Nogen har jo for f*nden drukket af natpotten

22251082_10155783921279321_477799207_o

Det vælter ind med frustrerede mails. Angiveligt fordi der i cyberspace er grumme rygter i omløb. Pakket ind i en logik, der mest af alt taler til reptilhjernen. Om solcreme som værende farlig (here we go again), og om hudlæger der spekulerer økonomisk i at få dig til at smøre mere på.

Jeg ved godt, at du ved bedre.

Så lad os slå de vigtigste sandheder fast, så du har argumenterne. Hvis nu det pludselig går løs i bussen eller i frokostpausen.

JA – du har brug for D-vitamin.

Ifølge professor og hudlæge Peter Bjerring, så giver 15 minutters ubeskyttet middagssommersol i Danmark på ansigt, arme og ben én gang om måneden nok D-vitamin til 30 dage. Eftersom vi ikke kan gemme D-vitamin i mere end en måned, så er tilskud i vinterhalvåret nødvendigt i følge hudlægen. For mig er det med D-vitamin en alvorlig affære. Det er et af de niveauer, jeg synes, man skal få tjekket. Selv tanker jeg moderat sollys op på arme og ben (aldrig ansigt) jævnt fordelt over sommerens soldage. Ikke mindst for velværens skyld.

Ingen har som The Guardian samlet nogle af verdens bedste D-vitamin eksperter, hvis du vil vide mere.

NEJ – solbeskyttelse er ikke farlig

Dem, der kaster med det skyts, griber oftest fat i en halvfæl fætter som OMC (Octylmethoxycinnamate). Et filter, der ikke bare er gammeldags, men også kun beskytter mod UVB. Og som yderst sjældent bliver brugt i Europa. Der ligger dog en sandhed i, at kemiske solfiltre kan udløse fri radikaler, når de brænder ud efter nogle timer. Noget, de fleste producenter kløgtigt tager højde for ved at blande antioxidanter med SPF. Vil du være på den overbeskyttede side, så forskans dig med ekstra antioxidanter. Eksempelvis via serum eller mist. En anden mulighed er udelukkende at gå efter fysiske filtre som titanium dioxid og zink oxid.

MERE hudkræft trods større forbrug af solcreme

Et eksempel på en endnu en fæl konspirationsteori. Solskader kommer som bekendt med årtiers forsinkelse. Og med renters rente. Så alle, der i 80’erne og 90’erne stegte, sidder i dag med en regning. For huden husker alle de gange, den er blevet brændt af. Du har din egen solkonto, men uden at kende dens maksimum. Dvs. det er uvist, hvornår netop din regning lyder på 1)  solbrændt farve eller på 2)  pigmentpletter og rynker eller 3) på hudkræft som den slemme,

Lad os ty til en af verden ypperste videnskabelige eksperter, forsker i kræftforbyggelse Dawn Holman, som igen og atter igen slår fast, at det stigende antal tilfælde af hudkræft kan koges ned til én eneste årsag: Nemlig mængden af UV-lys huden bliver udsat for. Og her gælder det selvfølgelig, at solcreme aldrig må blive den primære beskyttelse. For det er tøj og skygge.

Hvis du vil ud i endnu flere kroge af årsagen, så tjek udviklingen i kvaliteten af ozonlaget.  

MERE AF BEAUTYSPACE? Det får du ved at være på listen her.

11/04/2018
Ingen creme trænger vel ned uden Dermaroller?
Sådan lød det i en mail i forgårs. Vil du have sandheden?
16/04/2018
Parfumen, der får folk til at stoppe på gaden
Faktisk har jeg samlet en håndfuld med præcis dén effekt.

Kommentarer

  • Julia Venus

    Gælder princippet: “15 minutter bar hud i solen er nok” egentlig også for os, der er priviligerede med mørkere hud fra naturens side?
    Eller skal der langt mere tid til at opfylde os chokoladefarvede menneskers D-vitamin behov… + er vi qua vores mørkere glød bedre naturligt hudbeskyttet?
    Det mener jeg at have hørt nemlig 🙂

    Hilsen den solskinsglade 🙂

    20/04/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christina Kragh, det er en anden sag for dig, hvor du må prioritere i forhold til de anbefalinger, du får fra lægerne og så din egen gode erfaring. Finde en form for balance – og ja mht. solcremen, selvom det vel bliver noget fedtværk.

    Stor hilsen Anette

    18/04/2018
  • christina kragh

    Det med den sol er både godt og ondt …..pga af min hudsygdom har jeg bare så godt af solen i rigelige mængder så det er lidt at vælge mellem pest eller kolera ..og faktum er bare at en hud med lidt kulør er lidt pænere end en kridt hvid hud med hudsygdom også selvom det egentligt ikke er det der betyder mest så er det bare det psykiske i det at føle man ser nogen lunde okay ud selvom man reelt ligner noget der er løgn altså huden på kroppen …..dem med psoreasis bliver jo også sendt til det døde hav hvor de SKAL solbade 8 timer dagligt dog er de tilset af sygeplejerser osv og har solfaktor på men de er jo nærmest sorte når de vender hjem så meget kulør har de fået ……jeg har svært ved at forstå det med solen selvfølgelig er det indlysende at det ikke er godt at blive forbrændt …..og jeg syntes det er svært hvordan dyrker man solen uden at den skader når nu det har en god effekt på div hudsygdomme …..jeg indrømmer jeg om vinteren i perioder tyr til solarie selvom jeg ved det ikke er godt og har tit underet mig ..må man bruge solcrem i solarie ? kh christina

    17/04/2018
  • Igen 1000 tak for alle gode ord. Hermed konkrete svar.

    Jeg kan se, at vi er mange der er blevet brændt af i teenageårene. Tak fordi I deler jeres erfaringer. Mht. solcremer, kommer der anbefalinger.

    @ Lykke – tak for dit input. Som jeg ser det, er

    OMC (Octylmethoxycinnamate) ikke det samme som Ethylhexyl Methoxycrylene eller Ethylhexyl Methoxycinnamete (stort i USA, udelukkende et UV-filter) og Octocrylene (udbredt UVB filter både i Europa og USA). I forhold til filtre vil jeg anbefale dig at holde dig til de fysiske, hvis du ønsker at gå uden om de kemiske. TÆNK gør i øvrigt opmærksom på en ting, som vel giver god mening: Der kan være stor forskel på enkelte laboratorieforsøg og så til at dømme visse filtre i skammeskogen. Bare en tanke. Selv er jeg rigtig glad for både titanium dioxid og zink oxid.

    @ Mette Andersen – 1000 tak for din tillid, men her er det et lægespørgsmål. Beklager.

    @ Kamille – ret vildt med AHA i solcreme. Det giver ingen mening.

    @ HelleBo – du skal gå efter fysiske filtre. Kan du huske den lille grønne fra Origins specifikt til øjnene (har haft den på bloggen).

    @ Mette Kolle – jeg er sikker på, at du får SUPERHUD. Mht. A-vitamin så er det godt med en tålmodighed, der strækker sig fra 3 til måneder. Hvad gælder 13-årige Freja, så få fat i noget salicylsyre til hende (BHA – fx den røde flaske fra Danish Skincare). I forhold til A-vitamin til hende, så er der den helt milde AVST gel fra Environ.

    @ Cecilie – du må spørge din læge, hvor lang tid, det tager at komme ‘op’ igen,hvis man har været i underskud. Som sagt kan man kun ‘holde på det’ i 30 dage.

    @ Anne Grand – se gerne svar til Lykke, og ellers synes jeg også Green People har en pointe her:

    https://www.greenpeople.co.uk/beauty-hub/blog/faq-what-is-the-difference-between-omc-and-imc

    @ Elise R – Tjooo. Det er jo ganske få minutters ubeskyttet hud, der er tale om for at få niveaet dækket. Solcreme vil hindre en smule.

    Stor hilsen Anette

    17/04/2018
  • Superkarla

    Kære Anette,

    jeg ville sådan ønske, at det også var min oplevelse, at Octrocrylene sjældent ses i Europa. Min oplevelse er desværre, at det optræder i langt de fleste solcremer, jeg kigger på. Som du kan se forneden.
    Og hvis ikke det er det der er i, så er det forskellige udgaver Aluminium, Formalin eller Silikone 🙁

    De bedste hilsener

    Lykke

    https://www.webapoteket.dk/rejseapoteket/solcreme-til-rejsen/vichy-ideal-soleil-p-216420

    https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/solpleje/vichy-ideal-soleil-face-mist-p-805221

    https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/solpleje/vichy-ideal-soleil-anti-sand-p-218927

    https://m.eu.feelunique.com/p/BIODERMA-Hydrabio-Eau-de-Soin-SPF30-50ml?url=BIODERMA-Hydrabio-Eau-de-Soin-SPF30-50ml&slang=EN

    https://m.sephora.com/product/ginzing-spf-40-energy-boosting-tinted-moisturizer-P420966

    https://m.eu.feelunique.com/p/Origins-VitaZing-Energy-Boosting-Moisturizer-with-Mangosteen-SPF-15-50ml?url=Origins-VitaZing-Energy-Boosting-Moisturizer-with-Mangosteen-SPF-15-50ml&slang=EN&utm_source=GoogleBaseDK&utm_medium=gen&curr=DKK&gclid=EAIaIQobChMI9s3U3vq_2gIVSLDtCh2s8gVMEAQYBSABEgLeLvD_BwE&gclsrc=aw.ds

    https://www.webapoteket.dk/rejseapoteket/solcreme-til-rejsen/vichy-id-al-soleil-solstift-p-206471

    https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/solpleje/beaut-pacifique-stay-outside-p-218782

    https://www.webapoteket.dk/rejseapoteket/solcreme-til-rejsen/la-roche-posay-anthelios-solgel-p-210247

    https://www.webapoteket.dk/rejseapoteket/solcreme-til-rejsen/nuxe-sun-creme-til-ansigt-p-697190

    https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/solpleje/la-roche-posay-anthelios-fluid-p-215342

    https://www.dermalogica.com/dynamic-skin-recovery-spf50/60,default,pd.html?cgid=SPF&start=0

    http://www.greenskin.dk/sun-specialist-spf-40.html

    Der står Ethylhexyl Methoxycrylene på INCI listen – det tror jeg desværre er Ethylhexyl Methoxycinnamete/Octocrylene 🙁

    http://www.greenskin.dk/solspray-spf-50-uparfumeret.html

    17/04/2018
  • mette andersen

    Hej Anette.

    Håber du kan hjælpe mig, jeg har en søn på 10 år som ikke kan tåle solcreme, og jeg kan se at du har helt styr på solcreme.
    Vi har prøvet rigtig mange på ham, men har endnu ikke fundet en han kan tåle, han hæver om øjnene og det klør og bliver meget tør i huden. Når det det sker giver vi ham altid en allergipille. Vi har flere gange haft ham til hudlæge, men de kan ikke hjælpe.

    De solcreme vi har prøver er: Derma, Rudolph, Apotekets, Avivir Aloe vera, Tusindfryd, matas, Vichy, LaRache-posay og sikkert nogle flere jeg ikke kan huske.

    Håber virkelig du kan hjælpe!

    Med Venlig hilsen

    Mette Andersen

    16/04/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle gode ord og kommentarer. Jeg er tilbage på bloggen tirsdag morgen. Tidligt. Så hæng på. Tak.

    KH Anette

    16/04/2018
  • Tonie

    Godt brølt, løvinde – jeg printer den her ud og holder den op i fjæset på alle, der “kloger” sig på solcremernes “dark side” fremover, Anette :-)!!

    16/04/2018
  • Kamille

    Jeg købte en solcreme i Australien som foruden B3 og E vitamin indeholder AHA!

    16/04/2018
  • Jette B

    Jeg har blandet foundation fra Matas i apotekets solcreme faktor 15 og det fungerer.
    Basis er vaskeklud, tonic fra Faaborg, Rønsbøl mist, Nilens jord serum og Matas natur dagcreme.

    15/04/2018
  • Leafysmoothie

    Godt vi har dig!

    14/04/2018
  • Pernille S

    Tankevækkende sådanne budskaber spredes… så fint du tager til genmæle, Anette! Dejlig weekend til dig 🙂

    14/04/2018
  • Jette B

    Matas har netop lanceret en BB creme med solfaktor 15, dækker både UVA og UVB, den er jeg spændt på at prøve.

    13/04/2018
  • Hellebo

    Klar tale, tak for det! Jeg holder mig i skindet…og det er på tide, når man er rundet af festlige tider med rigelig sol. Men når jeg så beskytter mig med solcreme har jeg virkelig store problemer med løbende øjne,- også uden decideret at putte cremen i øjnene. Det gør sig gældende for såvel ‘ren solcreme’ og for fx den gode Origins GinZeng med 15 %. Har du en ide om hvad jeg specifikt skal undgå – og hvad jeg skal gå efter – uden at behøve zink-hvidt ansigt!

    12/04/2018
  • Mette Kolle

    Hej Anette.

    Lang tid siden efterhånden at vil lavede billeder sammen. Håber alt er vel, ja det tror jeg det er, du har jo drøn-travlt..

    Jeg har et spørgsmål omkring A-vitamin, både til mig selv og til min 13 år gamle niece

    Min Niece Freja døjer med uren hud, og ku kommer alderen hvor hun bliver lidt træt af det…

    Hvad kan vi gøre for at det kan blive bedre? Jeg læser jo en masse at A-vitamin ville være vejen frem, men hvilken ville du vælge til hende. Og skal hun evt. bruge en skin tonic inden eller en type vask? Og skal hun også sørge for at give fugt inden hun bruger a-vitamin creme. Hvilket mærke og produkt ville være godt at starte med til hende nu i den alder?

    Og så mig, ja nu skal jeg hente min månedspakke i morgen (juhuuuu) hvor jeg får min store tube A-vitamin fra Beaute Pacifique, den har jeg i forvejen brugt et stykke tid. Men hvor længe skal jeg vente på resultat? Skal jeg måske gå stærkere til værks? Jeg bruger også EFG Serum, samt jeg ruller.

    Jeg får det næææææsten gjort hver aften (måske rulle hver anden), men det er hvad jeg kan nå med en 14 mdr gammel baby, som single mom.

    Jeg renser inden, derefter rulle, serum, og a-vitamin, med pause-tid imellem.

    Har du forslag til hvilket mærke jeg skal bruge af A-vitamin, eller skal jeg blot fortsætte med det jeg har gang i? Jeg har overvejet at prøve micro needling, ved et behandlingssted, for at se om det kan give et godt resultat, vil det være godt, når jeg ikke har mulighed for at gøre det så ofte? (ikke at jeg har forfærdelig hud altså) men når man af og til bruger ansigtet på billeder er det rart at huden er i top.

    Tak for en god blog og en skøn bog. Jeg håber jeg får superhud. 🙂

    Stort knus Mette

    12/04/2018
  • Marie Rasmussen

    Godt vi har dig A !!!
    Troværdig og klar i spyttet. Det er sgu da til at forstå

    12/04/2018
  • Elena

    Tak for præcisering – også af at man skal få målt niveauet inden man begynder at tage ekstra D-vitaminer. D-vitamin er fedtopløseligt og hober sig op I modsætning til vandopløselige vitaminer som B og C.

    Det vi får fra solen er ikke D-vitamin, men et forstadium som metaboliseres til D-vitamin I leveren. Eftersom de fleste af os alligevel ikke smører nok solcreme på, ville jeg ikke være bekymret for at få lidt UV-lys. Her er det så, at blodprøven kommer ind i billedet.

    12/04/2018
  • Mette Jensen

    Tak for det! Jeg så godt der blev delt en opdatering vedr solcremes farlighed på FB. Med henvisning til nogle “videnskabelige” artikler, der var mere end 20 år gamle og til udokumenterede avisartikler. Jeg bliver så vred. Hader konspirationsteorier, for de har sjovt nok ikke dokumentationen i orden…

    12/04/2018
  • Jette B

    Tak for info Anette

    12/04/2018
  • Cecilie

    Hej Annette, må lige spørge vedr. D-vitamin: hvis nu man slet ikke tager tilskud om vinteren (fordi man lige glemte det), kan man så komme igen på D-vitamin om sommeren ved at få (moderat)sol på arme og ben, så ens D-vitamin-niveau kommer “op” igen? Eller skal man have “den samme” mængde D-vitamin hele året rundt?

    12/04/2018
  • Så kan det vist ikke siges mere præcist ❤️
    Selv tanker jeg også “kun” D-vitamin på arme/krop – aldrig ansigt og helst heller ikke decollete.

    12/04/2018
  • Kristine Jensen

    Super fint skrevet;) er desværre selv én der fra jeg var 13-14 år til jeg blev 20 år hvor jeg læste i et engelsk “While you read this without spf you burn up” brugte frygteligt meget tid i diverse solarier og på stranden og haven hvor jeg gang på gang blev forbrændt!! Og tænk med min mors velsignelse som ung teenager! Suk! Siden den dag jeg læste det stoppede jeg med sol og solarie.
    Men tænker tit på hvornår min regning kommer!!!
    Så altid solcreme på mine unger og mig selv!

    12/04/2018
  • Anne Grand

    Er ISOAMYL P-METHOXYCINNAMATE det samme som OMC? Kan ikke helt gennemskue det..

    12/04/2018
  • Jamen Anette dog 😉 kan så godt lide dig og dit no bullshit snak.
    ang D-vitamin skal man ikke uhindret spise løs. Få det målt hos lægen, man kan nemlig få for meget. Også selvom overlæge hey fra Vejle mener andet.

    12/04/2018
  • Pia Hvenegaard

    Godt brølt Anette❤️

    12/04/2018
  • Marie

    Måske har du anbefalet specifik solcreme? Kan man alligevel lokke dig til at gøre det igen? Meget gerne til ansigtet. Jeg har fået alt for meget sol i mit liv bliver blandt andet fordi min hudlæge mente, at det ville være godt mod acne. Min mor mente det samme, så jeg lå nærmest i et solarium fra jeg var 14 til 19. Det blev det kun værre af… Og nu har jeg efter to børn og dårlig søvn så fået rynker ved munden. Tænker, at det også er er sol og solarium der har en aktie i dem. Øv. Jeg er kun 33, så det er altså lidt tidligt med sådan nogle linjer. Jeg har aldrig røget. Jeg bruger spf hver dag nu, hvad mere kan man gøre? Min acne er væk efter blandt andet dine råd om a-vitamin og nul mælk. Tak.

    12/04/2018
  • Nina GG

    Og så er overdreven solbrændthed heldigvis gået af mode, så mon ikke der kommer et fald i antal hudkræftdiagnoser om 20 år. Jeg har kæmpet med veninder i 90’erne der mente at jeg var “ulækkert bleg”, men gæt hvem der har færrest rynker i dag 😉

    12/04/2018
  • Elise R.

    Hm muligvis et fjollet spørgsmål her fra en træt mor (baby vokser fortænder ud) – Men altså kan jeg ikke tanke D-vitamin med solcreme på? For jeg bliver så hurtigt rød at jeg ikke rigtig bryder mig om bar hud uden solcreme på…
    Min datter får D-dråber, men jeg har ikke rigtig tænkt over hvad vitaminet gør og om vi som voksne får nok? Jeg ser det altid mere som at “Tanke lysterapi på den mentale konto”
    Håber mine spørgsmål giver mening 🙂

    12/04/2018
  • HanneTS

    Tak!

    12/04/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.