Hvem sagde kedelig?

Prøv lige at forestille dig en neglelak som krydsfeltet af de tre, der her flyder lettere kaotisk sammen. Måske er det bare mig, der har noget med gråt? Alternativet er selvfølgelig at ty til Chanels bedste nummer længe: Nemlig nummer 646, som er en neglelakfarve, der kan få det til at gibbe i de fleste nude-entusiaster. Vil jeg tro.

Tilbage til det grå, hvor jeg ved nærmere eftertanke ikke er alene – bare skæv til Tom Fords fascination under seneste modeuge i NYC – eller se Tromborgs nye gråtonede mineral-skygger, der også kan bruges som eyeliner.  Selv er jeg typen, der enten slet ikke går med øjenskygge eller også giver den fuld skrald med meget mørke farver som gråt, brunt og mørkeblåt… noget der kommer en lille film om snart (på opfordring efter i går).

ET VIRKELIGT KEDELIGT VALG MÅSKE: Blandt det nye makeup derude, så er der især ét produkt, som jeg vil anbefale dig at prøve (ikke nødvendigvis købe, men bare prøve). Det er Erborians CC EYE, som er en fugtfidus af en multitaskende creme, der både lysner omkring øjnene, dækker en smule og samtidig indeholder SPF 20 lige dér, hvor vi ofte misser mod solens stråler. Produktet kommer hos bl.a. Sephora inden for nogle få uger. Erborian er i øvrigt et af de mærker, der har en ufravigelig fast plads i kufferten hos makeupartist Johanne Danshøj. Fordi de kan noget med fugt og glød på én gang.

NB: Marts måneds Book’n Beautybox går først ud torsdag den 7. marts. Hvis du vil se den, når den er klar, så skriv dig gerne på listen her.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

9 comments to “Hvem sagde kedelig?”
  1. @ Pernille S, ikke mig bekendt. Men det findes helt sikkert. Udfordringen med SPF er, at det fylder meget i et produkt.

    @ Mette Sloth, mange tak for dit svar.

    Stor hilsen Anette

  2. Det ville være skønt hvis man kunne få en concealer med solfaktor! Især til brug ved øjenområdet.
    Men måske den allerede findes?! Kh Pernille S

  3. @ Elisabet, jeg tror, den er i butikkerne om et par uger herhjemme.

    @ Christine, jo da: Pestle & Mortars hyaluron-serum er spot on.

    @ Sanne, gråt kan noget.

    @ Anni, så skal du have fat i det fra dermalogica, som vandt prisen ÅRETS SERUM på Beautyspace i december.

    @ Mette Sloth, åhhhh ja, det er den. Har du problemer med at få den til at holde?

    Stor hilsen Anette

  4. Hej Anette
    Sidste år en gang var der en lækker vitamin c-serum med i din boks. Den var jeg ret glad for. Min aldrende hjerne kan ikke huske mærket, og nu kunne jeg godt tænke mig en c-serum igen. Kan du mon huske, hvad det var?
    Kh Anni

  5. Jeg er altså også ret vild med gråt, mig der ellers er erklæret farve-fetichist. Synes det er super elegant og så passer alle andre farver til, så smart. Tjækkede Essies glimmereksplosioner ud, men det så for rodet ud.

    Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

  6. Hej

    Tak for noget fede indlæg

    Kunne du ikke anbefale et virkelig godt fugtgivende serum til under dagcreme og evt natcreme, ville også være fint hvis den kunne bruges ved de fine liner ved øjnene, ellers må du også godt anbefale en øjencreme.
    Har brugt dermalogica i mange år, men er åben for nye input
    Mvh Christine
    PS. Helst uden for meget møg i

  7. Hej Anette
    Er det bare mig der ikke kan finde Erborian CC eye touche parfaite på linket? Syntes kun der er én BB?
    Kh Elisabet

Comments are closed.

Følg på Instagram