Helt ærligt, L’oréal. Mener I det?

Modeshow1Modeshow2

Man kan hævde, at det er nemt for penge at hyre karismatiske Jane Fonda og ditto Helen Mirren. Nemt at købe sig til den goodwill det giver.

Men heldigvis stikker det dybere. Ret meget dybere. Og derfor er det på sin plads med et hurra for L’Oréals åbne catwalk i den franske hovedstad for et døgns tid siden. Et mode- og skønhedsshow, der løb af stablen på Champs-Élysées – på demokratisk vis (som er det fine ord for at være tilgængelig for alle os almindelige mennesker).

Jane Fonda trådte til. Som verdens måske ældste hudplejemodel – karrieremæssigt på toppen og cool som det er de færreste forundt. Og der var Helen Mirren med tilsvarende tyngde. Og backstage regerede L’Oréals erobring af makeupmester Val Garland.

Fælles for de tre er, at de tør sige deres mening. Og gør det. Som da Helen Mirren for nylig hvæsede stop til anti-age-snakken (ja tak, ja tak og  ja tak). Og det er her, at det er sympatisk, at L’Oréal ikke løber berøringsforskrækket væk. Men i stedet rydder plads, podier og forsider til meninger, der ikke er polerede ned i forhåndsfabrikerede marketingkasser.

Meninger, der minder os om, at vi ikke skal tale til hinanden i et overfladisk, flødebollet eventyrsprog. Heller ikke når vi køber hudpleje, hvor alder (stadig) ikke er noget, der skal kureres med et serum (bare stik os de ingredienser og opskrifter, der kan håndtere konkrete udfordringer som alt fra pigmentpletter til akne og …ja rynker, hvis det er det).

Det er sejt, at verdens største hudplejefabrikant har den selvtillid. Og dermed også viser, hvordan brands i dag går fra at være black box til glass box.  Alt er nemlig gennemsigtigt (bare spørg Google). Lige fra meninger til produkter og ikke mindst den interne kultur.

Se i øvrigt, hvad The Guardian netop skrev om anti-anti-aging:

“There is an anti-anti-ageing movement of consumers and bloggers who are refusing to accept this insidious – and sexist – terminology. A movement that brands – and now publishers – are finding impossible to ignore.”

@beautyspace på INSTAGRAM 

15 comments on “Helt ærligt, L’oréal. Mener I det?
  1. @ Birgitte B, jeg følger dig. Det er nu bare mest ANTI-AGE jeg bliver træt af. Anti-rynke er trods alt mere konkret lige som anti-pigment, anti-oxidering osv.

    @ Zarah D – Åh ja, Sarandon.

    @ Mette Sloth – Enig. Hun er mesterlig.

    @ Charlotte K – Du fik hjælp herinde, ser jeg.

    @ Jette B – Det er jo et kæmpestort sortiment, så er der specifikke produkter, du tænker på?

    @ Anne H – Jeg er enig. Når der bliver pillet ved mimikken, så koster det på troværdighedskontoen. It’s as simple as that.

    @ Martha L – ;o)

    @ Leafysmoothie – Jeg er også helt væk i det outfit. Copy-paste tak.

    @ Amaja – Det har jeg nu ikke problemer med. Det er til gengæld svært med fx. Melanie Griffith.

    @ Sanne – Kan du finde det citat? Jeg har læst en artikel, hvor hun beklager at hun, da hun var yngre, tyede til en operation og at hun senere måtte sande at det ikke var løsningen for hende. Men enig, det kan da sagtens være andet og mere godt end mad og frisk luft. Håber da, at der er A-vitamin og strøm ind over også, så der er håb for os andre.

    @ Anette J – Enig.

    @ Eva B – Eva, Eva, Eva…tak for dine ord. Du tillægger mig dog noget alt for vildt. Men det var alligevel varmende at læse over min morgenkaffe.

    Stor hilsen Anette

  2. Ha! Så rykker din anti-anti-agebevægelse sammen med mange andre små stemmer til noget globalt. Fantastisk hvad sociale medier alligevel kan avancere.
    Det bliver sjovt at se hvordan hudplejefabrikanterne vil formulere deres budskab på emballagen fremover.
    Anette. Jeg er stolt af dig! Du er ikke alene DKs mest kendte og mest populære beautyexpert, men også en betydningsfuld meningsdanner der formår at flytte fokus fra anti-age til vi-gider-slet-ikke-høre-noget-om-age. Det er for cool. Du kommer da en dag på den der liste med de mest indflydelsesrige mennesker i DK på et tidspunkt. Ok, måske ikke, men din mening må have stor indflydelse på den del af den danske beautybranche, der holder øje med hvad der rør sig ( og alt andet vil jo være ret dumt ). Nå ja, der er også et forbrugerråd der har pæn respekt, ved vi.
    Tænk …med risiko for at lyde for rørstrømsk synes jeg det er ret tilfredsstillende på dine – og alle danske kvinders – vegne.

  3. Hvornår mon der kommer til at gå modeller på catwalken, der mellem 25 og 65 år?

  4. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på de to nævnte quinder, men vi skal ikke glemme at det ikke KUN er sund levevis og frisk luft som gør at de ser så dejlige ud. Fonda har indrømmet at hun skylder sin plastikkirurg 10% af sit gode udseende. Alligevel ligner hun en ualmindelig flot 70+ dame. Vil sgu ønske at jeg ser bare halvt så godt ud til den tid. Rigtig go’ dag, smukke.

  5. Word.

    Jeg elsker også det første billede, bare alt med det, kvinden, tøjet, poseringen, the location-le tout!
    Lovely!!!

  6. Hørt, hørt. Jeg er træt af at læse eventyr og fortællinger på hudpleje. Giv os facts og ægte virksomme stoffer i stedet.

  7. JAAA, DET ER JULIANNE MOORE!! Åh, tak for det, det er da virkelig træls, når man ikke kan huske navnet, men har det lige på tungen;-)

  8. CharlotteK;
    Er det Kristin Scott Thomas? Hun er ihvertfald skøn

    Hellen Mirren er så sej! ♡Så hende i en ny film. Hun så meget naturlig ud.
    Synes det er SÅ distraherende (og synd) hvis man kan se at nogle har fået sprøjtet noget i læberne el.a. Det tager fuldstændigt fokus væk fra personen og filmen (!) for mig ihvertfald.

  9. Skønne damer ☺️Anette kan du anbefale L’Oréals produkter? Tænker prisen er god, men hvad med cremerne?

  10. Et par skønne damer. Susan Sarandon er også skøn og i den lidt yngre version er der også hende den rødhårede, hvad er det nu, hun hedder? Hende der bor i New York og kan lide danske designmøbler? Hun har spillet sammen med Hugh Grant bl.a. – åhhh, hvad er det nu, hun hedder….????

  11. Hvor er det befriende at se – det er da et par flotte damer med deres mening om tingene :-) Jeg synes Iris Apfel er det mest underskønne menneske, tænk sig at være så hip og trendy når man når den alder.

  12. Positivt
    Dog tænker jeg Blythe Danner eller Susan Sarandon ville være skønne at se i den sammenhæng. Jane Fonda er lidt for Plastic Fantastic til min smag……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!