Hudlægernes vigtigste anbefaling. Uden recept

rainbow

I morgen bliver dagen, hvor det skal handle om kollagenpulver og ditto kapsler. Om hvor god eller mindre god idé det mon er. Mens vi varmer op til det, får du tre af de hudlæge-tips, som vi netop har bragt i Børsen. Her blev bl.a. disse tre kloge hoveder bedt om at give en anbefaling, som vil gøre en god forskel relativt hurtigt:

PROBIOTIKA // Hudlæge Christian Grønhøj:

“Mælkesyrebakterier, som både findes i mad, kosttilskud og hudpleje kan overordnet bryste sig af at være en slags fredsmæglere, der optager pladsen for de bakterier, der er ude på ballade. De er ikke bare sunde, men vitale for en sindrig balance af hele vores system. Uheldige bakterier øger risikoen for inflammationssygdomme, også i huden – som eksempelvis akne og rosacea – derfor er tilskud en god sikkerhedsforanstaltning.”

LAKS KAN SES PÅ 3 DAGE // Hudlæge Nicolas Perricone:

“Som dermatolog er jeg vidne til mange hudproblemer, der skyldes mangel på essentielle fedtsyrer – det gælder alt fra rynker til slap hud og generel accelererende ældning. Bare alle dog vidste, at genvejen til flot hud ligger på bunden af en dåse laks. I Skandinavien har I tilmed en enestående mulighed for at nyde koldtvandsfisk af høj kvalitet, som netop er rig på omega-3.”

EKSTRA SIKKERHEDSNET // Hudlæge Morten Østerballe:

“Med nok bredspektret solbeskyttelse mod både UVA og UVB får du en tre-i-en effekt med solid forebyggelse af både rynker, pigmentpletter og forstadier til hudkræft. Derudover er det nemt og billigt at sikre sig et ekstra sikkerhedsnet for huden ved at vælge SPF med beskyttende antioxidanter. Enten fra et underliggende antioxidant-serum eller en ansigtscreme med SPF, der indeholder begge dele.”

SNUP TIPPET:

Træt af synlige porer? Så er denne her måske for dig. Selvom den koster det samme som en kop kaffe i København.

Vil du stryge rynkerne? Så er denne her måske for dig. Igen til prisen på en kop kaffe.

Find dig ikke i akne. Bliv klogere her.

15 comments on “Hudlægernes vigtigste anbefaling. Uden recept
  1. Ups, jeg fik slet ikke svaret her. Min hudtype er ganske uproblematisk, normal hud.

  2. @Charlotte K, præcis. Fisk er stadig undervurderet.

    @ Kia, Hudtype?

    @ Leafysmoothie, haha, helst heller ikke mig.

    @ Kamille, absolut. Probiotika-kapsler går ikke ind og laver uorden i den sammenhæng. Jeg ved, at Grønhøj anbefaler dem fra Pharma Nord.

    @ Lene Jesperne, LYSI…men de har skiftet navn til: BORNHOLMS ISLANDS FISKEOLIE MED CITRUS.

    @ Camilla, tjaaa, njaa. Til vinter rækker SPF15 jo i hvert fald.

    @ Gitte E, det kan jeg. Har jeg fået mail fra dig?

    Stor hilsen Anette

  3. Hej Anette
    Jeg har samme udfordring som Annemette – har købt adgang til “poreguiden”… og syntes kunnet kunne se den een gang så var den væk. Kan du sende den manuelt til mig på mail ?
    Vh Gitte

  4. Er blevet enormt glad for Rudolph Cares ansigt-solcreme spf 30 og antiage serum i kombination, som jeg har brugt sommeren over – synes den er god mild.

    Er det lidt for voldsomt at fortsætte med dette til vinter, da det jo direkte er en solcreme? Bør jeg finde et alternativ?

  5. Hej Anette – Du har tidligere vist en “fiskeolie med citrus” Kan ikke huske fra hvilke mærke? Har selv den fra New Nordic.. ❤️

  6. Jeg elsker indlæg med hudlæge indput:-) Lige et par spørgsmål:
    Kan man spise sig til de gode mælkesyrebakterier og samtidigt undgå mælk (i forhold til akne)?
    Og er nogen mælkesyrebakterie tilskud bedre end andre?

  7. Spændende, men helst ikke på dåse for mig 😉
    Glæder mig til kollagen indslaget!
    God aften!

  8. Spiser både fiskeoliekapsler og laks, så det er jeg glad for at høre. Så I for resten hende den 95-årige sydkoreaner, som var blevet adskilt fra sin søn og mand, og nu skulle se dem for første gang i 70 år? De var endt i Nordkorea, hun og hendes datter i Sydkorea. Nå, men, det jeg lagde mest mærke til, var hendes hud! Hold da magle, hvor var hun rynkefri! Jeg håber det kan tilskrives alt det fisk, hun nok har spist;-)

  9. Kære Anette
    Hvor længe kan man se de gode råd om rynker, når man har betalt? Jeg har købt tilgang til dem én gang for mdr. siden, men fik kun kigget overfladisk på dem og nu er muligheden væk.

    TAK for apotekersnak og link i går! :-)

  10. @ Marianne Gylding: Fede fisk er godt og ellers fiskeolie i flydende form eller kapsler. Så får du direkte adgang til EPA og DHA, som er de afgørende to stoffer.

    Stor hilsen Anette

  11. Er fiskeolie så lige så godt som “lakse dåsen”? For jeg er faktisk ikke såå vild med laks, og synes det er nemmere med et par gelatine kapsler.

Comments are closed.