fbpx

Gør det svære, når det er let

Hvis du mangler første del af historien om omvendt hårvask, så er den her.

Vi fortsætter:

Balsammens indhold betyder ifølge Hellström noget i forhold til at undgå, at det klasker: ”Sørg for at kvalitet og sammensætning er god, og med det mener jeg, at man frem for tunge fedtstoffer skal se efter balsam med fugtbindende ingredienser som eksempelvis glycerin eller hyaluronsyre – og skylle godt efter”.

Hellström er langt fra alene om at vil gøde hårets vækstbetingelser. Det økologiske hudplejemærke Mádaras mikrobiolog, forsker Anna Ramata-Stunda, som også underviser på universitet i Riga, bekræfter, at de fleste med fordel kan bruge flere kræfter på netop hårbunden. Udover at forbedre blodcirkulationen, som bl.a. kan ske ved hjælp af massage, har hun fokus på de beskyttende antioxidanter, som vil stoppe de aggressive iltmolekyler (frie radikaler), der står for meget af balladen i hårbundsmiljøet. Hun er i den forbindelse meget optaget også af svampe og af probiotika.

Og det minder jo en hel del om de kloge ord fra mander her.

Hårpsykologisk kan man sige: gør det svære, mens alt stadig er nemt. Det vil sige før du begynder at fælde, før det klør tørt, og før det bliver troldeagtig kruset, så massér, fugtmæt og rens og se hårets fjender i øjnene, som i følge eksperterne især tæller heftige varmebehandlinger (føn og glattejern), for meget farve og for tunge stylingprodukter i hårbunden.

I modsætning til hårbundshuden, så er selve håret som bekendt dødt. ”Men vi vil vel død og pine passe på det, som var det ens fineste læderstøvler”, siger Hellström.

Og først her går det op for mig, at jeg har taget noter, lyttet og lade mig fønblæse igennem i en grad, så jeg ikke har opdaget, at håret – måske med vilje – er endt i en forbavsende kort længde, der helt sikkert ikke vil give point på hjemmefronten.

”Herregud. Det vokser ud igen”, lyder det skraldgrinende fra hårmesteren.

HVAD MENER ANETTE? Husker du, da Avedas grundlægger i et interview til Børsen Pleasure (og delt på Beautyspace) anbefalede balsam før shampoo? Der er en del lignende principper, som gårsdagens kommentarfelt gør opmærksom på. Hellströms grundprincip er:

1) Vask først grundigt, 2) brug så balsam og massér den ind i hårbunden, så der sker en hurtig fugtmætning og 3) skyl så virkelig virkelig grundigt.

Du vil møde dem, der mener, det er gak. Og det kan det også meget vel være, hvis man har fedtet hårbund og samtidig bruger silikone- og fedttung balsam. Endelig er det her jo Hellströms bud – beroende på mandens tunge rygsæk af erfaringer. Det er ikke sikkert, at det fungerer for dig, og jeg vil altid anbefale at få hårbunden tjekket, hvis den føles ude af balance. I den sammenhæng er Hårklinikken bedst.

PS: På billedet ser du en håndfuld favoritter fra mit hårskab. Vi kan godt bruge mere tid på dem, men Boosteren fra Mádara kommer først til september.

10 comments to “Gør det svære, når det er let”
  1. Vær opmærksom på at vi er mange der primært mangler protein og ikke fugt til hår/hovedbund OG hårets porøsitet er afgørende for hårets evne til at optage fugt/protein. Det har jeg gudskelov lært via CG (Curly Girl) metoden….man kan læse om “stræk-testen” + porøsitetstesten på nettet… Og det har i dén grad forvandlet mine, ellers normalt meget tørre krøller, til bløde spændstige lokker:-)

  2. @ Mathilde, man må altid ønske…

    @ Tanya, 1000 tak fordi du deler din erfaring. Har du overvejet at få tjekket din hårbund? Man kan bliver overrasket (jeg gjorde). Hvis du orker det, så er det nye hår på min IG => billedet fra ELLE Stylewards.

    @ Anne-Marie, Hellström anbefaler at holde øje med at der er fugtmættende ingredienser i (som hyaluronsyre og glycerin). Har du nogensinde prøvet Purely Professionals produkter (jeg tænker i relation til den problematik, du nævner) – de er uden silikoner fx. Og de har gode kure/treatments med kokos, som er noget af det eneste, der kan genoprette fedtkernen i et hårstrå.

    @ Hedi, Den var til download ;o) Du er velkommen til at sende mig en mail, så skal jeg nok sende den til dig.

    @ Jette B, ;o)

    @ Marianne Gylding, Du ser det på min IG. Billedet fra ELLE Style Awards (dét med den blomstrede væg).

    @ Christina, Jeg vil altid vaske først, men du kan måske hente inspiration i folks erfaringer i tråden her og den fra i går.

    Stor hilsen Anette

  3. Jeg har lige købt Bjørn axen shampoo og balsam den til fugt brugte ellers Kevin Murphy men har et eller andet med dufte for tiden og det bliver værre og værre… den overgangsalder minder jo nærmest om at være gravid hahaha heldigvis er jeg ikke nået til hedeture….endnu….men dufte pyyy ….nå men shampoo og balsam dufter ok ikke for meget af tyggegummi el psrsfume så jeg må ha fat i styling cremen på billedet
    Ang vask altså hvad er så bedst balsam først el til sidst ?

  4. Tak for mere info.

    Støtter gerne Mathilde i ønsket om en Book’n Box til håret.

  5. Hov. Jeg sad igår og kiggede den der acneguide igennem. Og så ville jeg lige bestill det rens du foreslog til datteren. Men nu virker linket ikke mere. Kan du løfte sløret for hvilket det var du foreslog

  6. Hmm jeg har prøvet før med det resultat at mit hår mister fylden. Men jeg har den irriterede kløende hovedbund, så jeg vil gerne prøve det igen.
    Jeg synes dog det er ret svært at gennemskue hvornår en balsam er god til det. Har købt et sæt shampoo og balsam fra Rønsbøl og nu har jeg søgt på nettet efter inci, men der står både alkohol og noget ender på cone, er det så ikke noget skidt?
    Dette er alle ingredienserne:
    Aqua, Cetearyl, Alcohol, Behentrimonium, Methosulfate, Octyldodecanol, Dimethicone, Aloe Barbadensis Leaf Juice Powder, Tocopheryl Acetate, Amodimethicone, Ceteareth-25, Ethylhexylglycerin, Benzoic Acid, Dehydroacetic Acid, Phenoxyethanol, Sodium Hydroxide.

    Overvejer at tage i normal hvor de skulle have fået et mærke der langt hen ad vejen minder om Maria Nila.

  7. Ej, nu er vi da nødt til at se billeder af det nye hår!
    Det lyder i øvrigt super fornuftigt på mig. Jeg er sjovt nok for et par uger siden begyndt at springe shampoo over flere dage om ugen, og kun rense med enten balsam eller økologisk husholdningseddike. Det valgte jeg at gøre fordi min hovedbund var begyndt at fedte alt for hurtigt, så jeg allerede morgenen efter stod med træt, klasket hår.
    Det er bedre nu, så der er kommet mere ro på. Men det har så også virket relativt fedtet efter tre-fire dage uden shampoo, så måske skulle jeg prøve Hellströms metode fra nu af.

  8. Hej Anette,

    En Book’n’Box med fokus på håret ville være virkelig god og også gerne en med renseprodukter, gerne både i og uden for badet.. Hvis man må ønske – mange tak for god inspiration og introduktion til lækre produkter (omend det går ud over budgettet) 🙂

Comments are closed.

Følg på Instagram