Nye venner

Grønne alliancer stortrives under COP15

Grønne alliancer stortrives under COP15

Facebook er langt fra alene om at være stedet for nye venskaber. Netop nu er COP15 et varmt samlingssted for alverdens alliancer – ikke bare for Al Gore, Schwarzenegger og Connie Hedegaards klima-klub – men også for dem, der vil forskønne vores hverdag. Som de to hårfine, grønne mærker: Aveda og Pureology. Og blandt Pureologys nyere venner er nonprofit-organisationen Green Cross, der blev født af Gorbachev i 1993 med ambitionen om at zoome ind på verdens miljø-udfordringer. Alliancen er indlysende nok, fordi vandforbrug og forbedrede rutiner er evig relevant for frisører og dermed os, der lejlighedsvis sidder ved salon-vasken.

SNUP TENDENSEN: I aftes stod Green Cross bag en såkaldt wrap-up event på COP15, hvor Pureology med sine veganske formler, øko-planteekstrakter og genbrugs-emballagematerialer var med på sidelinien. Her gjaldt det de store globale penselstrøg – men hvis du også er til de små, kan jeg varmt anbefale hårkuren på billedet her, fordi den med bare 10 minutters arbejdsro leverer blankt, blødt hår, så det mærkes og ses. 

4 comments to “Nye venner”
  1. Hej Mette – uha, ikke sjovt med stramme frisører ;o) Telf. nr. 43246484 er en hotline til den frisør tættest på dig, der har Pureology.

  2. Var en tur hos frisøren i dag som med et noget stramt ansigtsudtryk fortalte, at jeg SKAL bruge conditioner… måske en kur som denne kan hjælpe? Hvor køber man den?

  3. Jeg har hentet min gave fra dig/Jurlique i dag. Og jeg er TOPlykkelig. Tusind, tusind millioner tak. Hvor varmede det bare på en ellers iskold dag.

  4. Tak for dine dejlige beskeder. Jeg har været myreflittig og slet ikke fået besvaret mails eller lignende. Men jeg sender dig snarest en retur. Jeg er jo heller ikke mor som dig, for ellers ville jeg da også have meget, meget svært ved total skrivekoncentration derhjemme. Det lyder skønt med skøn på at bruge arbejdsroen til en maske i håret. Håber, du får nået alle dine skriblerier uden, at stressen kilder dine fodsåler.

Comments are closed.

Følg på Instagram