv en af dem, der får irriterede øjne, hvis solcreme kommer for tæt på. Derfor er jeg ekstra glad for fysiske filtre. Dermalogicas ‘Super Sensitive Shield’ er ekstrem tynd i konsistensen og derfor et hit for mange med rosacea. Indeholder også en god portion fugtmætning og smidiggørende E-vitamin. Mádaras øko-variant er en af de få solbeskyttelsescremer, som ikke indeholder silikone, hvis du er typen, der gerne vil undgå det. Og så er der Origins øjencreme med SPF, som jeg nærer delt begejstring for: På den ene side fugtmætter den, så det ses, giver indlysende beskyttelse og efterlader huden lidt lysere (og det er altid pænt omkring øjnene). På den anden side er det irriterende at købe særskilt øjencreme med SPF. Den giver mening for dig, der rundt om øjnene let bliver irriteret og samtidig gerne vil være lidt lysere i huden.

wesun1

TIL KROPPEN ELLER TIL DIG, DER BARE VIL HAVE ÉN SPF-LOTION

Jeg er stadig meget begejstret for Comfort Zone, ligesom Ecookings nye solbeskyttelsescreme (i stor størrelse, tak) er så fin, at den også er midlertidigt udsolgt. Og endelig er der Rudolph Care, hvis gode solbeskyttelse er med til at holde hele brandet på en stærk 4. plads i et stærkt internationalt felt lige her.

solfoto

DU VIL VIDE, AT DE HER TRE FINDES

Det kan være svært at supplere SPF i løbet af dagen – især oven på makeup. Der findes mange gode fugtsprays med SPF. Filorgas er én af dem (i øvrigt genial til tyndhårede hårbunde). Shiseido har lavet en vanvittig velfungerende stick-løsning, der uden at fedte tilmed er nem at bruge ovenpå makeup. Om sommeren bruger jeg udelukkende BB- eller CC-creme med SPF, og REN laver en af de bedste med en god blanding af fugt, faktor og en smule farve. Igen lidt ekstra SPF-sikkerhed.

SNUP TIPPET TIL DIG MED FEDTET HUD: Her vil jeg vælge Danish Skincare (som altid er uden parfume i øvrigt), Murad eller Green People (økologisk) og læs så liiiige med her, hvis du er til den fedtede side.

19 comments on “Fundet: Den bedste solbeskyttelse til din hudtype
  1. TAK for alle ord, deling af erfaringer og gode anbefalinger.

    Konkrete svar:

    @ Line, den er jeg meget glad for.

    @ Jeanett, ikke alene nej, fordi du ikke smører en mandelstor portion i ansigtet.

    @ Ditte H, ja det er der heldigvis.

    @ Metteline, den vil ikke kunne klare det som erstatning, fordi man ikke bruger (håber jeg) en mandelstor portion af en CC-creme i ansigtet.

    @ Mette S, JA.

    @ Thea, det du her praktiserer er at supplere din SPF med makeup med SPF (som Daywear’en er), så lad Daywear lande til sidst.

    Stor hilsen Anette

  2. Købte Origins øjencremen med SPF efter i alt for mange år at have lidt af møgirriterede øjne når jeg brugte ansigtssolcreme – det er fantastisk, det flyder ikke ind i øjnene og irriterer selvom det er varmt! Tusind tak :-)

  3. Tak for god guide! Og det er det bedste tip, det der med helt at holde sig i skyggen :) Efter for meget sol i de helt unge år, er det også skygge jeg søger… Dog cykler jeg 14 km til og fra arbejde, så der har jeg altså ekstra brug for solcreme.

  4. Lige et spørgsmål Behøver min solcreme være det sidste der kommer på før makeup? Lige pt bruger jeg faktor 30 fra rudolphcare og efterfølgende day Wear fra estee lauder (spf 15 men med lidt farve i) overvejer dog at skifte til spf 50 fra skinceuticals til ansigtet hvor der også er lidt farve i for at få det hele i en, kender du den?

  5. Jeg har valgt at investere i Rudolph Care sollotion til os alle sammen, virkelig lækre produkter.

  6. Tak for guide
    Mht. aftersun – gælder det samme for billige supermarkeds mærker, f.x. Garnier, Nivea og dem fra apoteket Vichy evt.?
    Det er måske ligefør, at de kan erstatte bodylotions i det hele taget …

  7. Jeg elsker Vichys wetskin til mig selv og La Roche-Posay til ungerne der døjer med eksem
    Dejligt der endelig kom sol og sommer☀️

  8. Jeg holder mig ALTID til Lancaster’s solprodukter!

    Er nemlig meget lys og brænder nemt. Dog er jeg aldrig blevet solbrændt når jeg har Lancaster på. Det sker engang imellem at jeg prøver et nyt mærke, men vender altid tilbage :)

    Og så dufter de bare af sol og sommer!

    Ikke et mærke der bliver talt nok om herhjemme synes jeg :)

  9. Kære Anette,
    Jeg overvejer Chanels CC cream med bredspektret faktor 50 til en varm storbyferie her i sommer, kender du den? Jeg læser gode anmeldelser, men jeg er interesseret i om du har erfaringer med den som erstatning for både solcreme og foundation? Kh Metteline

  10. Anette, efter at have læst din blog om bedste køb på apoteket, har jeg købt A-Dermas Exomega balm både til mig selv og min datter. Den bliver nok for fed for min datter, så er der også alle hurra-tingene i lotionen?

  11. Hej Anette. Tak for et oplysende oplæg. Et lille spørgsmål til det med NB-cream.

    Jeg er vildt forelsket i Origins Ginzing farvet dagcreme med spf 40, men kan den bruges alene som solbeskyttelse? (oven på ansigtscreme og Serum selvfølgelig)

    Jeg bruger den i øvrigt på din anbefaling

    Vh. Jeanett

  12. Rigtig godt indlæg Anette☺️ Hvad siger du til titanium dioxid fra ling man selv blander i?

  13. Kan anbefale solbeskyttelses-cremer/lotions fra Coola. De er meget lette, og der er mange forskellige. Med spf, mat tonede og bb-lotions.

  14. Tak for tip, jeg er vild med Ecookings produkter og må prøve deres solcreme også. God weekend

  15. Tak for en fin gennemgang af gode Solbeskyttelses produkter :-) Jeg bruger også den viste fra Dermalogica og er super glad for den tynde konsistens!

  16. Kan jo se at jeg også har været lidt for flittig med soldyrkelsen i de unge dage. Men bedre sent end aldrig, og synes Ecookings nye er superfin :-) God weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *