Når nogen holder mere, end de lover

 

_MG_5051

_MG_5056

Eller det ved jeg selvfølgelig ikke, om du gør. Altså kender dem. Men her er grundene til, at de fire her alle kvalificerer sig til en plads hos mig:

SOS-fidus til neglene

CND’s eksfolierende Curticle Eraser gør sammen med negleolie en reel helende forskel. Især for en som mig, der altid er lakket til på fingerspidserne. Det er blandingen af voks og glykolsyre, der giver eksfolierings-effekten i en smøre, der usynligt bliver på neglebåndende uden at fedte.

Alt-i-ét eksfoliering

Man må vælge, om man overhovedet VIL eksfoliere i de lyse måneder. Nogen vil sige, at vi her har brug for al den beskyttelse, vi overhovedet kan få. Selv den fra de døde hudceller. For dig, der alligevel (godt beskyttet) vil, så er jeg ret begejstret for den blide, men arbejdsomme, løsning der er i de små forhåndsvædede vatrondeller fra Exuviance. Med glattende A-vitamin, fugtmættende  glycerin, beskyttende grøn te og peelende PHA-syre er der meget godt at komme efter. Eneste anke er den noget parfumerede duft.

Drøj og hudkærlig 

Mol&B har her blandet en ualmindelig fin ansigtscreme. Hofstoffet niacinamid ligger højt på ingredienslisten, og det er vi altid glade for: Tænk rødmereducerende pigmentværn, poresammentrækkende og med evne til at øge fedtsyreniveauet i huden. Er ultra drøj (et pump rækker til hele ansigtet). Derudover tæller indholdslisten hudlæge Leslie Baumanns favoritingrediens beskyttende Q10 plus hyaluronsyre og hybenkerneolie.

Du finder den i webshoppen her, som godt nok kræver, at man opretter sig.

Åhhh Whamisa

Toneren fra Whamisa er ren win-win. Med masser af gærede ingredienser, beroligende hvede, god fugtmætning og blødgørende aloe vera. Den har konsistens som en essence, så  en fin midt-i-mellemting af en fugtmættende ansigtsspray og et serum. Hvis du eksempelvis vil lette hudplejegarderoben til sommer. For mange er det i øvrigt dét at ramme den rigtige konsistens, der gør stor forskel.

PS: HURRRRRAAAAA. Der er en ekstra overraskelse på onsdag, hvor selveste Kenneth Adelhart kigger forbi. Og jo, der er også goodiebags. MÅSKE SES VI I HORSENS PÅ ONSDAG KL. 19

12 comments on “Når nogen holder mere, end de lover
  1. Lyder spændende med Mol&b’s ansigtscreme. Den må jeg se nærmere på. Er det mig, der har overset tilbagemeldingerne fra de personer, der skulle teste Pestle & Mortar? Overvejer nemlig at købe deres serum og fugtighedscreme. Vil du mene, at den, så vidt jeg har forstået, lette creme giver nok fugt, hvis man har tendens til sensitiv og lidt tør hud?

  2. @ Sanne, den eksfolierer neglebåndene med glykolsyre. Jeg er glad for konsistensen, som bliver hvor man smører den. Måske vil andre frugtsyreprodukter kunne gøre det samme.

    @ Jeanett, ellers havde jeg ikke taget den med. Jeg synes generelt, det er dejligt, når nogen gør sig umage og ikke hælder vand, silikone og mineralsk olie på som de bærende ingredienser.

    @ Therese, tak fordi du deler din erfaring.

    @ Mariannegylding, jeg kommer, når man ringer efter mig jo. Jeg tror konsistensen er for kraftig til spray.

    @ Leafysmoothie, nu er du jo hardcore både når det gælder rækkefølge og ingredienser, så…begge indeholder fugtmætning, misten er tyndere end tonere, så i princippet kan de jo lagres, men jeg ville personligt vælge én af dem.

    @ Jette B, den er SÅ SÅ SÅ fin. Man får meget for pengene. Enig.

    @ Yeliz, jeg ville vælge rens fra pHformula eller Purely. Begge vil være fine til den hudtype, du beskriver. Ellers en god fugtserum (fx. Nilens Jord) til dagtimerne efterfulgt af en dagcreme med SPF, som du har det godt med. Ex. den vist på bloggen i går fra Mádara. Om aftenen vil jeg vælge A-vitamin fra enten Environ eller Beauté Pacifique.

    @ Anni, mig bekendt er der ikke SPF-beskyttelse i Serum Paradoxe.

    Stor hilsen Anette

  3. Hejsa, lige et hurtigt spørgsmål her i sol-sæsonen: Hvor meget beskyttelse er der mon i Submersive
    SERUM PARADOXE fra BP? Jeg bruger den under make up og sprayer med en mist med faktor 30, hvis jeg skal sidde i solen i løbet af dagen.

  4. Kære Anette

    Jeg har deltaget i et af dine foredrag, og har efterfølgende været inde på din blog under ‘beautyspace anbefaler’. Der er en masse produkter herunder, men jeg synes, at det er svært at finde ud af, hvilke man skal vælge til sin morgen og aften rutine. Jeg har tør hud, t-zonen er en smule mere olieret – kan du måske være mig behjælpelig med at finde frem til hvilke produkter, jeg personligt kan få gavn af? Skriver kun fordi jeg føler mig på bar bund, håber at det er i orden. ☺️

  5. Jeg må prøve CND cuticle ereaser, jeg er glad for olien.
    På apoteket køber jeg Faaborg Pharma skin tonic, der indeholder salicylsyre og bruger den både morgen og aften.

  6. Nej, jeg mente den brune fra manyo factory naturligvis-ikke benton som også er beige brun.
    Hvis jeg bruger begge skal whamisa efter manyo?

  7. Den cuticle eraser må jeg prøve, har aldrig testet et produkt af den type som gjort noget for mig, så jeg håber, håber at den også funker for mig.
    Negleolie som jeg lært af dig gør en stor forskel dog.
    Du har også rek en k-beauty mist fra benton. Kan man bruge den og whamisa ovenpå, eller er det for meget det samme x2?

  8. Åh ja bare vi gjorde søde Anette ❤️Kommer du aldrig til Vejle?
    Ang whamisa kan man så hælde den på pimpe og bruge som spray? Eller vil du ikke anbefale det?
    Og ang neglebåndsfjerneren er den skøn for en pilfinger som mig. Den beroliger og “heler” når jeg har pillet for meget i huden omkring mine negle.

  9. Jeg er nu på min 2 runde af mol & B serien og den har gjort underværker – kan klart anbefale deres produkter.

  10. Hej Anette, sikke et dejlig indlæg. MOL&B’s ansigtcreme lyder lækker.
    Jeg vil dog spørge dig om du synes den er de 500 kr. værd?

    Jeg har ikke helt fundet mig “the cream” til dagen endnu eller natten for den sags skyld, prøver mig lidt frem – der er så mange cremer med lækre ingredienser derude.

  11. Jeg forstår ikke Curticle Eraser, hvad er det helt præcist den gør og hvordan/hvornår skal den bruges? Jeg bruger negleolie stort set hver dag, og elsker jo negleprodukter. Rigtig go’ dag, smukke. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *