Mand, der skal bryn på

Bryn er vigtigere, end de fleste tror. For de er den ramme, der er med til at give ens ansigt karakter.  Falmer de, eller tynder det ud i mængden af hår, så overvejer du måske at få hjælp.

Jeg ved ikke med dig, men jeg kender det fra mig selv. Brynene bliver nemt glemt. Og det er så stiktosset, når de nu virker som en optisk løftestang for hele ansigtet.

Det gælder selvfølgelig også for mænd, som det handler mest om i weekendens Børsen.

Her er, hvad brynstylist og specialist Kenny Anker siger i artiklen: ”Det er vigtigt, at mandebryn ikke bliver for pæne og for velfriserede. For mig er de flotteste herrebryn rå, pjuskede, velsoignerede og velplejede, men ikke nødvendigvis fuldstændig symmetriske eller skarpe i kanten.”

Det kræver selvfølgelig, at der er noget at arbejde med, og her gør M2 og Revitalash det stadig bedst, hvis du har brug for vækstgødning.

Hos Beauty Avenue på Frederiksberg har de en 20 minutters kort frokostbehandling målrettet mænd. ”Med brynsaks og trådteknik gør vi det, som vi kalder at rense brynet for uønsket hårvækst. På den måde åbner vi op, så så øjnene kommer mere frem i lyset”, siger hud- og hårspecialist Stella Nisreen, som også tager sig kærligt af det, hun kalder ”hængebryn, hvor hårene vokser nedad”.

PÅ TIRSDAG KLOKKEN OTTE: Der kommer en ekstra-sag ud på tirsdag klokken 8.00 til alle på listen her. Jeg kan ikke love, at det er noget for dig. Men måske er det.

@beautyspace på INSTAGRAM

14/02/2019
Tillad mig at være flabet
Når jeg nu prøver at give dig noget bedre end 10 yndlingsprodukter
19/02/2019
Dagens plaster
For dig der mangler fugtforstærkning

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    TAK for alle dejlige kommentarer. Flere af jer kender den gode hr. Kenny kan jeg se.

    Et par svar på konkrete spørgsmål:

    @ Pernille S, jeg synes, den bedste hjælp er at komme i hænderne på en ekspert, der kan farveguide. De er også dygtige hos MAC til bryn i forhold til at vælge farve.

    @ Marianne Gylding, give opstrammende strøm til omkring øjnene.

    @ Monica Madsen, begynd med Environs AVST Gel – den er jeg sikker på vil være verdens blidste start. Slår du ud el. føles det ubehageligt, så må du overveje at stoppe.

    @ Viola, helt klart skære ned på mængden af olie. Squalaneolie kan gå i små mængder.

    Stor hilsen Anette

    20/02/2019
  • Viola

    Og olie i hudpleje. Jeg har fået at vide et par gange at jeg skal gå udenom produkter med olie.
    En ting er at jeg har en selvsmørende T-zone, men gør olie i min hudpleje mon min acne værre?

    19/02/2019
  • Viola

    Hej Anette.
    Der er noget jeg har tænkt på i et stykke tid. Hvis man har acne er der så nogen bestemte ingredienser man skal prøve at undgå i hudpleje og i make-up? Hvad med silikone for eksempel?
    Kh Viola

    18/02/2019
  • Monica Madsen

    Kære Anette
    Noget helt andet, men ikke mindre vigtigt A- vitamin. Jeg reagerer voldsomt, med tør hud og helt ødelagte smertende læber. Kommer det naturligvis ikke på læberne. Har prøvet en del forskellige mærker, og er gået langsomt frem, men resultatet er det samme‍♀️ Kan man være allergisk?

    17/02/2019
  • 1000 tak for alle gode ord her. Jeg er tilbage på Beautyspace på mandag. KH Anette

    16/02/2019
  • Charlotte

    Pernille – du skal forbi Kennys salon for deres brynpen er helt fantastisk og de kan hjælpe med korrekt farve

    15/02/2019
  • Hvad kan den dims fra nu face?

    15/02/2019
  • Majbritt

    Må slå et slag for X-Lash som også laver bryn serum og koster det halve …

    15/02/2019
  • ninia brentton johansen

    oh nej kan vi kvinder nu ikke få lov at være i fred herinde hos den bedste skøndhedsekspert
    amaja

    15/02/2019
  • Karoline L

    Jeg elsker Kenny Anker. Gil his en af hans stylister før jeg flyttede til England – og det er pengene værd! Mine bryn har aldrig været flottere, og jeg savner et alternativ her i London.

    Kæmpe fan herfra

    //K

    15/02/2019
  • Pernille S

    I takt med mine bryn er blevet mindre tætte og mit hovedhår er blevet mere gråt (salt/peber), er det nødvendigt at tegne mine bryn op, for at ramme ansigtet pænt ind. Synes dog det er svært at finde den rigtige farve. Har du eller andre et godt tip? Bruger Benefit nr 2, men synes let den og andre brynfarver får et rødligt skær, hvilket ikke er klædeligt til min hårfarve! Kh Pernille S

    15/02/2019
  • Charlotte

    Flotte bryn gør en kæmpe forskel. Jeg var på Kennys klinik for et par uger siden og jeg kom i god tid og var så heldig, at kunne bruge tiden i den lækre nye klinik med din smukke bog
    Sender de varmeste anbefalinger til Kenny og teamet…

    15/02/2019

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.