Hun kommer med det, alle arbejdspladser har brug for

KOBENHAVNS SJALEKLOGE 01

Der var engang, alle troede, at de skulle lave en Ironman. At det var smart også arbejdsmæssigt at være den type.

Nu ved vi heldigvis bedre. Ved, at det er ro i hjernen, der giver det overskud, den koncentration, den tankevirksomhed, alle arbejdspladser har brug for. Uanset om det er en pølsevogn, en beauty-butik eller et konglomerat, du er tilknyttet.

At være i og arbejde i en tempofyldt verden gør, at nogle af os har brug for hjælp til det med roen. Hjælp til at kunne tænke én tanke ad gangen.

Og det er én af grundene til, at jeg har den dybeste respekt for Sahar. Hun er sjæleklog uden at være mystisk, ærlig uden nogen sinde at blive sælgende – og så ser hun dig. Som i rigtigt ser. Og har hænder, der taler kroppens (og hudens) sprog. I det øjeblik du træder ind i hendes beskedne, men fine, rammer højt oppe under Københavns tage, sætter alle fem sanser ind: Duften, der giver en lyst til at lukke øjnene, den bløde musik, den lune lakrids-te, de helende hænder og synet af den enkle hygge.

Jeg har tit tænkt på vej hjem fra Sahar, at bare det dog var muligt at få den stemme med sig. Den ro, og det klarsyn. Nu er det blevet en smule lettere, for der er kommet en anden mulighed end bare at booke behandlingstid. Som jo også koster.

DEN BEDSTE BID AF SAHAR vil jeg mene, du får på hendes meditationshold, som ikke er halleluja-messende kedelige, men afkoblende på måden, så man kommer væk. Nærmest ud på en lille mini-rejse mentalt.

DAMEN TAGER UD TIL VIRKSOMHEDER. Lige nu – som i lige nu – har hun besluttet også at drage ud til virksomheder, vandværksforeninger eller strikkeklubber og give meditations-sessions. Og se dig omkring: De sejeste virksomheder anno 2018 arrangerer ikke pulskrævende stafetløb for medarbejderne. De arrangerer yoga-hold, læseklubber, vinterbadning og meditation.

TIP ENDELIG hvis du kender andre, der tager ud og giver gode meditations-sessions. Eller bare kan lære det med ro fra sig.

KOBENHAVNS SJALEKLOGE 02

KOMMENDE UGE PÅ BEAUTYSPACE:

  • Der kommer et surt opstød på Beautyspace på mandag. Så lad være med klikke ind, hvis du vil beholde dit gode humør.
  • Vi kommer til at lave et stort anmelderhold på Bioeffect.
  • Jeg har pakket en toilettaske, jeg tror, du vil se.
  • Og så er der ansigtscremen, Københavns Lufthavn ikke kan holde på lager. Fordi folk går amok. Hvem ved, måske smører de hele kroppen ind i den.
  • Der er også en syresnak, vi må til bunds i.
22 comments on “Hun kommer med det, alle arbejdspladser har brug for
  1. Tak for at sætte det på plads Anette Stoler mest på dine ord! For lige nu gør Sebutone, Sebugel og ACE olie fra Environ en stor forskel for min hud. Er begyndt at bruge produkterne efter kyndig vejledning og behandling hos Sara Lorentsen. Hun gjorde mig opmærksom på vigtigheden af antibakterielle ingredienser, når man har uren hud. I Environs produkter er der tetræsolie, som jeg egentlig for længst har glemt, fordi det ingen virkning havde på min hud i teenageårene, men i kombination med BHA, mælkesyre, ACE-vit og råmælk(!) virker det til at fungere ret godt.
    Mange hilsner Kristina

  2. Åhh, ville elske en behandling hos Sahar! Det må være helt fantastisk.. Jeg tror jeg må have det som mål inden sommeren er slut! Og meditationsholdet lyder virkelig også godt :)

    Glæder mig til at læse med næste uge – spændende ting du teaser om (åhrmand, hvor gad jeg godt teste Bioeffect ;))
    God weekend :)

  3. Sikke en teaser!
    Bortset fra det sure opstød, ser jeg frem til at læse hvad du har i gemmerne!

    (Tak for svar ang. EA og altid hyggeligt at støde på dig!)

    God weekend!

  4. Vil helt vildt gerne besøge Sahar en dag. Lyder som ultimativ selvforkælelse!
    Glæder mig til mere syresnak i næste uge! Har været til scanning ved BP i matas i dag og fik igen at vide at syre gør huden tyndere og at det ikke er en god idé at bruge på min hud, som er tynd af at have haft akne i mange år… Men tror nu alligevel, at jeg vil holde fast i min toner med salicylsyre (lige nu Sebutone fra Environ), for husker at have læst herinde, at det er en skrøne, at syre gør huden tyndere…

  5. Jeg læser altid ivrigt med, også i kommentarfeltet! God weekend og glæder mig til en ny uges skriv fra dig!

  6. Ja, så er det jo lige før man glæder sig til mandag og næste uge – her fredag eftermiddag hvem skulle nu have troet det God weekend til dig og alle I andre, der venter spændt på nyt som jeg.

  7. kommer lige fra Magasin efter en lille oxygen behandling, meget fin vejledning og kompetent, kan dog ikke rigtig mærke forskel, kun 1 time efter, men pyt, har tør hud i denne tid – jeg var også forbi Bioeffect og blev ikke rigtig klogere på forskellen mellem 30 dagskuren og den nye 1+2 som jeg spurgte ind til, så jeg glæder mig til dit input :-) god weekend!

  8. @ Susanne D, hvor bliver jeg træt. Og lidt sur. Og samtidig næsten rørt over dine gode logik: “Det er omkring øjnene jeg har mest brug for A-vitamin”. Hør engang: Det vælter frem med eye-pads med A-vitamin, for selvfølgelig har vi brug for det dér. A-vitamin øger kollagenmængden. Længere er den ikke. Bliver man irriteret af A-vit, så er det fordi man går for vildt til den.

    Prøv næste gang at bede om dokumentation for det der bliver sagt.

    Stor hilsen Anette

  9. Jeg ser frem til den kommende uge. Jeg melder mig meget gerne som anmelder. Nu vil jeg ønske at jeg skulle ud og rejse. Glæder mig til at høre mere om den crem.
    God weekend

  10. Spændende glæder mig til at læse nyt fra dig .
    Og så lige et spørgsmål. Jeg bruger granative retinoid 5 % fra the ordinary og jeg bruger den også rundt om øjnene, hvor jeg vitterlig trænger mest til a-vitamin . Her i dag var jeg så I Matas og fik at vide at det måtte jeg bestemt ikke. Hun holdt en længere tale om molekyler osv som jeg ikke rigtig forstod så meget af. Jeg skulle bestemt bruge en øjencreme. Men jeg mener helt bestemt at have læst fra flere sider at øjencreme ikke er så nødvendigt, men at man kan bruge ansigtscreme mv op til øjnene. Er det helt slemt at jeg har brugt a cremen ind til øjeområdet? Stoler altså mest på dine råd 😉

  11. Interessant fredagsinput, Anette. I vores koncern har vi netop sat mindfullness på dagsordenen som tilbud til samtlige medarbejdere – er spændt på, hvordan de tar’ imod det nye tiltag. God weekend!

  12. Det lyder som en fantastisk idé med meditation ❤

    …Og det der Bioeffect anmelderhold – jeg melder mig meget frivilligt ❤

  13. Anette for faen!

    Jeg skal ud at rejse her i weekenden, så sig da lige, hvad det er for en ansigtscreme, jeg skal hapse, så jeg kan prøve at være bare en lille smule firstmoover 😉

Comments are closed.