Hvis jeg nu siger seriøst kraftigere hår…

haarolie

Tror du så på det? Og på at det kan komme fra en flaske? Selvom jeg er oliefeber-ramt, ville jeg ikke tro det, og min begyndelse med Moroccanoil blev også…virkningsløs. Men så fandt jeg ud af teknikken. For ved at kramme (og jeg mener virkelig kramme) en mandelstor portion ind i håndklædetørre, skulderlange lokker – mindre i kort hår – og derefter sætte blæs på føntørren og vende hovedet nedad så skete der noget. Voldsomt. Nemlig 40 procent kraftigere hår – sådan cirka på øjemål.

SNUP TENDENSEN: Flyvske fehår kan tæmmes med et par dråber af samme olie, og som om det ikke er nok, så tager det også kortere tid at føntørre hår i selskab med olien. Halv så lang tid og vel derfor CO2 besparende? En af hovedingredienserne er arganolie – den marokkanske kultolie, der også topper i hudplejemoden. Jamen, tænker du måske, og jo, der ER et jamen, for der er silikone i olieblandingen. Men jeg har det med Moroccanoil Oil Treatment som med fredagsslik. Begge dele hitter. Bare ikke hver dag.

NB: Moroccanoil Oil Treatment er nomineret i Danish Beauty Award

36 comments to “Hvis jeg nu siger seriøst kraftigere hår…”
  1. Anette – jeg har ladet mig overtale af dig og min frisør og har investeret i olien… Laver et indlæg ovre hos mig selv om det (om et par dage).
    God mandag 🙂

  2. Den må jeg prøve – har lige siddet hos frisøren og studeret flasken… Jeg bruger altid mindst 20 min om morgen på føntørring, fordi; jeg har tykt hår i nakken men fladt i toppen, så dette vidundermiddel må jo udligne forskellen og enddog mit elforbrug…smilies

  3. Nu har jeg afprøvet det på mit lange, naturkrøllede hår og hold da op, hvor fik jeg volumen!Ikke så meget i de sidste 20 cm, men fra hårstrårets start og 15 cm derfra. Min kæreste spurgte; Hvad har du lavet med dit hår?Hvis han bemærker en ændring er det lig med markant ændring. Så tak for tricket – nu ved jeg hvad jeg skal bruge min olie til:-)

  4. Den skal da prøves i mit hår som SAGTENS kunne bruge mere fylde! Tak for tip!

  5. Det lyder som olien jeg må have fat i! Tak for endnu et fantastisk tip – som oven i købet er til at betale (synes gode hårprodukter ellers koster en mindre formue…)

  6. Anette har 200% ret. Jeg har brugt vidundermidlet i over 6 måneder – DET ER SOM ANETTE SIGER. Skønt skønt!!

  7. @Gitte – uhhh det svært spørgsmål. Jeg synes, at de begge er rigtig gode, men jeg synes, Oribe er bedst, når det gælder deres tørspray – så 1-0 til den, der er dagens blogpost.
    @Julia Kim – jamen så er det da det. jeg skal stoppe ved hårgrænsen og la’ være med at lade den løbe ned af kinderne.
    @Dorthe B – jeg synes den er god mod krus og jeg har set den blødgøre uregerligt hår og er absolut fin til naturkrøl også.
    @Tine – absolut ikke. I det tørrede hår skal der endelig ikke flere deciliter i men bare lige et par dråber fordelt godt i hænderne først.
    @Sine og EvaK – godt med et par testhoveders ord på bloggen.
    @Louise – lad mig vide om det virker.
    kh
    Anette

  8. Tak for tippet, Anette – må se at få prøvet det der arganolie. Har du en vurdering af Moroccan vs. Orofluido?

  9. Det er da lige godt smart 🙂 Jeg har aldrig hørt om den før. Volumen har jeg ikke problemer med, men små (mange) flyvske hår har jeg 🙂

  10. 40 % kraftigere hår….så skal den altså ikke anvendes i ansigtet – eller bikinilinjen høhø;-)
    Spøg til side! Lyder spændende. Lige noget for mit tørre krøllede hår. Jeg spiser også fredagsslik en gang imellem – også om lørdagen:)

    Tak for fif

  11. Virker olien også på naturkrøller. Eller skal der noget helt andet til?

  12. Og så er jeg klar … har den største høstak 🙂 glæder mig meget til at prøve det

  13. Den olie er vidunderlig, jeg har haft den i noget tid nu, og jeg elsker den. Jeg har selv meget stort, kraftigt hår, og olien virker nærmest som smør for mit hår, det elsker bare den olie, og det bliver så fint og blankt, og ikke kruset. Kan kun anbefale denne vidunder-olie:-)

  14. Sjovt du skriver om den, for jeg har liiiiige købt den 🙂 Prøvede den hos Stuhr og var helt solgt, for den er nemlig også fantastisk til at glatte mit hår ud med 😉

  15. Birgitte B – sorry, fik ikke svaret før. Ja, den er også fin til fint hår, men prøv dig frem med mængden. kh a

  16. Jeg har den også,men har slet ikke fanget fidusen og fatter ikke at den er så hyped!Nu skal jeg prøve dit trick!

  17. Olien koster 299 kr. og nærmeste forhandler kan I få oplyst på 36161609 (der er ca. 600 salgssteder i DK, så den er ikke hemmelig). Mht. silikone, så jo, der ER kvalitetsforskelle og ‘konerne’ er ikke farlige. Jeg ser bare silikone som fernis, men hvem kan ikke også have brug for det? kh Anette

  18. Jeg har den faktisk, men har kun brugt den én gang uden større fidus til den. Men måske jeg skulle komme i gang med at få den testet af, for den bliver virkelig rost overalt. Vil prøve dit kramme-trick fremfor “bare” at bruge det som kur.

  19. Har lige set at Lee Stafford ligeledes har en Moroccan Oil i sin produktserie. Den er at finde i Magasin til ca 160kr 😉 Ha en go dag derude!

  20. Det lyder da fantastisk – den skal jeg straks have fingre i – vil glæde mit til den efterfølgende løvemanke 🙂
    Jeg skal vidst snart bygge til på badeværelset hvis jeg skal blive ved med at læse denne her blogg, så mange gode tips man får her…

  21. Jeg er også een af dem, der ønsker anvisning til distributør!!
    Tak for skønne indlæg!

  22. Måske man simpelthen skulle droppe sin fredagsslik og købe olie i stedet? Hvaaa’ siger du den koster, og hvor kan man få’en?

  23. Det er nemlig SÅ effektivt!

    Efter at have været kunstig “blondine” i nogle år, har mit hår til sidst krævet særlig pleje, hvis ikke jeg skulle overveje at gi’ mit hår en pause og gå tilbage til leverpostejen (bare for et halvt års tid), men så introducerede min frisør mig for olien her.

    Nørj, hvor blev jeg glad for den! Mit hår skinner igen og jeg kan virkelig mærke, at det næres af den gode olie, så HELT SIKKERT thumbs up herfra 🙂

  24. Jeg fik olien så snart den kom til Danmark og jeg vil ikke undvære den. Jeg bruger den både i håndklædetørt hår, efter jeg har glattet mit hår og efter jeg har krøllet det. Håret får det smukkeste shine og så dufter olien jo fantastisk! Moroccan har en fast plads på min hylde 🙂

Comments are closed.

Følg på Instagram