Den reelle fidus med øjen-vita-wrap

BorsenWeekendVitaVrap1

Vi bliver i den let glattende afdeling – nu med et af de varmeste bud blandt horden af sydkoreanske mærker, som du roligt kan holde øje med. Det gælder især Shangpree, Whamisa og Moonshot.

I Børsen Weekend handlede det i fredags om efterårets vigtigste øjenmakeup. Dén, som fungerer bedst med et rasende fugtmæt underlag. At få frisk og fugtmæt hud omkring øjnene kræver tit noget ekstra, fordi det er her tørre, trætte linjer slår sig ned først. Pga. den noget tyndere hud.

Udover normal pleje, så overrasker en plantebaseret hydro-gel-maske de fleste positivt. Også mig, når den svupper på plads og behageligt kølende fæstner sig til huden på en måde, der minder om en federe udgave af vita wrap. Med hurtigtvirkende fugt fra hyaluron og let-glattende proteindele (bl.a. kollagen og peptider) er det denne her, der i øjeblikket skaber kø ved online-kasserne. Og inden du blinker af prisen, så regn lige stykprisen ud – den er nemlig under 8 kroner, hvis min hovedregning holder.

SNUP ET ALTERNATIV: Jeg er også rigtig glad for Helena Rubinsteins vandmandsmasker og Filorgas sorte bud.

6 comments on “Den reelle fidus med øjen-vita-wrap
  1. @ Lise Sommerlund – Det er rigtigt, dem har jeg set, men ikke prøvet. Jeg er generelt glad for Peter Thomas Roth.

    @ Anne – Prøv at holde en pause for at finde ud af det. Det kan være alt, man slår ud af, så man er nødt til at bruge udelukkelsesmetoden.

    Stor hilsen Anette

  2. @ Anna – jeg vil rigtig rigtig gerne have at du i dag læser kapitlet ‘FIND DIG IKKE I AKNE’ i bogen Superhud. Du kan købe den hos boghandleren, på matas.dk eller låne den på biblioteket.

    Bruger du dagligt salicylsyre? Skriv igen, når du har læst. For ingen skal finde sig i akne, når det kan behandles.

    Stor hilsen Anette

  3. Jeg ser frem til at købe dem!
    Jeg har kigget på dem hos Beaumonde (som du jo så flittigt har anbefalet), men de er en sjat billigere her i UK – så det er fedt! :-)

    //K

  4. Hej Anette

    Jeg har nu i rigtig mange år døjet med urenheder og jeg føler, at jeg har forsøgt snart alt for at få en pæn hud. Det tærer rigtig meget på selvtilliden, når man altid føler sig grim.

    Jeg har købt produkter på apoteket, prøvet produkter fra mange andre mærker, jeg spiser sundt, har fået cremer på recept, jeg har af to omgange prøvet nogle piller fra læge og hudlæge, men det virker kun i en begrænset periode og så kommer det tilbage igen, når jeg ikke længere spiser dem. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg mere skal gøre? Jeg håber du kan hjælpe mig.

    Kh
    Anna

  5. Kære Anette

    Jeg er for 4 uger siden begyndt at bruge Verso 4 om aftenen, og er helt vild med den skinfeel, som den giver. Mit problem er nu at jeg er begyndt at slå ud på hagen, hvilket ikke er normalt for mig. Når jeg endelig får bugt med dem, så popper nogle nye frem. Kan det skyldes A-vitamin fra min Verso serum? Og ja, jeg bruger salisylsyre hver morgen :-)

    Kh Anne

  6. Jeg er personligt rigtig glad for Peter Thomas Roth’s masker. De laver også 24K gold eye patches. Der minder meget om disse. Har du en mening om dem?

    Kh. Lise

Comments are closed.