Hepper du på rødt?

marcjacobs-copy

Rødt. Rødt. Rødt. Alle taler om rødt. Selv ham her, som ellers indledte med at sige, at vi godt kunne lade tendenserne få en pause. Men så kom den snigende. Den med at røde læber er ohh so chic. Og jeg er enig i, at det er de. På andre. Især i reklamer og på dem, der er dresset op til kamerasjov forud for filmpremierer. Og den slags. Personligt ligner jeg en klovn med røde læber. Lidt ligesom min smukke søster også gjorde på sin polterabend – med kyndig hjælp fra en professionel makeup-artist til trods. Heldigvis er der andre muligheder for at kaste om sig med rødt. Som i røde, korte negle eller Marc Jacobs knaldrøde DAISY i en pop art edition. Eller bare et fuldblodsrødt æble der kalder på et bid.

SNUP TIPPET: Jeg kan gentage ordene om, at rød jo ikke bare er rød, men findes i alt fra lys chianti til postkassevarianten. I stedet vil jeg finde nogle flere billeder, som viser rødt på læberne på en anderledes og supersej måde (stay tuned). Kender du Daisy? Og hvis ja, hvad synes du? Jeg er fan, fordi den er frisk og støvsuget for kringlede dikkedarer med sin heldige blanding af viol, gardenia, jasmin, jordbær og rød grapefrugt.

Og hey, selvfølgelig kan røde læber kan virkelig flotte. Som på hende her

16 comments to “Hepper du på rødt?”
  1. Jeg kan godt lide makeup, som jeg ikke skal tænke alt for meget over, når det først er på. Jeg synes jeg ser flot ud, når jeg tager den røde læbestift på, men jeg kan bedst lide gloss eller læbestift, som jeg kan tage på uden at skulle stå foran et spejl. Den røde læbestift skal være knivskarp for at den ser godt ud, synes jeg. KH Judi

  2. @Katja – joooowww det kender jeg. Har det faktisk sådan med en del dufte.
    @Louise – de smørbare varianter ER nemlig geniale, fordi man ikke forstyrrer andre med pifts her og der…
    @Karin…ahhhh, den der med lys- og mørkhårede holder vist ikke helt. I hvert fald var hun helt lys hende, som Mr. Mac valgte at give rødt på.
    @Nipuni – ja.
    kh
    Anette

  3. Kender og holder af Daisy i ringefinger- og smørbar parfume udgaven. Kender du den? Ret smart (særligt når man flyver) at have i tasken i stedet for væske i en flacon. Og ja, jeg er til rødt. Elsker det og søber mig i det. Skønt, at det er chic!

  4. Jeg synes, at rød er flot på andre, men jeg har endnu ikke turde kaste mig over røde læber eller røde lakerede negle. Jeg er derimod fuldstændig forelsket i den knaldrøde udgave af Daisy. Jeg har haft den i et par år, og den er snart tom. Så det er oplagt at købe denne fine udgave. Mhh, den dufter jo skønt-skønt.

  5. Jeg er ikke til rød, sådan på den meget røde måde. Til gengæld er jeg, ligesom dig Anette, fan af Marc Jacobs, “daisy”

  6. Det ligger åbenbart til familien, at ligne en klovn :o). Men ingen regel uden en undtagelse – min søster er super smuk og fræk med røde læber – også den postkasserøde!

  7. Brugte meget rødt læbestift i min studietid (ja nemlig ja), men synes jo ældre jeg bliver, jo mindre make-up har jeg lyst til at lægge på mit ansigt. Krudtuglen er heller ikke tosset med at få røde mærker over hele ansigt når han bliver kysset. 😀

  8. Åh rød er fantastisk – føler mig så feminin med rød læbestift – men ikke til hverdag, jeg synes det kræver fint tøj!

  9. synes simpelhed at rød læbestift er for besværlig, jeg får den på tænderne, på kinderne og på ungerne når jeg kysser dem (og min mand) og så er jeg også lidt hen af klovn at se til med rød stift. jeg arbejder bedst med en lys beige og elsker lyserødt (er jeg mon snart for gammel til det?)

  10. Daisy i rød? Jeg har den ‘normale’ Daisy, og jeg elsker den. Det er simpelthen min yndlings. Er den at finde i butikkerne nu? 🙂

  11. Jeg synes røde læber er så smukke, men suk ikke på mig. Men den smukke røde flakon fra Marc Jacobs… suk den må jeg eje fordi den er rød! Og fordi mit parfumeskab i modsætning til mine læber ikke har problemer med røde farver.

  12. Jeg er forsigtigt ved at kaste mig ud i de mørkerøde fra Chanel, bl.a Lune Rousse og Rivoli, men kun til fest/fritid – til dagligt er det lidt for besværligt, da de klart kræver tid, samt en liner (!) for at se ordentlige ud. Til daglig bruger jeg almost lipstick Black Honey fra Clinique, der desværre ikke fås i DK. Den er mørk, men med moderat dækning og derfor nem at have med at gøre.

  13. Jeg ville ønske jeg kunne gå med røde læber… Er det Rouge G i Gala du viser der? Det er den fineste fine røde farve, og den klæder mig faktisk. Jeg er bare en tøs, der ikke tør. Spiste frokost i går med en meget sød pige fra Singapore, som bor i Paris, som også klagede over, at danske kvinder ikke går med kraftig læbestift. En eller anden dag kvinder jeg mig op…

    Daisy i rød er godt nok fin. Jeg kan bare ikke gå med den. Helene går næsten ikke med andet og det virker forkert at dufte af hende. Kender du det med at en parfume dufter så markant af en bestemt person, at du ikke kan gå med den selv?

  14. Jeg kan heller ikke smøre den røde på læberne uden at jeg bliver dullet og klovnet at se til. Har prøvet med flere (gult tone/blå tone) – og syntes ellers det kan være så smukt på andre. Har en ide om at det klæder mørkhårede, den slår du så lige ned, Anette! Anyways min mor, i en alder af 72, kan virkelig se godt ud med røde læber (hun er mørkhåret). KH Karin

Comments are closed.

Følg på Instagram