Makeup og hudpleje på stift

Written by Anette Kristine Poulsen on september 13th, 2019

Milk er navnet på det veganske makeup- og hudplejemærke, som er udviklet af New Yorker-folkene bag fotostudiet Milk Studios. Selvom flere af produkterne ligner noget, der mest er til skæg og fest, så er der tænkt over tingene – som at alt fra skintonic til serum er hældt på stift, så hudpleje uden risiko for udslip er til at have med sig. Jeg er begejstret for deres blur-ansigtspudder med hudplejende avokadoolie og hyaluronsyre, hvor tre-fire hurtige børstestrøg giver en ensartet og frisk overflade. Og så er serum på stift jo en skæg idé, hvor man bare swiper hen over huden uden at skulle bruge fingrene. Vegansk og det hele, men ikke fri for silikone.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Undgå slidt blegning

Written by Anette Kristine Poulsen on august 12th, 2019

Danske Nuori – kendt for deres friskblandede opskrifter på hudpleje – udvider med nye produkter til hovedbund og hår. For når saltvand, klor og sol har været og måske stadig er en del af sommerlivet, så ender håret hurtigt tørt og bleget på den gullige, meget lidt flatterende måde. Brug hat eller ty til UV-og slitage-beskyttelse – her med en blanding af aloe vera, hvedeprotein og arganolie. Nuori Shield Spray koster 199 kr. på nuori.com.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Skrubskønt kaffegrums

Written by Anette Kristine Poulsen on juni 14th, 2019

Du kan gøre det selv: Bruge afkølet kaffegrums på krop og hænder og mærke, hvordan huden bliver ikke bare friskere og blød, men bemærkelsesværdig blød pga. kaffeolien. Det veganske mærke Upcicle har gjort det rasende pænt at bruge op ved at blande kaffegrums, som de henter på caféer, og derefter blander med sommerduftende citrongræs (min yndlingsduft), havsalt, kokosolie og sheasmør i en praktisk tube. Fås hos wegabeauty.dk.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Rasende godt klædt på

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 21st, 2019

Et rungende stort og saftigt tillykke til Mette Skjærbæk, som er hende, der stå bag Karmameju. Du kan roligt glæde dig til at indsnuse damens første duft. Også selvom det danske mærke allerede er kendt for sin besnærende evne til at bruge æteriske olier, så de sidder fast i dufthukommelsen – bare spørg skuespiller Connie Nielsen, der bestiller Karmameju-salver i kassevis. Powderbloom er navnet på de nye duftdråber, hvor jordbundsagtig harpiks krydser citronfrisk bergamotte, pudret rose og cremet cedertræ. Det er mere end godt. Duft den hvis du kan komme til det.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Det med at være halvt mand

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 14th, 2019
.
Den lidt spøjse besked fik jeg ud af systemet ved at skrive om det i novemberudgaven af ELLE i 2017. Du kan hente ordene her.
.
beautyspace on tablet beautyspace
 

Ren så det mærkes

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 6th, 2019

I sidste uges Børsen Pleasure havde vi en artikel med om Aesops legendariske håndsæbe. Du ved den i den brune flaske med det sort-hvide mærkat, som du sikkert har set i boligreportager og på badeværelset på de bedste restauranter og hoteller – måske endda selv har stående. For sjældent har en sæbe opnået at blive så tung en stilmarkør. Faktisk i en grad, så det er den, snarrådige ejendomsmæglere i Stocholms-området altid har på lager. For i et snuptag at kunne kastere ekstra klasse over et nyt salgsemne.

I det hele taget har Aesop noget med rens, hvor der er netop er tilføjet en nyhed, der gør det, som ellers kan være en smule svært: Nemlig at rense ansigtet mildt – og dvs. uden at det skummer – men samtidig på en måde, hvor huden føles ren uden en tilbageblivende fedtfilm. ’Gentle Facial Cleansing Milk’ er tilsat ekstra fugtmætning og B-vitamin, og kommer i en mindre praktisk, men umanerlig smuk glasflaske.

PS: Og fordi alt ikke skal handle om forbrug, får man på Aesops produkter et klogt citat med sig hjem, som for håndsæbens vedkommende er Carl Jungs ord:

”Often the hands will solve a mystery that the intellect has struggled with in vain.”

beautyspace on tablet beautyspace
 

Godt pakket til prisen i tilfælde af sol

Written by Anette Kristine Poulsen on april 24th, 2019

Sol – nattefrost – sol. Når april er uforudsigelig, betaler det sig at være forberedt. Det smarte ved Rudolph Cares nye Bon Voyager-sæt er, at solbeskyttelsescremen her også fungerer rigtig godt som  almindelig ansigtscreme pga. indholdet af beskyttende antioxidanter, blødgørende aloe vera og fugtmættende glycerin. Derudover får du en mini-skrub og solcreme til kroppen plus duftolien ’Signaturen Notes’.

Rudolph Care hører til dem, der gør mere.

beautyspace on tablet beautyspace
 

En anbefaling

Written by Anette Kristine Poulsen on april 12th, 2019

Vi ser det overalt. At der skal bruges op. At spild er blevet et bandeord og noget, som vi vil gøre mere og mere for at undgå. Vi vælger at lægge vores penge hos dem, der viser, at de gør en reel indsats på området.

I AM TRASH fra Etat Libre D’Organge har vi været omkring tidligere på Beautyspace, men den tåler gentagelse. For det er resultatet af en sympatisk oprydningsproces, hvor der bliver brugt allerede udnyttede kronblade, allerede destilleret træflis og endda rester fra fødevareindustrien. For der stadig – åbenbart – er saft og duft i det, vi ellers smider ud.

Hvis du kan lide Escentric Molecule, vil du være begejstret, tror jeg. Den er svagt blomstret – ikke sød (tak for det) – tilsat grønne mandariner, krydret sandeltræ og en undertone eller nærmere en sart fornemmelse af noget metallisk.

Nærmeste forhandler: brandsofbeauty.dk

beautyspace on tablet beautyspace
 

Aveda udskifter silikone med planteolier

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 8th, 2019

Det er en god fornemmelse, når Aveda i deres varmebeskyttende spray til håret bruger let jojoba- og solsikkeolie i stedet for hyppigt anvendt silikone, som kan virke tyngende og i værste fald lægge sig som en omsluttende badehætte på hårbunden (ikke just vækstfremmende). Brugt i tørt hår får du en blød balsam- effekt, så længe der bliver sprayet i en afstand af ca. 20 cm. Heat Relief Thermal Protector Conditioning Mist (langt ord) er ude om ganske få dage til en pris af 350 kr. (se mere på aveda.dk).

beautyspace on tablet beautyspace
 

Lign en levende

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 1st, 2019

Efter måneder i vinterhi er en såkaldt bronzer den hurtigste måde at ligne en, der er liv i. Her er tale om et bland-selv-produkt, hvor man varmer hudtonen en anelse op ved at blande lidt af produktet i ens ansigtscreme eller foundation. Kan også bruges alene som highlighter med indbygget glød: Dup lidt på det øverste af kindbenene og næseryggen. Navnet er en Bronzelighter, mærket er Mansini(7), og nej, fås ikke i Danmark endnu, men de sender via deres website.

@beautyspace på INSTAGRAM

beautyspace on tablet beautyspace