Olievindere & orangelækre klør

glosslakker

Sikke en påskefest på Beautyspace med rekordhøj konkurrencedeltagelse  (og tak for det). 10 glade Rudolph Care flasker er på vej til Anja, Bodil, Marie K.M., Guja, Bianca, Klara, Sarah S., Modedullen, Marianne G., Halkjær og Celestine, hvis I sender jeres adresser til open-mind@mail.dk. Det samme gælder tre heldige trøstevindere: Lotte B., Lullumut og Mette B.

I næste uge er der både en særlig fødselsdag og en særlig skøn prisuddeling, som vil kaste endnu flere overraskelser af sig på bloggen. Og hvad gælder lakken på billedet, er den præcis så forårskåd pang-orangerød, at den lander på mine fingerspidser om ni dage, når der skal deles priser ud.

SNUP TIPPET: Electric Tropics Catwalk Duo nr. 638 Aloha hedder lak-parret, som er døbt af Dior før husets afsked med den skandaleramte chefdesigner John Galliano. Prisen er 240 kr. inkl. topcoat. NB: Dior-penslerne er så eminente, at du virkelig skal anstrenge dig for at ramme ved siden af.

30 comments to “Olievindere & orangelækre klør”
  1. mums!!! Olien er modtaget og afprøvet. Den er bare lækker!! Den er også stillet frem så kæresten kan massere mig med den under min kommende fødsel :))

  2. Marianne G – på læberne er det Dior Addict Lipstick i farven 983 : Insoumise. Kh A

  3. @Anja x 3 => my mistake. Alt har været vendt på hovedet hos mig, fordi TDC lige kappede min netforbindelsei 3 dage. Så det skal fejres…send adresser alle 3. kh A

  4. Hvilken Anja er det som har vundet Anette? Så vidt jeg lige hurtigt kunne skimte så var vi ihverttilfælde 3 Anjaer som deltog 🙂
    Kh hende som naturligvis håber hun er den rigtige.

  5. Hov – blander mig lige i “bruner-debatten”. Har nemlig selv det problem at min hud reagerer overfor frugtsyren som er i selvbruner – og det KLØR som bare helvede. Klør så meget så jeg ligger og kradser løs om natten på mine ben, hvis det er…men jeg har fundet løsningen hos Organic Pharmacy og deres Self Tan. Den kan jeg tåle at ha’ på – og den er faktisk ret flot og lugter ikke. Så den får i hvert fald de bedste anbefalinger herfra!

  6. @Marianne G – jeg sidder pt. i toget og er så elendig til at huske farvekoder. Men du skal få dem – både på YSL sagen (den blå som er SÅ fin) og Dior-glossen.
    @Kira – hurra for bleg hud! Jeg vil lade Danielas gode svar stå, men må samtidig tilstå, at jeg er vild med de billige gradual tanners fra Dove og Nivea.
    @Karina V – Jeg ved præcis hvordan det er! Det giver et godt lak-resultat at have fuldstændig fedtfri hænder og negle (dvs. vask med sæbe og tør efter). Derefter en basecoat …som uanset hvad de skriver skal have lov at sidde en time, inden lakken lander. Med mindre du er til Shellac (og det er du nok ikke, når du har fået dine forstærkninger af), så har jeg måtte sande at lakkeri bare kræver tålmodighed.
    kh Anette

  7. Jubii, jeg sender dig fluks min adresse igen igen 🙂 Årh, det er godt nok også en flot farve. Jeg har stadig Dior neglelak til gode at prøve 🙂

  8. Anete
    Du rammer plet hver gang.. Fantastisk TIP. Tak for det. Jeg glæder mig allerede…Skal prøves!!

  9. Uha! Hvor er de fine, måske skulle man prøve sådan en..
    Tak, for selvbruner tippet Daniela! Er der nogen scrub du kan anbefale der er god at bruge til hud med selvbruner? 🙂

  10. Hurra jeg vandt:-)) juhuu.også tillykke til de andre. flot neglelak, men måske lidt for heftig for mig, men jeg synes at læbefarven er super fed. kan vi få et navn, Anette?

  11. wow, den orange er bare fantastisk. Den må da bare ejes 🙂
    Tillykke til de heldige!

  12. Synes de orange-røde lakker (også de(n) fra Essie) er rigtigt lækre. Sætter gang i de grå og beige farver som findes overalt i tøjbutikkerne.

  13. Skøn farve (-:
    Men har nu også forelsket mig i den petroliumsfarvede tror den hedder nirvana – også fra Dior!

  14. Neglelak ville være en fin måde at få noget orange ind i garderoben på her til sommer. Og hvis Dior-penslerne virkelig er så gode, skal det næsten prøves 🙂

  15. Åhh ja, hvor er den orange neglelak fra Dior gudeskøn.
    Faktisk sad jeg netop og savlede over den i sidste uge, da jeg modtog mit nye Elle. Dén er man da nødt til at eje, nu sommeren står for døren – selvom den måske minder lidt om Essie’s “Bright Tights”.

  16. Uhj en lækker lak! Er også vild med at du har lavet farverne om på bloggen, så de passer til efterårets mode! 🙂

  17. Orv den orange farve er flot – og efter påskens udendørs aktiviteter, er farven på hænder og fødder ikke længere helt så blålig 🙂

  18. Tillykke til de heldige olievindere – er netop gået på netshopping efter en til mig selv.
    Har du gode tips til en hurtigt tørrende lak?? Vil så gerne blive god til det der med lak på hænderne her efter jeg er kommet af med mine akrylforstærkninger efter over 10 år!! Men får altid skrammet dem indenlakken er tør og så hjælper det jo fedt :o)
    Men der må da værre nogen der tørrer hurtigt ikk?? Og som stadig er gode??

  19. Uhm, den er sol-lækker, den neglelak..
    Kira, jeg er til høj solfaktor og selvbruner, og selvbrunerne bliver altså bedre og bedre. Jeg er rigtig glad for St. Tropez´ selvbruner ‘Everyday’ til lys-medium hud. Køber den online fra England, hhvor den er billigst. Den lugter ikke ‘selvbruner-agtigt’ og giver ikke striber!

  20. KIRA
    Jeg har selv anvendt diverse selvbrunere siden 1983(!) og de er absolut blevet forbedret siden da 🙂 Den bedste hidtil, som jeg har funder er en spray fra SPRAYSUN
    (forhandler den selv og henter den hjem fra udlandet).
    Hvorfor den er min favorit er at den dufter af Karamel, dette pga den guide-farve som straks efterlades på huden, så man kan se hvor jævnt at man påfører og fordeler på huden. Det er den letteste og smukkeste farve når f.eks hænder og fødder skal brunes.
    Det bedste ved den er at du KUN efter blot een time kan skylle guidefarven af. I sammenligning med alle andre SKAL du vente minimum 5-10 timer førend du må få vandstænk på huden(!)
    Du kan være bleg den ene time og brun den næste time med Sunspray.
    Vi forhandler den på complete Me’s net shop
    (kr 350,- og dette giver f.eks ca 50 gange påføringer af ansigt, hals og bryst)
    Så kan du vifte med farvede tånegle i sommersolen 🙂

  21. Det er nemlig rigtigt – Dior penslerne på deres neglelak er næsten det bedste ved det hele…. Og det er ellers ganske ofte det store problem :-). God dag

  22. Er der noget bedre en prisuddeling, jeg tror det næppe. P.s. er her i påsken blevet gjort opmærksom på min blege (sunde) hud, og tænker selvbruner, lugter de stadig apotek og efterlader sig orangepletter hist og her? Nogle anbefalinger/mærker?

  23. Nu når det er ved at være forår, og ens hænder bliver lidt mere brune, er det næsten ikke til at stå for alle de flotte, og friske farver. Overvejer lidt at lave en ‘Helena Christensen’ med 10 forskellige farver :o)

  24. Det bliver bare spændende med prisuddelingen. Jeg glæder mig til at læse om den.
    Jeg glæder mig også til min trøstepræmie 🙂
    God solskinsdag til dig!

Comments are closed.

Følg på Instagram