Fyldig frem for lagen-stram hud

borsendec17aPeptidersamlet3borsendec17c

Jeg tror kun, det er 10 år siden, at der blev hvisket i krogene på den her måde om ansigtsløft. Kig efter ved ørene, blev der sagt. Det var åbenbart dér, man bedst kunne se, om folk var blevet hevet og skåret i.

I dag har fokus flyttet sig. Frem for lagenstram, så er det fylde, de fleste går efter, når det gælder om at se frisk og oplagt ud. Ikke spist-for-meget fylde, men den der trindhed, der kendetegner ung hud (se allerede her får jeg lidt tics over at skrive ung hud, for jeg vil bare gerne motivere dig til at arbejde på en rasende velholdt hud).

Amerikanerne har det gode ord plump, som er svært at oversætter til dansk.

Sagen er, at jo ældre vi er heldige at blive, jo mere mister vi af vores naturlige fylde. Og præcis dét handler dagens artikel i Børsen Weekend om.

Fillers den hurtigste vej til mere fylde. Absolut ikke den bedste, hvis du spørger mig. Og egentlig er det bemærkelsesværdigt, hvordan alene ordet ligesom er blevet forpænet. Fordi vi siger det på engelsk og dermed holder det ud i strakt arm.

Jamen det er bare vand og sukkerstoffet hyalunsyre, vil nogen sige om dét, der injiceres ind i huden. Hør her: Uanset hvor naturligt nogen kan få det til at lyde (fordi vi fra naturens hånd har hyaluron i huden), så er det præcis fillers, der også kan pille ved både mimik og give folk de her overfyldte løveansigter.

Derfor har jeg til artiklen talt med en af landets bedste, mest konservative sprøjteeksperter, nemlig underviser og kosmetisk sygeplejerske Elsemarie Lissau.

Det gode er, er hudpleje også kan give fylde ved bl.a. at øge mængden af kollagen. Her er det kort fortalt A-vitamin, EGF, peptider og fugtmætning, der giver resultater. Hudlæge Johan Holch Milling Poulsen vurderer, at det er muligt at smøre sig til 10-15 % mere kollagen.

12 comments on “Fyldig frem for lagen-stram hud
  1. @ Lise/Walkinrunout, dejligt du læser med.

    @ Mia, ja, hun er ikke det heldigste eksempel.

    @ Zarah D, jeg tænker, at jeg gerne vil se dokumentationen for, at du kan spise dig til hyalunsyreeffekt.

    @ Sanne, tror de bliver billigere.

    @ Louise, vil gerne se dokumentationen bag.

    @ Cecilie, TAK for din tillid. Den gør mig glad. Jeg kan ikke love dig, at jeg vil. Men jeg kan love, at jeg er obs på dit ønske.

    @ Helle, EGF er EGF, så spring ud i det. Det eneste jeg ville undersøge er, om det er plantebaseret. OG hvordan konsistensen er. Om det er sammen med gode fugtmættende ingredienser som ex. Bioeffect.

    @ Jette Berg, det lyder som et prof forløb. Er du ikke glad/tilfreds? Det er jo tørt i luften pt., så måske har du brug for en ansigtsmist i løbet af dagen.

    @ Marie – rosacea er en hudsygdom, og jeg synes det kræver overvejelse at kombinere de to ting. Jeg ville lade en professionel klinik, som du har tiltro til, stå for det.

    @ Mette Egelund – jeg er MEGET begejstret for denne her (sådan vil jeg svare dit spm.) :

    http://beautyspace.dk/serum-olien-aendrer-din-hud-paa-spejderaere/

    @ Susie, ja, den bliver tyndere og ringere til at binde væske. SÅ godt, at der findes gode løsninger.

    Stor hilsen anette

    @

  2. Hej, er nysgerrig på om du har testet Vintner’s Daughter serum (olie) og hvad du i så fald synes?

  3. Hej Anette. Jeg er 14 dage inde i et forløb med EGF serum om natten (og ikke noget andet) og EGF Day serum med efterfølgende beauty pacifiqie, creme paradoxe tilsæt 1 dråbe xellence organic argan oil og efterfølgende trææTromborg mineralpudder. Kan du til tilføje noget til denne behandling? Jeg vil være super glad for et svar så jeg får udnyttet de gode ting bedst muligt.

  4. Hej Anette!
    Tak for din altid skønne blog:-) Jeg vil gerne spørge om man kan gøre noget ved at huden bliver tyndere? Er i overgangsalderen og den bliver bare finere og finere, men altså ikke på den skønne måde!

  5. Hej Anette
    Jeg er vild med din blog og bliver klogere hver dag! Jeg vil vildt gerne begive mig ud i at prøve EGF serum, men syntes som mange andre, at det er vanvittigt dyrt! Har du erfaring med den EGF Serum som er lavet af apotekermærket Sensilis? Den er nemlig ret meget billigere!

  6. Hej Anette Kristine, jeg vil høre om du på et tidspunkt (snarest) ikke vil teste det hypede mærke 111Skin fra Harley St London. Det er vidst nok lige kommet til Illum og koster en formue, men har også fået meget rosende ord med på vejen fra mange, MEEEN…. kan man nu stole på deres vurderinger???Og er de upartiske mv??? Jeg stoler på dine meninger og viden omkring hvad hudpleje skal kunne, så synes det ville være fantastisk hvis du ville teste dette produkt (serummet), inden jeg pantsætter huset og investerer i det. Bare en lille opfordring.
    Med venlig hilsen
    Cecilie

  7. Dem er jeg også, meget spændt på, at høre din mening om – altså hyaluron shots fra Skin Care ???

  8. Man må yde før man kan nyde! Gælder også huden. Elsker dine holdninger, men det ved du. Ønsker mig meget strømmaskinen, men den er noget over mit budget, desværre. Rigtig go’ weekend, smukke. :)

  9. Det kan se virkelig underligt ud. Jeg så engang Madonna i et talkshow og det så meget kunstig ud da hun i ansigtet så ud til at være overvægtigt og med hendes utrolig spinkle krop så det bare helt forkert ud!

Comments are closed.