Jo mere, jo værre

phFormulaF

Apropros i går og de koreanske kvinders vigtigste regel. Og de mange lag. Så er der for mig ingen tvivl om, at fugttricket, serum og beskyttende forsegling med ansigtscreme og SPF (måske i samme produkt) fungerer. Især hvis man husker at trække vejret og børste tænder mellem de forskellige lag. I øvrigt er det præcis, hvad der svarer til bunden i Hudplejepyramiden.

Hvad der bliver neddroslet en smule i rutinen er olie, som nærmest bare nævnes i forbifarten. Og det kommer vi tilbage. Ikke dog, at de gyldne dråber skal undværes, for det skal de ikke. Men overvej:

  • Hvad de vejrkloge melder (olie har i høj grad en kuldeisolerende funktion)…
  • Hvor meget fedtstof der er i den hudpleje, du allerede bruger…
  • Om din hud er til den tørre til den fedtede side…
  • At der er forskel på olie – der er de ultralette som eksempelvis jojoba og der er squalane. Husk at man kommer langt med en enkelt dråbe.

HØRT FRA EKSPERTEN HOS KOSMETIKEREN: ”Mange kan slet ikke optage produkt på produkt på produkt, siger Jane Skjelmose fra Beauty Akademiet. ”Måske fordi hornlaget ikke tillader det, fordi der aldrig bliver eksfolieret, og så er det alting begynder at fnulre”, som hun siger. Noget, der også kan fnulre er foundation, der smøres på. Den skal lægges på – og med det mener hun smøres med let hånd, for ellers kan der dukke sjove billeder op.

PS: Blandt de renseprodukter, jeg kalder verdens bedste, hører EXFO, som indeholder en smule peelende syrer. Stadig cremet og til at vaske af med vand.  

19 comments on “Jo mere, jo værre
  1. @ Nadia – Det kan være svært at afgøre, HVAD det er, der giver balladen. Måske er det noget med produktet, som Marianne W siger, måske skal du lige trække vejret og børste tænder mellem de forskellige lag.

    @ Marianne W – 1000 tak fordi du deler din erfaring.

    KH Anette

  2. Nadia – jeg svarer lige, da jeg har oplevet det samme. For mig var det hyaluronsyren fra The Ordinary der laver balladen med at fnuldre under deres serum foundation. Jeg bruger den i stedet om aftenen, så er der ingen problemer. Om morgenen er jeg begyndt at bruge deres Matrixyl produkt, som også indeholder HA; dog i mindre mængde – problem solved :-)

  3. Hej Anette.
    Jeg er begyndt at bruge niacimid 10 % + zink 1 % fra the ordinary, efter rens. Derefter lægger jeg hylaronsyre fra the ordinary ovenpå og til sidst hybenkerneolie. Men når jeg tager hybenkerneolien på smuldre den! Har du noget bud på hvorfor? Mvh Nadia

  4. EXFO er perfekt renseprodukt til alle hudtyper :) bruges fx på tør hud om morgenen, lad den sidde et øjeblik fx mens du børste tænker, emulger (dvs tag vand på hænderne) og vask rundt i produktet på huden.
    Om aftenen gør jeg det altid 2 gange for at fjerne øjenmakeup – som den også kan bruges til :)
    2 x om ugen som peeling – lad produktet sidde i 10 min – BINGO det er da nemt og SÅ VIRKER DET :)
    KH Kosmetologen fra Herlev :)
    klinikbettina.dk

  5. @ Anette W – Af og til er der brands, man ikke har match med.

    @ Sanne – Og det fungerer med garanti med den ene dråbe? Balancens kunst mestrer du allerede.

    @ Leafysmoothie – SÅ god pointe. I solcremer er der tit mere fedtstof i, end man normalt måske er vant til at bruge og så er det, vi har balladen.

    @ Susanne – Nej, hvis din hud har det fint, så gør du det rigtige. Eksfoliering må omvendt ikke overgøres.

    @ Panini – Den er god som mist. Besvarer det dit spm.?

    @ Lotte Munk – Stor tak fordi du deler din erfaring.

    @ Pernille S – Præcis.

    @ Louise – Du vl synes så godt om det renseprodukt.

    @ Tanja – Svaret er aldrig. Det vil aldrig være nødvendigt. Og ja, rensen kan bruges dagligt.

    Stor hilsen Anette

  6. 1000 tak for kommentarer og gode ord, jeg er tilbage med svar til alle senest søndag eftermiddag. Stor hilsen Anette

  7. Kære Anette, lidt i en helt anden boldgade – jeg går spændt og venter på Environ produkterne. Hvornår forventer du, at de bliver sendt ud? Rigtig god weekend. Hilsen Winnie

  8. Hej Anette. Hvis jeg nu begynder at bruge pH formula rens ( den du anbefaler) hvor der er mildt eksfolierende i, og iøvrigt også bruger vaskeklud hver morgen, hvor ofte er det så nødvendigt med en decideret skrub til ansigtet. Og hvor ofte bruger du selv skrub/ fugtmaske ?Knus Tanja

  9. Hej Anette
    Åhhh din mail kommer som sendt fra himlen – står netop og skal til at købe mig et renseprodukt, og kan ikke ikke finde ud af hvilken, pga mine hudorme på næse og hage Ville EXFO rens måske være god her?? Resten er min hud, er som den skal være
    Mvh Louise

  10. Tak, Anette fordi du giver svaret på gårsdagens gåde. Olie selvfølgelig! Et par dråber af min hybenkerneolie svigter aldrig. :-)

  11. Misten fra Jurlique, som var i pakken sidste måned, er den god som base så?
    Mvh
    Panini

  12. Jeg har døjet med meget meget tør og sart hud, så min hud har lappet i sig af lag på lag med olier. Men efter brug af Bioeffect og A vitamin nok, har min hud ændret sig. Nu er den mere normal til tør og kan mærke jeg skal til at nedjustere brug af olieholdige produkter:0)

  13. Hej Anette,
    Så er det måske ikke engang nok at jeg bruger eccoking peelmaske engang om ugen?. Burde jeg så også bruge en rens om aftenen med peeling effekt (evt EXFO rens)? Skal lige siges at jeg også bruger eccoking dermaroller ca hver anden dag.

  14. Jeg har især gjort mig erfaring i fnuldre kategorien med solpleje og makeup, sammen eller hver for sig. Men man eksperimenterer sig frem og så funker det til slut! 😉
    Fra din byrdie link i forrige artikel, kom jeg videre på youtube og fandt noget med at klappe de mange lag ind i huden. Det var spænende og jeg har testet lidt… Føles mærkeligt og jeg ved ikke rigtig om det ‘er mig’…. Time will tell…

  15. Jeg er ikke så god til alle de mange lag. Jeg har længe (de sidste par år) forsøgt at forenkle meget i mit liv – tror det kommer med alderen. Jeg har dog en del serum (sera?) på lager, og er glad for at du skrev at det lige skal “suge ind”, for det har jeg længe været i tvivl om. Hvis ikke, kan man jo næsten lige så godt blande serum og natcremen sammen og spare en omgang indsmøring. Af olie har en for tiden en Argan olie, som jeg om vinteren blander en enkelt dråbe i dagcremen af. Jeg har tør hud og tidligere brugte jeg forskellige cremer om sommeren og vinteren. Et af de bedste tricks jeg længe har fået. Rigtig go’ dag, smukke. :)

  16. Jeg har flere gange oplevet at min dag- eller natcreme fnulrer, men det af hænger helt af hvilke mærker jeg bruger, både under cremen og så selve cremen.
    F eks elsker jeg Ole Henriksens produkter, men oplevede desværre at de fnulrede på min hud, så dem måtte jeg opgive at bruge til sidst.
    Jeg har også været ude for andre fnulre- mærker, men det, jeg bruger lige pt passer åbenbart godt sammen, for der er intet fnuller.

Comments are closed.