Koden til superhud knækket i New York

nyc3

Hvis du kender en professionel sportsudøver, så se engang nærmere på hans eller hendes kropshud. For på tværs af alder og køn, er den nemlig oftest virkelig fin, spændstig – og ja, glat. Ansigtshuden kan være en noget anden historie – og af flere grunde. Én af dem er, at træning bidrager til en hudvelbevarende cirkulation. Og vi træner ansigtsmusklerne for lidt – noget, der rettes op på hos Face Love Fitness, hvor jeg oplevede de mest intense træningsminutter i mit liv.

Her kommer otte Beautyspace-anbefalinger, som også virker, selvom du ikke skal til NYC. I hvert fald et par dem:

nyc1

  • Er du i New York, så tror jeg, du vil sende mig kærlige tanker efter en omgang face love fitness på One 5th Ave i Soho, hvor træningen sker i Intelligent Nutrients nye (og toplækre) lokaler. Online tips her.
  • Jeg var heldig at møde Aerin Lauder (det pæne menneske) i NYC, hvor du her ser hendes kontor. Jeg havde lange ordresedler med hjemmefra på hendes ting – faldt selv for både hende og den her duft.
  • Lav din egen mandelsmør i Whole Foods (og glem ikke deres vitamin- og skønhedsafdeling), nyd madscenen hos Dean & Deandeluca, få mindst én lobster roll i The Plaza Food Hall og snup en vinduesplads hos The Butchers Daughter, hvor især deres crab cakes er gode.
  • Victoria Beckhams makeup var landet i NYC, og fra på mandag kan alt prøves i Magasin. Er du i New York, så gå i Saks og spørg efter brynspecialisten Homayra Razawi på Estée Lauder-standen. Uden beregning fikser hun alles bryn på smukkeste vis.
  • På Madison Avenue nummer 976 ligger restauranten Kappo Masa, som laver vanvittig god sushi. Book i god tid, for stedet er endt som byens magnet.
  • Jeg er vild med både The Meatpacking District og alle Sohos cafeer, hvor det ikke ville være noget problem at tilbringe en eftermiddag på Epistrophy (200 Mott Street)…bare sidde der i sofaen og skiftevis kigge på mennesker og læse The Newyorker i selskab med den gode kaffe.
  • Bedste udsigt er på toppen af Rockefeller Center. 

nyc2

SIDSTE CHANCE er i dag, hvis du vil ende som Origins-vinder.

SKAL VI SES? Hvis ja, så planlægger jeg at give den gas på Silkeborg Bibliotek den 27. oktober, hvor der også er goodiebags til alle (hvis den slags betyder noget). Billet til 100 kr. inkl. det hele fås her. 

14 comments on “Koden til superhud knækket i New York
  1. Jep elsker det men cool lifting er nyt det har jeg ikke prøvet før….har du ?

  2. Et indlæg som gav mig gåsehud midt i min matcha-moment! Den slags dejlige NYC-gåsehud som man nyder. Må afsted snart igen, og bruge ALLE dine tip. Ahhhh! Nice, nice, nice!

  3. Vidunderlige tips! Jeg må se om mit stramme program i november efterlader tid til bare et enkelt af de luksusstop du har gjort dig. Du ser så velbehagelig ud på billedet under din behandling – bedste salgsargument nogensinde :-)

  4. @ Christina K – Din favorit-behandling ;o)

    @ Anette J – Åh, det lyder spændende, og jeg er overbevist om, at det er vigtigt – det med de uvante folder.

    Stor hilsen Anette

  5. Fine billeder – de giver meget lyst til at rejse (straks).

    Jeg får undervisning i Fascial Flow, der har fokus på bindevævet fra top til tå. Vi laver også øvelser specifikt i ansigtet, og de gør fantastiske ting ved huden og afspænder kæber og øjenomgivelser. Det er godt, at vi kan have øjnene lukkede, når vi laver lige de øvelser, for vi får virkelig lagt huden i uvante folder.

  6. New York har jeg desværre ikke været men i dag fik jeg en omgang fire on ice efterfulgt af en omgang cool lifting wau føler mig så stram hahaha kan dårligt løfte panden uieee

  7. @ Karina – Vi må derover så! Og tak.

    @ Tonnya – Selvom jeg altid er så glad for at komme hjem igen, så savner jeg også New York lidt.

    @ Rie – Tak for dine ord – jeg er klar!

    Stor hilsen Anette

  8. Lækkert og inspirerende indlæg Anette, får lyst til det hele.

  9. Hvor ser det bare skønt ud. Ville elske at rejse til New York sammen med dig. Man må jo komme hjem som et helt nyt menneske. Det må være det næste beauty ture til new york :O)

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!