Helt ærligt, Stine Bramsen

STINEB

Der er visse kvinders hud, som jeg får mange spørgsmål på. I den gruppe hører musik-aktuelle Stine Bramsen. Mange vil gerne vide, hvad den rasende dygtige dame gør, så det kommer der her svar på. Ordet er Stines:

Er der noget, du er dovn med (skønhedsmæssigt)?

At få booket tid til skønhedsbehandlinger, hvor jeg virkelig kan få renset min hud igennem eller få givet den en god omgang fugt. Elsker at forkæle mig selv på den måde, men finder alt alt for sjældent tid og overskud til det.

Er der produkter og rutiner, der gør en forskel for dig?

Altså jeg er dybt afhængig af ansigtssprays. Lige nu har jeg Avene’s Eau Thermale til sensitiv hud, og elsker at have den med på turné til at friske mit ansigt op på de lange rejsedage. Bruger den både som tonic morgen og aften og også i løbet af dagen. Er derudover rigtig glad for Vichys Minéral 89 Booster til natten. Og så er Ecooking’s Peel Mask netop landet på mit badeværelse, og den tegner også til at blive en nær ven.

Hår og makeup – er det noget, der skal passe til ens alder eller?

Ja, til en vis grad synes jeg, at der er nogle grænser at bevæge sig indenfor. Jeg havde selv alle tænkelige hårfarver i mine tyvere, netop fordi jeg var i tvivl, om jeg kunne gøre det senere i livet. Mest af alt synes jeg, at hår skal supplere ens personlighed. Til nogle 50-årige er det fantastisk med knaldrødt hår. Til andre virker det lidt try-hard. Det samme gælder makeup. Jeg håber, at jeg er ligeså stilsikker og modig som Iris Apfel, når jeg bliver rynket og gråhåret. Hun er et smukt eksempel på en ældre kvinde, der kan fyre den af med læbestift og øjenskygge på én gang.

Har du ændret hudplejevaner fra du var teenager og så til nu?

Ja absolut. Jeg vaskede vist bare mit ansigt med vand, brugte lidt dagcreme og tænkte ikke på at drikke nok vand. Begyndte måske på rensemælk, da jeg var 19. I dag gør især serum og eksfolierende masker en stor forskel for mig, når der skal liv i en træt og grå mor-hud. Og så må jeg her sende et stort takke-kys til min mor, som har opdraget mig til at gå uden om parfume og for meget krads kemi i mine produkter.

Noget, du aldrig vil gøre i jagten på skønhed?

Der er jo det med aldrig at sige aldrig. Men jeg er meget langt fra indgreb som Botox, fordi jeg synes, at manglende mimik er skræmmende og egentlig ret uskønt. Det virker heller ikke som om, at man ved nok om bivirkningerne på lang sigt.

Hvad er det vildeste rygte, du har hørt om dig selv?

Hmm..hvis der er decideret vilde rygter om mig, så har jeg nok ikke hørt dem endnu. Men jeg har tit undret mig voldsomt over, hvordan folk kan finde på offentligt at konkludere, at jeg må være gravid igen, hvis de skimter den mindste bule på maven. Det er ret respektløst i mine øjne. Jeg har aldrig haft et vaskebræt og da slet ikke efter to graviditeter. Ville ønske, at man kunne flaunte sin topmave uden at høre på den slags fornærmelser.

Er der noget nyt – skønhedsmæssigt – du gør eller har lyst til at gøre (efter du er blevet voksen). Noget, du måske endda tidligere har forsværget aldrig at kaste dig over?

I den daglige makeup er det ubegribeligt for mig, at jeg først i midten af 20’erne fattede, at jeg absolut ingen øjenbryn har. At få dem tegnet op er nu blevet det vigtigste for mig, inden jeg skal ud af døren. Så hellere undvære mascara, hvis tiden er knap.

Har du et livs-mantra?

Du fortryder de ting, du ikke får gjort langt mere end de ting, du vover.

Tak til Stine Bramsen, som du kan se meget mere til lige her

9 comments on “Helt ærligt, Stine Bramsen
  1. Dejligt indslag med den skønne Stine Bramsen. Og jeg glæder mig også helt vildt til et med Stephanie Surrugue :-)

  2. Juhuu!! Hvor er du go’, Anette!!! Dig kan man regne med!! Glæder mig såå meget til at vide alt om Stephanie Surrugues hudpleje og makeup!!! Hun er smæk lækker og altid flot! Tak, du bedste Anette :-)

  3. Tak for gode ord. Stine Bramsen har svar klar til Iben. Hun siger:

    “Bruger Mineralogie’s brow powder og påfører den med Nicci Welsh’s egen bryn pensel”.

    Stor hilsen Anette

  4. Hvordan og hvilke produkter til at tegne de manglende bryn op?
    De er så flotte ❤

  5. Jeg er blevet helt hooked på ansigtsmist. Vichy efterfulgt af Jurlique’s toner og hylaronsyre under min øvrige ansigtspleje. Så er huden fugtmættet hele dagen.

    Har iøvrigt lige været til min årlige hudlægekontrol. Glad kunne jeg fortælle, at mange af ansigtets solpletter er forsvundet/mindsket ved brug af A-vitamincreme. “At du tør!” var hendes eneste kommentar… også selv om jeg prøvede at forklare at Environ er et step-up-system, som huden gradvis vænnes til. Hun hørte ikke efter. Dygtig er hun dog til at finde pletter som af patologiske årsager ikke skal være der, og det er jo trods alt det vigtigste!
    En smuk hud som Stine Bramsen’s får jeg aldrig, men mindre kan gøre det..! 😉

  6. Iøvrigt det der ansigtsmist, bliver mani kke bare våd i ansigtet og får en frisk fornemmelse? Eller gør det virkelig noget godt og nyttigt for huden??

  7. Uh, jeg er også vild med hvad-gør-kendisserne-for-at-få-så-lækker-en-hud :-)

    Kunne du ikke også få fingrene i Stephanie Surrugues hudplejerutine og makeup tips?? Hun har også en lækker ud og altid flot makeup!

Comments are closed.