Gode bryn er dit bedst hack

AC

1000 tak for alle kommentarer i går. TAK fordi der er så kærlig og fordomsfri udveksling herinde. I forlængelse af i går, kommer hacket her. Og vi taler en virkning, der kræver et kig på de de afsluttende ord fra i går.

Here we go:

Hvad ER det, manden laver?, tænkte jeg. Første gang jeg så hans Instagram-profil.

Det ligner mest af alt noget fra et operationsbord.

Men han designer såmænd bare bryn.

Måske praktiserer han det tætteste, du kommer på en ansigtsbehandling for brynene. Og lidt til, for han mestrer præcis det hack, som et godt bryn kan: Give ansigtet et mini-løft. Helt optisk selvfølgelig.

Det tager 60 minutter, så glem det med de (måske sædvanlige) afsluttende fem-10 minutter hos frisøren eller kosmetologen.

Et bryn-design involverer indledende snak (er du til 90’er tuschtynde streger, Marx Brother-buskads eller midt i mellem), så voks, individuelt blandet farve, justering med pincet og afsluttende makeup-fif.

Da jeg i forbindelse med research til Børsen var forbi Kenny Anker, lagde han ligefrem en plan for mine bryn: Hvordan er de nu, og hvor skal vi hen. For der bør bl.a. gøres noget ved, at jeg ikke er lige behåret på begge bryn. Sagde han.

Men altså 60 minutter?

Anker insisterede med ordene: ”Det er dit ansigt, designet af de karaktergivende bryn skal passe til. Så vi skal ikke bare se på hårene, men også din ansigtsform, din knoglestruktur. Alt er i dit tilfælde gjort med pincet (du turde ikke voks). Faktisk har jeg løftet hvert enkelt hår i bundlinjen af dine bryn, for at skabe en helt lige underkant. Farvningen er minimal, fordi jeg frem for at ændre-ændre helst vil fremhæve din naturlige muldvarpebrune farve.

B

SNUP TIPPET: For at en bryn-klog har noget at arbejde med, er det en god idé at lade hårene vokse. Og ikke selv plukke. For de fleste er både tid og budget afgørende, og her er det smart at lade en ekspert tage fat først (så man får formen) for så derefter selv at vedligeholde resultatet. Tjek inden du booker en tid (uanset hvor), at du kan få tips og vejledning mht. vedligeholdelse. Inkl. makeup-fif.

PS: OG MEGET MEGET VIGTIGT: Sørg altid for at afstemme forventninger. Sørg for, at der er afsat tid til at tale. Om form og om farve. Jeg glemmer aldrig engang, hvor jeg fik farvet hår og bare henslængt sagde, at jeg skulle have sådan en kaffefarve. Jeg så naivt kaffe for mig med en sjat mælk i. Frisøren så det som en kulsort americano. Resultatet var ikke sjovt.

MERE AF BEAUTYSPACE? Det får du lige her.

21 comments on “Gode bryn er dit bedst hack
  1. @ Birgitte B, Du understreger om nogen hele pointen. 1000 tak Birgitte.

    @ Nanna, I SUPERHUD-bogen er der en del om silikone og huden. Også her på Beautyspace har jeg skrevet en del, hvis du søger i søge-feltet.

    @ Leafysmoothie, godt jeg kan overraske dig!

    @ Sanne, brynpudder rocks…og det kan jo bare være en brun (kold brun) øjenskygge, så længe den er pudret.

    @ Marianne Gylding, absolut kun farve. Ikke semi-permanent. Det vil jeg ikke turde, men jeg synes det er en fabelagtig mulighed for folk uden bryn.

    @ Maria, mange kosmetologer kan skam. Men tal med dem først. Tal form og farve og bed om at se eksempler…spørg hvad personen vil kunne gøre med dine bryn. Hvis du vil have en anebefaling, så synes jeg Helle Thorup i Aarhus har godt greb om bryn.

    @ Susanne D, først tak for din tålmodighed. Naturligvis kan du bruge Super Booster 3 op omkring øjnene. Jeg vil meget MEGET gerne vide, hvis du ikke kan. De skriver det ikke for at være på tværs, men for at dobbeltsikre alle i forhold til A-vit. Men netop fordi deres transportsystem med squalane er så fint og mildt, så ser jeg ingen problemer. Mht. punkt to, så har jeg ikke lige en holdning – der er nogle ting, hvor man må prøve sig frem. Og så er der nogle ingredienser, hvor noget er klokkeklart mht. rækkefølger. En gylden regel er dog, at det tyndestflydende, mest vandede skal på først.

    @ Charlotte Riis, haha – du er vant til noget vildere, kan jeg forstå.

    @ Amaja, smiler…det er jo smag og behag. Til en vis grad. Det lyder nu som om, din kosmetolog er fornuftig ;o)

    @ Christina Kragh – Ole Ernst må tage toget til Kbh.

    @ Viola, mig bekendt og i følge de kilder, jeg har (hovedsagelig hudlæger), så taler vi komælk. Måske skal der lidt mere research til.

    @ Anne-Sophie, jeg vil overveje et niacinamid serum og så ellers en kombi – blid opstart – af BHA og A-vitamin (jeg laver en guide til download med professor og hudlæge Christian Grønhøj).

    Hvis du smører for fede cremer på er det korrekt, at det kan forværre akne. Men det gælder jo FEDT og ikke FUGT.

    Nogen vil påstå at man kan vænne huden til de vaselineagtige cremer med mineral-olie. Men der er for og imod. At gøre huden bedre i stand til at tiltrække og holde på fugten er jo sund fornuft.

    Har du prøvet med helt almindelige fugt sera, fx. fra Purely Professionel el. Nilens Jord og supplere med spray i løbet af dagen?

    @ Anni, fugt uden fedt er generelt en god idé. Og her kan man jo supplere med spray, hvis man bliver tør i løbet af dagen. Bare sørg for at fugtsprayen indeholder enten hyaluron eller glycerin.

    Mht. dine bryn, så skal du jo være MAX tilfreds. Er du blevet tilbudt en opfølgende konsultation? Jeg synes, du i morgen skal ringe derind og få opfølgning og en snak – jeg skriver også en mail til dem, for du skal jo være tilfreds. Og jeg VED, at en af kæphestene for Kenny er, at folk skal gå glade ud af døren. Ikke med bryn, man skal vænne sig til el. som skal ‘falde til’. Ring, lov mig det.

    @ Chalotte, GODT med Kenny. Mht. IPL er det så fordi du ikke får nok af kombien A-vit og AHA eller? Har du guiden ‘Seriøst glattere hud’, for jeg tipper jeg om et par IPL-steder.

    Stor hilsen Anette

  2. PS.
    Måske er jeg en besværlig kunde? Nu er jeg ved at vænne mig langsomt til mine meget mørkere bryn. Men jeg synes stadig, det er brynene, der kommer med mig, og ikke mig, der kommer med brynene. Jeg tænker her efterfølgende, at jeg gerne ville have haft en samtale om brynene i siddende tilstand, og ikke liggende med et håndspejl. Jeg ville måske også have ønsket lidt billedmateriale at beslutte ud fra istedet for tre valgmuligheder: 90’er-tynd, meget bred eller midt i mellem. For “midt i mellem” er et vidt begreb. Der er variationer i form og farve.

    Jeg fik det råd ikke at bruge oliebaseret makeupfjerner, når man bruger det dyre øjenbrynserum. Man kan købe den fra M2, men er der andre gode?

  3. Kæreste Anette

    Tak for din anbefaling. Der ligger flotte reviews på nettet. Især ligger der et flot billede på powder.dk. Det skulle jo prøves, så jeg fik tid hos en af de unge piger. Jeg er lige kommet hjem fra København med … tykke skovsnegle. Selv min teenagedatter, som er brynfikseret og farver sine kraftige bryn selv, synes det er for voldsomt til mig. Nu vil jeg skrubbe lidt overskudsfarve af dem.

    Kh Anni

  4. @ANNI – tak for dit svar! Mit problem er bare, at jeg er knastør – så et liv uden fugtighedscreme føles relativt håbløst :) Min hudlæge siger ikke så meget andet end, at vi alle sammen burde vænne os af med brug af fugtighedscreme og at det bare er noget vi har vænnet os til, men ikke har brug for :S

  5. Hej Anette,

    Så er der bestilt tid på Kennys operationsbord hos en af de søde piger
    Skilsmisse af den frygtelige slags har sat sine spor og jeg overvejer IPL – vil det kunne gøre noget godt for gamle grimme acnear samtidig med at det gør godt for huden? Og hvem skal jeg gå til i KBH/Nordsjælland?

    Hjææælp..

    De bedste hilsner
    Charlotte

  6. @ANNE SOPHIE

    Jeg har også læst og erfaret, at Perioral dermatitis skyldes alt: creme, renseprodukter, make up.

    Mit problem er, hvad man så kan bruge. Hvilken beskyttelse kan man smøre sig med? På nettet læste jeg, at nogle har glæde af fugt i gele-konsistens. Hvad siger din hudlæge?

  7. Hej Anette

    Jeg har akne og har spist antiobiotika i snart to måneder – begynder at se en klar virkning, men jeg har mange røde pletter fra gamme udbrud og stadig nogle hvide indelukkede hudorme. Har du et godt råd til at komme det til livs?

    I øvrigt siger min hudlæge, at acne og perioral dermatitis skyldes brug af fugtighedscreme – kan det virkelig passe?

    Tusind tak for din blog og for altid gode råd!
    Kh

  8. Hej Annette.
    Når du skriver at mælk er no-go når vi taler om acne er det så al slags mælk? Jeg tænker at måske gede- eller fåremælk er mindre skadeligt end komælk? :)

    Jeg kan sagtens undvære komælk og mælkeprodukter lavet på komælt. Men som en ægte frankofil så elsker jeg gedeost, gedeyoghurt og you name it og har rigtig svært ved at undvære mine mælkeprodukter lavet på gede- og fåremælk.

  9. Jeg har øjenbryn som Ole Ernst hvis jeg ikke får dem vokset hver 3. Uge… en skam ham kenny ikke kommer til Odense ind i mellem han måtte godt orden mine bryn

  10. det må jeg prøve ,jeg diskuterer altid med kosmetologen da jeg synses at bryn så tynde som muligt altid ser pænest ud

  11. Oh kære Anette, Du får mig altid til at grine. Operationsbord! Kom med mig på job og jeg skal vise dig et rigtigt operationsbord :-)

    Mine sparepenge skal klart bruges til et hack en dag ud i fremtiden – jeg har nærmest et unibrow :-) ha’ en skøn weekend

  12. Kære Anette,
    Tak for tippet ,Kenny Anker er skrevet på min “to do”
    liste ;-).

    Og nu til 2 helt andre spørgsmål, som godt nok ikke har så meget med ovenstående at gøre, men håber det er ok alligevel :-).

    1) Jeg er lige startet med Super3 booster fra Beaute Pacifique og læser, at man skal undgå øjenomgivelserne. Kan det mon passer, hører jo alle steder fra, at man kan bruge sine ansigtscreme mv. helt op til øjnene og at øjencreme normalvis ikke er nødvendigt. Jeg er lige stoppet med at bruge
    The Ordinary Granactive Retinoid 5% in Squalane og den brugte jeg på hele øjenområdet også uden problemer. Er det virkelig nødvendigt at investere i en øjencreme med a-vitiamin også, når jeg bruger super booster ?

    2) Jeg har også lige købt The ordinarys Vitamin C Suspension 23% + HA spheres 2% og har fået at vide at jeg kan bruge den til natten ovenpå min Super3 booster fra Beaute Pacifique , hvis jeg blot venter 5 min inden at jeg smører den på. Vil du også anbefale det ? Hvis ikke hvor putter jeg så Vitamin C cremen ind ?

  13. Hvis man nu er så (u)heldig at bo i Jylland (Silkeborg), er der så et sted i nærheden du kan anbefale?

  14. Er lidt i tvivl? Er det blot farve eller er der tale om tatoo? Og hvorfor har de mundbind på?
    Jeg har nemlig set nogle vildt flotte bryn lavet med en slags små snit i huden- av av av.
    Kender du det Anette?

  15. Marx Brother-buskads! Haha! Den var go’! Jeg gættede heller ikke at det var bryn, men har jo været opmærksom på hypen omkring dem. Jeg faldt over denne på Pinterest: I’m old-fashioned, I reuse the brows I wake up with. Det er nok mere mig, men jeg har samme problem som dig, at mine bryn ikke er lige behårede. Og det er ikke fordi jeg har rovplukket, for det er midt i det hele, der er lidt sparsomt bevokset. Det klarer jeg med lidt brynpudder – på begge, så de bliver mere ens. Rigtig go’ weekend, smukke. :)

  16. Åh, det ville jeg aldrig gættet hacket var! Sjovt og spændende, tjekker det ud! God weekend!

  17. Jeg er blevet silikone forskrækket. Jeg læste at silikone er no go i hårprodukter. Tjek. Bruger nu Zenz.
    Men så kom jeg til at tænke på at hvis silikone er så dårligt for håret.. Hvor dårligt kan det så være for min hud i ansigtet?! Så jeg gik igang med at kigge på ingrediens listen på mine hudpleje produkter og fandt silikone i ret mange af mine produkter. Og jeg er endnu mere silikone forskrækket nu. Men har jeg en grund til at være silikone forskrækket i mine hudplejeprodukter hvis silikone står langt nede på listen?

  18. Jeg er blevet ret afhængig af, at få vokset og farvet mine bryn hos min kosmetolog. Nu har jeg gået der, så mange gange at vi ikke længere snakker om form og farve, for det er på plads. Det tager ca. 30 min og er så godt givet ud. Selv om jeg har helt lyse hår, så giver det en fantastisk virkning når der er vokset og (pincet) plukket i form. Jeg vil hellere undlade nyt tøj for stadig at have råd til brynbehandling. Kh. Birgitte

Comments are closed.